Kompetence-regn af syrere?

Folk  fra  Mellemøsten  arbejder  mindre

“Den mest frapperende statistik er jo den om de syriske kvinder. Små 18 procent er i arbejde, og hvis vi skal fastholde den populære betegnelse nye danskere, varsler det jo ilde om det nye Danmark.”

Indvandrere fra Stormellemøsten:  38 procent af somalierne er i beskæftigelse. 39 procent af folk fra Syrien og Marokko, 40 procent af irakerne.

 *

Tager man ikkevestlige indvandrere under ét, er 27 procent på førtidspension.

Læs resten

Udgivet i Arabere, Arbejde, Flygtninge, Somaliere, Statistik, syrere, Velfærd / Offentlig økonomi

Den multikulturelle utopi

Et multikulturelt samfund er en forvrøvlet utopi

Kirsten Damgaard , kulturpsykolog

 

20. februar 2006 i avisen Information

Etniske danskere er stort set ikke religiøse, viser undersøgelser (Gundelach 2002 ). Vi har indrettet os i et sekulært samfund, hvor det er en privatsag, om man tager religionen med i sit dagligliv og ved sociale begivenheder. Andre religioner har regler for hygiejne, skilsmisse og fødeindtagelse eller ritualer omkring aborter, og nogle skærer ligefrem religionens symboler ind i barnekroppen.
Det danske samfund er så småt blevet multietnisk, men denne artikel vil argumentere for, at et multikulturelt samfund er en forvrøvlet utopi. At være samfund drejer sig om, hvor grænserne for det frie valg skal gå.
Kvinder i Danmark har fri abort, og samtidig kan enhver læge i Danmark fravælge at udføre aborter. Kun fordi ikke alle læger nægter at udføre aborter, kan kvinderne opnå deres ret.
Skal en muslimsk socialrådgiver kunne fritages for at arbejde med adoptionssager med henvisning til sin religion? Adoption er jo forbudt i islam bl.a. under henvisning til faren for incest og indgriben i den retfærdige arvefordeling. Skal sagsbehandleren have samme frihed som lægen over for abort, og må den muslimske socialrådgiver i kommunen nægte at assistere den lesbiske børnefamilie? Læs resten

Udgivet i Civilsamfundet, Damgaard, Kirsten, Kultursammenstød, Menneskerettigheder, Politik / Lovgivning

Æresdrab eller bare et  jalousimord ? 

Af  Kirsten Damgaard  

kulturpsykolog cand.pæd.psych. og seksual- & samlivsrådgiver

                                                                                                        Socialrådgiveren nr.18    2003

Der er stor forskel på ægteskabets formål og indhold i henholdsvis den vestlige og den muslimske kulturkreds. I vesten er idealet at være elskende venner, og konen er ofte mandens bedste ven. Dette er sjældent tilfældet i den muslimske kulturkreds, hvor parret jo ofte er blevet gift  –  i passiv form –  for det er andre der har udvalgt partneren og bestemt tidspunktet for samlivets begyndelse.Endvidere har forholdet nærmere form af en social kontrakt mellem to familier med pligter fordelt efter køn, end et kærlighedsforhold mellem to individer hvor det praktiske også skal løses. I mange muslimske mænds bevidsthed er konen ikke en ligestillet partner, når det gælder beslutningsprocesser i familien og hun er ikke øverste myndighed i forhold der angår hendes egen person som fx abort og skilsmisse.

Jeg påpeger at de såkaldte  æresdrab , og de mange forsøg herpå  samt tvangsægteskaber alle er forholdsregler der iværksættes, fordi kvinden hverken som køn eller individ tildeles retten til at bestemme over sine seksuelle udfoldelser. Tiltager hun sig  alligevel den magt, straffes hun for ikke at lade sig styre. Lad det være sagt med det samme, at mænd ligeledes presses til ægteskab, og at æresdrab også forekommer i andre kulturkredse. Imidlertid er det muslimerne der pådrager sig opmærksomheden  i dansk kontekst.

