438 Udenlandske hjemløse

438 hjemløse migranter er registreret af VIVE ( Viden om Velfærd) i en tælling fra februar 2017.  Der tælles igen i 2019. Der tælles altid  i februar, så her er færre migranter, end om hvis man talte om sommeren.

Socialminister Mai Mercado om zoneforbud, hvor hjemløse udvises af et bestemt område, uden lovligt ærinde, for en periode : ” (…) Tværtimod er hensigten, at også danske hjemløse ikke skal føle sig truet af udenlandske hjemløse, der skaber utryghed”.

Mai Mercado om udenlandske hjemløse: ” Der har fx været både konfrontationer og voldsepisoder rettet mod danske hjemløse, og det skal vi ikke acceptere.”

kilde:Hus Forbi 12.dec. 2018  s. 8

Statsminister Lars Løkke Rasmussen, om ikke at ville rulle den ny lovgivning tilbage :” Lad os de få nogle roma-lejre ned midt på torvet i København med affald og utryghed og tyverier og sådan noget, ligesom vi havde i 2017. Lad os da holde en fest”

kilde:Hus Forbi 12.dec. 2018 s.10

Udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Migranter, Rumænere/romaer, seneste, Statistik

Faldgruber i undersøgelser om integration.

Der er  store faldgruber i undersøgelser om integration


Socialklasser contra stammer                                                                                                   Danske socialklassekategorier eller den strukturelle livsformsanalyse kan ikke umiddelbart anvendes i indvandrersammenhæng. Man skal medtænke at mange etniske grupper opererer med stammer eller klaner; og at fx pakistanere opererer med  kastesystem ( zat) og broderskaber. Man skal erkende at sprogvanskeligheder og diskrimination kan spille en rolle for 1.generations social-økonomiske placering, og for at bedømme i hvertfald 1.generations valgmuligheder, skal man vide om deres kulturelle kapital og habitus er udviklet i diktaturer, feudalsamfund, moderne eller nær-moderne samfund.

For anden og tredje generations mænd kan der være vigtigt at afdække tilhør til diverse bandegrupperinger .(læs om bandernes udvikling hos Aydin Soei: Omar og de andre- vrede unge mænd og modborgerskab 2018) Læs resten

Udgivet i Damgaard, Kirsten, Kultursammenstød, seneste, Videnskabsteori

Fakta om indvandrere

Lavere karakter i folkeskolen
Ikke-vestlige drenge og piger får i gennemsnit henholdsvis 5,4 og 6,1 i karakter.

Drenge og piger af dansk oprindelse får i gennemsnit henholdsvis 6,7 og 7,5.

Drenge blandt tyrkiske efterkommere får med 4,7 i gennemsnit de laveste karakterer fordelt på oprindelsesland. [og tyrkere er generelt ikke flygtninge, ligesom de hører til den etniske gruppe der har været længst tid her i landet]

Færre med uddannelse
53 procent af ikke-vestlige mænd på 30 år og 69 procent af ikke-vestlige kvinder har afsluttet en såkaldt erhvervskompetencegivende uddannelse.

De tilsvarende andele for 30-årige med dansk oprindelse er 74 og 82 procent.

Færre i job
55 procent af mændene og 46 procent af kvinderne blandt de 16-64-årige ikke-vestlige indvandrer og efterkommere var i arbejde i 2016. Læs resten

Udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Arbejde, seneste, Statistik, Velfærd / Offentlig økonomi

Migrant er mange ting

Sigøjnere og studerende er migranter

Måske er fængslede østeuropæere det også …

Her er definitionen fra Dansk Røde Kors:

“Migrant

FN definerer en migrant som en person der har haft bopæl udenfor sit hjemland
i minimum et år, uanset grunden til migrationen. Begrebet kan således meget
bredt dække alt fra udvekslingsstuderende til flygtninge. I dette materialehæfte
behandles alene former for ”tvungen migration”, dvs. personer, som er nødsaget
til at forlade eller flygte fra deres hjemland for at søge andre muligheder eller
beskyttelse andetsteds.