Lad os kigge på Vesten først

Blandt vesterlændinge, hvor (den tidligere) kone/kæreste er målet for en ægtemands voldelige handling er det  mandens forståelse af konens bundethed som er basis. Han mener ikke, at hun har  ret til at fravælge ham. Imidlertid vil det moderne samfund  ikke binde hende til ægtemanden eller straffe hende for at vælge en anden. Han anser sig også i sin ret til at straffe hende, tage hævn – og vi ser at han planlægger og udfører den. Men det omgivende samfund billiger det ikke. Ved at hun forlader ham, mister han ikke ære i det danske samfunds øjne, og straffen er hård for at undertvinge et selvstændigt subjekt.

Faktisk er det ”gratis” i strafferetslig forstand for en dansk kvinde at behandle sin ægtemand uanstændigt i forhold til de vedtagne normer. Hun kan have elskere, blive gravid med en anden og udtale sig i TV om hans ringe evner som elsker uden at det offentlige vil straffe hende. Hendes familie og venner kan derimod finde at ”det er for galt” og beslutte at lægge hende på is.

Mord og så selvmord

I tilfælde hvor en dansk mand ”elsker-sin-kone og ikke-kan–leve-uden-hende” ses ofte et selvmord efter hustrudrabet. Her er manden både hævngerrig og fortvivlet. I andre tilfælde af manden der            ”elsker-sin-kone og ikke-kan–leve-uden-hende” oplever han sig næsten magtesløs og tilintetgjort ,men prøver måske  at erobre hende tilbage ved at love forbedringer. Denne type mand ser sig som offer for kvindens kontrol og oplever ikke at have noget at true med .Han kryber derfor for at opnå en gunstbe- villing.

Der ses også i Vesten eksempler på mænd, der tager kone og børn med sig i selvmordet. Her drejer det sig om en  overdrevent patriarkalsk indstilling indlejret i stor fortvivlelse eller dyb depression. Konen tages netop ikke med på råd , for han regner hende  for en del af sit ansvarsområde, som han har råderum over. Mord på eller incest mod kvindens børn er i øvrigt en anden hævn overfor kvinder der bestemmer for meget  efter samleverens opfattelse.

Vrede over en handlende kvinde udstrækkes dog undertiden også til at gælde andre, der antages at have lokket /støttet kvinden såsom den nye kæreste eller hendes søskende. Hos Vesterlændinge ses det også nogle gange, at det udelukkende er kredsen omkring kvinden, som den forsmåede mand er vred på, hvilket klart viser, at han ikke regner hende for et handlende subjekt. Hun er blevet overtalt eller vildført af andre, forklarer manden. Det er ikke skamfuldt for ham at tage hende tilbage, for han har ingen ære mistet. Men sædvanligvis kommer hun til at bøde langvarigt for at han tog hende tilbage, ved at måtte vise sig mere underlegen i parforholdet, der ellers efter danske normer bør være jævn-byrdigt. Det giver naturligvis psykiske blå mærker.

Målet for jalousi som psykologisk term  er tredjepart. Et jalousi-drab rettes derfor mod den der i morderens øjne er den indtrængende, den der uretmæssigt er ved at fratage en noget man er i besiddelse af eller mener sig i sin ret til at modtage, altså rivalen. Et jalousi-drab er i morderens øjne et mand-til-mand opgør om et objekt, der af morderen ikke anses for at tage bestemmelser om sit eget liv. Selvom volden er meget voldsom, sker det jo faktisk ofte at kvinden returnerer til voldsmanden, når rivalen  først er fjernet. I tilfælde hvor den forsmåede dræber både den tidligere kæreste og rivalen er det elementær hævn.

Så går vi til den muslimske kulturkreds

Så længe en ugift kvinde ikke er blevet forenet med en mand ved forlovelse eller ægteskab, kan potentielle bejlere nok anse hinanden for farlige rivaler og de måler hinanden på slægtskab til kvinden, status, uddannelse, alder og etnicitet. At en etnisk dansk ikke-muslimsk mand forsøger sig hos en muslimsk kvinde er uantageligt, om så han var kronprins.

Hos muslimer har jeg aldrig hørt om mønstret med at (ægte)manden udelukkende slår rivalen ihjel for at muliggøre generobring af kvinden. Hun har i nemlig i  (ægte)mandens øjne  krænket hans virilitet, og det rådes der ikke bod på ved at dræbe rivalen.

Utroskab er svaghed ikke vilje

Det anses imidlertid for at være mandens natur at forsøge at trænge ind, så han er ikke ene-skyldig i umoralen, hvis han har et forhold til en gift kvinde.

I traditionelle muslimske miljøer forekommer der to ikke gensidigt udelukkende forestillinger om kvindens natur i forhold til seksualitet. Araberne ser oftere kvinden som seksuelt umættelig, ni gange mere potent end manden, og derfor er hun altid villig, ofte også som en opsøgende fristerinde. I denne forestilling er mænd svage og lader sig let forlede. Den anden forestilling, som er mere udbredt blandt tyrkere, opererer med en pågående og indsmigrende mand overfor en intellektuel svag kvinde. Hunkønnet må have hankønnet i sin familie til at barrikadere sig, så hun ikke lader sig forføre. Så når en kvinde i denne tradition er gået over stregen, har hun  krænket den maskuline ret til at forvalte den kvindelige seksualitet. Det kvindelige  må sættes på plads i hierarkiet under det mandlige overherredømme. En kvinde, der handler som et selvstændigt subjekt er udenfor normen. Selvstændighed hos kvinder er en trussel mod mandens forståelse af sit køn og sin ære.Truslen må udryddes  og dominansen genetableres. Æren består bl.a. i have magt over og i at kunne styre de underordnede, samt i at andre opfatter at man(d)/slægten har denne  magt. At udrydde kvinden er derfor at vogte sin ære ved at hævde sin magt. Æren er genoprettet, når kaos-forvolderen er bragt på plads af de eller dem, der ifølge hierarkiet skal dominere.

Ære er at styre

At kvinders seksualitet i den muslimske kulturkreds generelt regnes for aktiv, ses også af

den udstødelse der kan blive voldtagne kvinder til del. Deres ægtemænd vil ikke trøste dem, de regner dem som urene og afslår at fortsætte ægteskabet, ligesom resten af familiemedlemmerne mener at en voldtagen kvinde har påført dem skam. Ugifte voldtagne kvinder kan ikke finde en passende partner, ligesom enker eller fraskilte også regnes for anden-klasses. Kvinders seksualitet ses i udbredt grad som kaosvolder, derfor må den tøjles .

Når en bortløben muslimsk hustru slås ihjel af sin ægtemand, er det æresdrab fordi det handler om at den mandlige part genopretter sin plads i hierarkiet ved at udøve magt .

Kvinden tillades ikke at vælge ægtemanden fra eller vælge en anden mand at udfolde sig seksuelt med. Denne styring hører efter  den tabende mands/ slægtens mænds selvforståelse til hos ham/dem, og vold og dødsvold  er et af redskaberne i styringen. I tilfælde hvor far eller bror dræber, er det altid en ugift kvinde, der har forbrudt sig mod faderslægtens ret til at indgå kontrakt med en anden familie om kvindens seksuelle ydelser og  reproduktion. Derfor er der også opbygget en  ”koreografi” omkring stening af utro kvinder, således at det er mændene i familien der begynder. Først faderen, så ægtemanden og derefter sønnerne kaster de første sten. Altså  ophavet og  ansvarshavende ”vasker hænder” og sønnerne afsværger den mentale arv. Den kollektive tankegang indenfor slægten  medfører at den kan pådrage sig skam ved én kvindes handlinger eller dårlige rygte, men æresoprejsning kan ligeledes opnås ved at én mand fra det rigtige sted i hierarkiet udviser passende dominans. På grund af den høje straf for drab her i landet er indvandrerfamilien  imidlertid ofte pragmatisk og angiver en ung mand under 18 år  som udfører af æresdrabet, når et sådant gensvar har skønnedes nødvendigt.

En etik fra et andet årtusind

Forskelle i menneskesyn og holdninger mellem skandinaver  generelt og traditionelle muslimer  er problematisk for integrationen og har konsekvenser for ligestillingen mellem mænd og kvinder. At der kommer nye indbyggere til landet med en etik fra et andet årtusind må ikke medføre, som det er sket i Norge , at der ved strafudmåling skeles til om krænkeren har fravalgt opholdsstedets grundværdier. Sker det, er loven ikke lige for alle.