Læs mere om forskellige typer migranter på
www.iom.int/jahia/Jahia/about-migration/key-migration-terms/lang/en#Migrant”

kilde:  Dansk Røde Kors  https://www.rodekors.dk/sites/rodekors.dk/files/2018-08/menneskerp%C3%A5flugt.pdf

Udgivet i FN, Migranter, Politik / Lovgivning, seneste

Definition på kultur

af Kirsten Damgaard ,    kulturpsykolog

“En meget stor del af de folk, som kommer til Danmark fra mellemøstlige og centralasiatiske kulturer, ønsker ikke at leve på den måde, vi gør ” siger historiker  Niels Jespersen i et interview om Eksperimentet, der slog fejl  den  bog om indvandringen han netop har udgivet sammen med journalist Mikkel Andersson (Kr.D interview 10.11.2018)

Min erkendelse om kultur er, at den også viser sig i:

* socialt ansvar overfor andre mennesker, loyalitetsmønstre,
solidaritetsgrænser, historiebegreb,

* statustildeling, autoritetsbegreber, samarbejdsformer,
konfliktløsningsstrategier,

* ambitioner, motivation, personlig indsats, forventninger,
videnstilegnelse, refleksivitet,

* opfattelse af personlig udvikling, kønsroller, forældreansvar,
generationsforskelle og politisk kultur.

Vil man have et godt overblik over begrebet kultur kan man med fordel læse (1. udgave)af Hans Gullestrup: Kultur, kulturanalyse og kulturetik – eller hvad adskiller og forener os? Akademisk Forlag 1992.

På side 46-48 har han opstillet en model over kulturens vertikale lag:                                                         6. den grundlæggende verdensopfattelse 5. de alment accepterede højesteværdier      4. De partielt legitimerende værdier 3.Det styrende moral- og regellag 2. Det vanskeligt observerbare strukturlag 1. Det umiddelbart oplevelsesbare symptomlag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udgivet i Civilsamfundet, Damgaard, Kirsten, Kultursammenstød, Religion / Ideologi, seneste

Ud af Konventionerne

Lars Trier Mogensen havde inviteret professor Mads Bryde Andersen ind i Det Røde Felt  for at tale om alternativer, hvis Danmark skal ‘rode’ sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Radio 24/7 d. 12 eller 13. nov. 2018 ).

Indslaget varer 30 minutter og kan høres på Uriasposten, der også har opsat  professorens konklusioner om hvordan Danmark kan minimere eller undgå konventionen.Her kommer det  i punktform.

1) Påvirke fortolkningen politisk. I praksis umuligt, da de fleste lande er helt ligeglade.

2) Revidere selve konventionen: Det kan ikke lade sig gøre.

3) Ophæve inkorporeringsloven, og begrænse domstolen ved national lovgivning.

4) Udmeldelse af domstolen. Får ingen betydning for medlemskab af EU. Læs resten

Udgivet i Bryde Andersen,Mads, Menneskerettigheder, seneste

Hierarkiske kulturer med skarpe skillelinjer

Hvad har været udslagsgivende for jeres politiske bevægelse fra venstre mod højre?

”For mig har det især været mine 10 år i forsvaret,” indleder Niels Jespersen.

”Jeg har været i Irak og Afghanistan og derfor desværre også været med til at bidrage til urolighederne i den region, men det har samtidig fået mig til at indse, at vi her i den vestlige verden med vores måde at leve på udgør en minoritet. Altså, på den ene side er vi et meget lille land, men vi mener også, at en universalistisk velfærdsstat og et nationalt fællesskab er den eneste naturlige måde at leve på. Men det er bare ikke sådan, store dele af verden i dag er indrettet, hvor kulturelle, etniske og religiøse skillelinjer dominerer.

Jeg er så kommet frem til, at vores måde at indrette tingene på er den, jeg foretrækker, men uden at vi kan gøre os mange forhåbninger om at kunne stoppe den samfundsmodel og livsform ned i halsen på andre. En meget stor del af de folk, som kommer til Danmark fra mellemøstlige og centralasiatiske kulturer, ønsker ikke at leve på den måde, vi gør. Antallet betyder så, at vi gradvist vil få flere af deres kulturelle kendetegn i det danske samfund, og det er jeg ikke interesseret i, at mine børn skal vokse op i.” Læs resten

Udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Civilsamfundet, Kultursammenstød, Pædagogik / Sprog / Opdragelse

Islam kan ikke vestliggøres

”Der er noget i den muslimske kultur, der er modstandsdygtigt over for at blive vestliggjort. Det gælder i forhold til respekt for kvinder, lighed mellem kønnene og det at styre sine driftsimpulser. I dansk kultur er det forbundet med tab af værdighed, hvis man ikke kan kontrollere sine impulser, for eksempel når det gælder vold. Sådan forholder det sig ikke nødvendigvis i andre kulturer. Der kan det være et tegn på styrke. Det står ekstremt klart, at vi har undervurderet det. Fordi vi har været så homogene og troet, at det bare var et spørgsmål om tid, før indvandrere og efterkommere ville blive assimileret til vores kultur.”