Udgivet i Civilsamfundet, Damgaard, Kirsten, Psykologi, Religion / Ideologi, Ære

Ghettoens mænd

Voldtægt og drab som afstraffelse af kvinder

For nylig bragede det igen løs i de franske ghettoer med stenkast, molotovcocktails,  bilafbrændinger m.v.

For 20 år siden begav seks unge kvinder og to unge mænd sig ud på en lang march gennem Frankrig, for at oplyse om kvindernes forhold i de franske ghettoområder. Rejsen er beskrevet i initiativtageren Fadela Amaras bog Ni putes ni soumises (Hverken ludere eller underdanige. Findes på svensk).

Der var to begivenheder, der sendte de unge afsted i 2003: Dels udgivelsen af bogen Dans l’enfer des tournantes (I gruppevoldtægternes helvede) af Samira Bellil. I bogen beskrev hun et nyt afstraffelsesfænomen i ghettoen, gruppevoldtægten.

Også en anden episode gjorde rejsen magtpåliggende: mordet på den 17-årige pige Sohane Benziane fra forstaden Balzac de Vitry-sur-Seine syd for Paris. I 2002 overhældte hendes ekskæreste og bandeleder Jamel Derrar pigen med tændvæske og brændte hende ihjel i et skralderum under et højhus, mens hans ven holdt vagt.

Dengang som nu er ghettoernes verden mænds verden  Læs resten

Udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Arabere, Frankrig, Krig / Sikkerhed, Psykologi

Udlændinge får danske uddannelser

Politikerne besluttede i 2021  at lukke 56 engelsksprogede uddannelser på professionshøjskoler og erhvervsakademier fra 2022.

Ifølge en EU-dom fra 2013 er studerende fra EU- og EØS-lande at betragte som vandrende arbejdskraft, hvis de ved siden af deres studier i Danmark arbejder 10-12 timer om ugen.

Således har de ud over gratis uddannelse også krav på at kunne modtage SU og optage SU-lån*.

De fleste blev ikke i landet efter endt uddannelse.

(…)

Men »søgningen til de engelsksprogede uddannelser« er ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet »i år steget markant sammenlignet med sidste år«.
I særdeleshed til universiteternes bacheloruddannelser, afslører et notat fra ministeriet om dette års ansøgertal til de videregående uddannelser.
På dem er antallet af udenlandske ansøgere på første prioritet steget med hele 37 procent på et år. Læs resten

Udgivet i Demografi, EU, seneste, Uddannelse, Velfærd / Offentlig økonomi

Uroskabende ungegrupperinger

IKF branche  (Idræt kultur og Fritid ) holdt seminar 24. maj 2023 om konflikthåndtering i forhold til uroskabende ungegrupperinger.

 
Tekst Erling Madsen
Det er sjældent at åbne et seminar med en beklagelse:                                                        – Egentlig er det bedrøveligt, at vi skal samles om sådan noget! konstaterede Keld Venø fra IKF’s bestyrelse, da han 24. maj bød velkommen til seminar i Slotssø-Badet i Kolding.
Overskriften var nemlig »Hvordan hånd- terer vi uroskabende ungegrupperinger?« – og 60 fra især svømmebade i hele landet havde meldt sig.
Baggrunden er, at der i medierne har været flere omtaler af episoder i svømme- bade med grupper af unge af anden etnisk oprindelse som urostiftere.
Men seminaret viste også, at det ikke kun er unge af anden etniske oprindelse, som giver problemer. Det gælder også unge etniske danskere og ældre danskere.
Samtidig er det i forhold til de mange gæster i landets svømmebade et meget lille problem i antal. Men det er noget som skaber utryghed for andre gæster og ubehag for medarbejderne.

SlotssøBadet (Kolding) har også haft problemer med unge af anden etnisk oprindelse; typisk fra 10 til 18 år. Eksempelvis har de været støjende og råbende i den udendørs sauna til 40 personer og til stilleaftener, så andre gæster skræmmes væk, ligesom flere kvinder ifølge overbademester Lotte Pedersen har følt sig overbegloet. Læs resten

Udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Kultursammenstød, Psykologi, seneste

Æresideologi og sexmisbrug

I en større undersøgelse for det svenske Red Barnet fandt den svenske forsker  Dr. Pernilla Ouis at antallet af misbrugte børn i arabiske lande var højere end forventet

af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog & sexolog

 ( Gender-Based Sexual Violence Against Teenage Girls in the Middle  East.A Comparative situation analysis of honour violence, early marriages and sexual abuse in Lebanon, the Occupied Palestinian Territories and Yemen. Save the Children Sweden 2007  ).

I en skrivelse  udgivet sideløbende med rapporten, fordi det svenske Red Barnet ikke ønskede det emne  inkluderet i den endelige rapport skriver Ouis : ”Det kan konkluderes, at æres-ideologien og de moralske og religiøse normer, ikke beskytter teenagepiger fra seksuel vold og misbrug i regionen, snarere tværtimod ! ”                    ( http://nordicdervish.wordpress.com/2008/02/06/radda-barnen-rapporten-de-censurerade-delarna/  ).

Her er det vel passende at fortælle, at Ouis betragter sig selv som muslim. Læs resten

Udgivet i Arabere, Filosofi/ Etik, Ouis,Pernilla, seneste

Muslimers menneskesyn – håndtryk og tørklæder

Uddrag af interview med Geeti Amiri, debattør og underviser

Perry MacLeod Ringblom: Er det ikke en del af religionsfriheden* at acceptere, når nogle ikke ønsker at give hånd til kvinder?

(…)

Afvisningen af håndtrykket skildrer et syn på kvinder, hvor hun er så letpåvirkelig, at hun på baggrund af et håndtryk vil indlede et seksuelt forhold med en mand.

De her konflikter er et udtryk for et syn på kvinder, der er i modstrid med et demokratisk samfund, hvor kønnene er ligestillede, og vi opfatter hinanden på baggrund af vores handlinger – ikke vores køn.

(…)

Er det, fordi man seksualiserer kvinden, når man ikke vil give hende hånden?

Det er udelukkende en seksualisering af kvinden, ligesom når man ifører små piger et tørklæde eller indfører kønsopdelt svømmeundervisning bag nedrullede gardiner. Læs resten

Udgivet i Amiri,Geeti, Filosofi/ Etik, Psykologi, seneste

30. 000 bandemedlemmer i Sverige

Justitsminister meddelte, at der efter politiets vurdering indgår 30.000 personer i  bandemiljøet

 I løbet af kun 24 timer i den forgangne weekend blev syv personer skudt i Stockholm i tre skyderier. Siden begyndelsen af året er 19 personer i Sverige blevet skudt og dræbt, skriver Expressen.

Justitsministeren hæftede sig ved, at folk i bandemiljøet har vidt forskellige roller. Nogen holder våbnet i gerningsøjeblikket, andre står for forberedelsen.

Politiet deler tallet op :

  • 9.000 personer indgår direkte i de kriminelle netværk
  • Op til 21.000 personer opfattes af politiet som »medmistænkte« Læs resten
Udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Bander, seneste, Sverige

Moskenavne lover ikke fred

Moskénavne og deres betydning

 20/12/1998   Af Rolf Slot-Henriksen, cand. theol.

Hvorfor får mange europæiske moskeer navn efter Suleiman, som søgte at erobre Wien og lovede i en drabelig tale at gøre hele Europas befolkning til slaver?

uddrag

DER ER inden for de sidste 25 år bygget otte-ni tusind moskeer i EU. I Tyskland var der i 1972 kun to moskeer, i dag 2500. I samme tidsrum er flere tusinde kirker nedbrændt i muslimske lande, f. eks. Indonesien, hvor der på to år er brændt 500 og 1500 stærkt beskadiget.

(…)

Skadedyr

Ifølge Islam er »kristne og jøder andenklasses mennesker«, …mens »mennesker uden tro er skadedyr, de hører ikke med til menneskeheden« (menneskerettighedkonference i Teheran 1968): »Dræber en muslim et sådant menneske, kan han ikke idømmes dødstraf, da den dræbte er på et lavere stade end muslimen.« Læs resten

Udgivet i Filosofi/ Etik, Krig / Sikkerhed, Organisationer, Religion / Ideologi, seneste