Citat af kulturforsker Kasper Støvring i Frederik Fogde : Vi har undervurderet kulturens betydning for unge mænds kriminalitet. Kristeligt Dagblad   09.11.18

Kasper Støvring er medstifter af tænketanken Unitos.

For at erkende kulturdynamikken kan man med fordel læse (1. udgave)af Hans Gullestrup: Kultur, kulturanalyse og kulturetik – eller hvad adskiller og forener os? Akademisk Forlag 1992.

Forfatteren ser kulturen som en kompleks helhed af segmenter, lag og elementer, og analyserer hvornår forandring sker let og hvornår den er vanskelig. Alt i forhold til den interne integrationsgrad og homogenitetsgrad i pågældende kultur. Der præsenteres hvilke faktorer der  relativt har højere betydning end andre.

Gullestrup præsenter fx. en model over den enkeltes vurderingsgrundlag. Livet består jo af valg. Indvandrers integration består bl.a af fravalg og tilvalg på et kontinuum mellem tradition ( det kollektive i fokus) og modernitet (mig selv i fokus).

På side 46-48 har han opstillet en model over kulturens vertikale lag:                                                         6. den grundlæggende verdensopfattelse 5. de alment accepterede højesteværdier      4. De partielt legitimerende værdier 3.Det styrende moral- og regellag 2. Det vanskeligt observerbare strukturlag 1. Det umiddelbart oplevelsesbare symptomlag.

Gullestrups modeller kan hjælpe til at finde ud af hvad modstand mod forandring-eksempelvis i vestlig retning- handler om hos den konkrete person, familie eller lokalsamfund.

 

 

Udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Kultursammenstød, Psykologi, seneste, Støvring,Kasper

Dyre indvandrere

36 milliarder kroner  er den udgift, Danmark i 2015 havde på den gruppe, der går under betegnelsen ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

 

Udgifterne stiger

Det er i øvrigt fire milliarder kroner mere end i 2014.

Finansministeriet vil i foråret 2019 offentliggør sin analyse for 2016.

 

Hvem taler vi om?

Segmentet indeholder både anerkendte flygtninge, og folk fra den såkaldte gæstearbejder-gruppe samt deres børn født her, betegnet efterkommere.

 

Syrere og somaliere er en stor økonomisk belastning

I den dyre ende kostede hver syrer og hver somalier i 2015 tilsammen de danske skatteborgere langt over en kvart million kroner årligt, eller i alt 382.000 kroner.

 

Syrerne udgjorde i 2015 per person langt den dyreste gruppe, som netto kostede statskassen 3,9 milliarder kroner. Det svarede til en årlig udgift på 224.000 kroner per syrer.

Somalierne kom 2015 ind som den næst dyreste gruppe per person med en nettoudgift for statskassen på 1,8 milliarder kroner. Det svarer til en årlig nettoudgift på 158.000 kroner per somalier.

Libaneserne hørte i 2015 også til i den dyre ende med en nettoudgift på 1,4 milliarder kroner. Det svarer til en årlig nettoudgift på 113.000 kroner per libaneser. Læs resten

Udgivet i Demografi, seneste, Statistik, Velfærd / Offentlig økonomi

SU til mange udlændinge

En underskudsforretning – ligesom anden indvandring

Der er for mange unge fra andre EU-lande, som kommer hertil som studerende og får fuld SU. Samtidig bliver for få af dem og arbejder her i landet efter at have fået deres uddannelse betalt af den danske stat. Derfor er hovedparten af de udenlandske studerende en underskudsforretning for det danske samfund.

Dette er et problem, som uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers og uddannelsesordførerne på Christiansborg skal løse.

kilde: Henrik Dørge      Weekendavisen     02.11.18

læs mere i Weekendavisen

Udgivet i EU, Uddannelse, Velfærd / Offentlig økonomi