RESPUBLICA

Danmark afskaffer sig selv

En bog af den amerikanske professor i psykologi Byron M. Roth dokumenterer systematisk, hvordan de vestlige eliter med EU i spidsen kynisk sælger deres forsvarsløse, oprindelige befolkninger.

af LONE NØRGAARD forfatter lektor Frederiksberg

Nationalstaten Danmark er i fuld gang med ganske langsomt at opløse sig selv. Ligesom Tyskland, hvorom Thilo Sarrazin -tidligere medlem af Forbundsbankens direktion og tidligere finansminister i Berlin -har skrevet bogen “Deutschland schafft sich ab.Hvordan vi sætter vores land på spil”(2009). Præcis det samme scenarie udfolder sig i lande som Sverige, Norge, England, Frankrig, Luxemburg og Holland – med en ukontrolleret masseindvandring fra tredjeverdenslande som en af hovedfaktorerne.

Jeg har beskæftiget mig intenst med indvandring i de sidste 10 år, fordi jeg så gerne har villet begribe gåden: Hvorfor det store flertal af politikere og beslutningstagere ønsker at save den gren over, som rimeligt velfungerende nationalstater har siddet komfortabelt på siden 1950′ erne?

Hvorfor træffer de beslutninger mod deres befolkningers udtrykkelige ønsker, i et forsvar for en politik, der har få fordele og så mange følelige konsekvenser? Eftersom massetilvandringen til Europa primært foregår fra muslimske lande, har jeg også brugt i hundredvis af timer på at sætte mig ind i islam, og hvorfor der mon lige er så store problemer med integration af muslimer?

Nu sidder jeg med en bog i hånden – en moppedreng på 580 sider, hvor alene litteraturlisten fylder 34 sider -der samler de fleste af trådene for mig og gennemlyser det rystende og vanvittige eksperiment, som de europæiske eliter med EU i spidsen har gang i. Et dybt pessimistisk værk, der har fået mig til at fortvivle, men som også har ansporet mig til trods alt at kæmpe videre for alt, hvad jeg har kært.For: »Hvis vi er i så slem en situation, som jeg forestiller mig, forekommer pessimisme mig at være endnu en kulturel luksus, som vi må undvære, hvis vi ønsker at overleve.« Alasdair MacIntyre, “After Virtue”, 1981.

Murstenen bærer titlen “The Perils [ farerne] of Diversity. Immigration and Human Nature”(2010), forfatteren er den amerikanske psykolog  Byron M.Roth, professor emiritus. Hans hovedærinde er at dokumentere den skade, masseindvandring af ikke-europæiske folk påfører Vesten, såvel USA som Europa.

I det følgende skal jeg i punktform forsøge at formidle en række af hans teser og pointer, men af indlysende grunde er den interesserede læser nødt til at anskaffe sig bogen for at se hans meget omfattende – og kontroversielle -argumentation fuldt udfoldet.

•  Igennem de seneste 40 år har både USA og Europa gennemgået og fortsætter med at gennemgå demografiske forandringer, der er uden fortilfælde. Et stort antal mennesker fra tredjdeverdenslande er udvandret fra deres forarmede og fremtidsløse hjemlande til Europa, USA, Canada og Australien.

Udviklingen er velkendt i Vesten og bliver betragtet med stor bekymring af flertallet af borgerne i værtslandene. De, som indtager elitepositioner i politik, industri, akademia og journalistik, deler ikke denne bekymring Der har været meget lidt diskussion af den massive indvandrings mulige indflydelse på værtslandenes sociale struktur og kulturelle arv, til trods for at samfund må ses som organiske systemer, der er udviklet over århundreder og formet/ formes af de specifikke mennesker, som bebor dem.

• Historien viser, at det er meget vanskeligt for store og tydeligt forskellige grupper at leve harmonisk side om side.

•  Ideen, om at forskellige grupper af mennesker er stort set identiske og dermed udskiftelige, tjener som grundlag for de vestlige nationers immigrationspolitik og accepteres af både multikulturalister og assimilationister.

Er ideen korrekt? Nej, for der er genetiske og intelligensmæssige forskelle, og gener er signifikante og afgørende faktorer for adfærd. Når den forskning, der ligger på området, bliver ignoreret, er det, fordi synspunktet krænker det stærkeste tabu i mainstream samfundsvidenskab – forskning i genetiske faktorer som forklaring på gruppeforskelle.

•  Striden mellem multikulturalister og assimilationister går på, om det er kulturen eller indvandrerne, som skal forandre sig. Assimilationisterne diskuterer imidlertid sjældent, om det overhovedet er muligt for indvandrerne at foretage de forandringer, som er nødvendige for en vellykket integration. De henviser ofte til USA som indvandrerland, men glemmer, at praktisk taget al vellykket indvandring kom fra europæiske kulturer meget lig de oprindelige nybyggeres.

Multikulturalisterne opmuntrer indvandrerne til at bevare deres kultur – alt andet vil være nedvurderende.Konsekvensen f. eks i England: Sharia-domstole, i Frankrig 751 no go zones.

• Der er en logisk brist i grundlaget for det multikulturelle program: Ideologien priser etniske minoriteter, som fastholder deres kulturelle traditioner, men ser skævt til majoritetsbefolkningen, som ønsker at gøre det samme.

• Det er ironisk, at mange samfundsforskere finder det acceptabelt at erklære, at hvide amerikanere [ danskere? -LN] er så ondsindede og uretfærdige [ racistiske?], at de vil bruge et hvilket som helst påskud til at skade ikke-hvide; en beskyldning, som fremsættes uden bevis, samtidig med at anklagerne hævder, at et hvilket som helst udsagn om sorte eller andre minoriteter som gruppe er moralsk forkastelige, selv når de er velunderbyggede.

• Både teori og empiri peger på, at gener spiller en stærk rolle i dannelsen af den menneskelige natur og som forklaring på menneskelige forskelle, herunder raceforskelle.

At formulere en indvandringspolitik uden at medtænke denne viden er ekstremt uansvarligt I amerikanske [ danske!] akademiske cirkler og blandt eliten er det helt klart forbudt at diskutere gruppeforskelle og uløseligt forbundet med at bringe sig selv eller ens karriere i fare N I Amerika bliver socialforskning, der strider mod politisk korrekt tankegang undertrykt, i Europa bliver den kriminaliseret. Jævnfør politologen Robert Putnams store forskningsprojekt, som blev tilbageholdt, fordi det – modsat forventningerne – konkluderede, at større etnisk og racemæssig forskellighed har alvorligt negative konsekvenser for et samfund og drastisk reducerer tilliden; den tillid, som er så betydningsfuld for (lokal) samfunds økonomiske og sociale velvære.

•  Det traditionelle skel mellem højre-og venstrepartier kan ikke anvendes i indvandringsspørgsmål.

Deres politiske ledere er enige i deres støtte til indvandring. Hertil kommer, at hele det intellektuelle establishment fra højre og venstre har meldt sig ind i masseindvandringskoalitionen og bekender sig til multikulturalisme.

Konsekvensen er, at den almindelige befolkning, som er mest påvirket af immigrationen, ikke har nogle partier til at repræsentere sig. Indvandringsmodstanderne bliver konsekvent kategoriseret som racister, der udøver “hatespeech ». Konsensus blandt eliten er, at den folkelige modstand beror på uvidende fremmedfrygt, som derfor bare skal ignoreres.

•  Multikulturalisme er vokset frem af marxistisk tænkning, hvor etniske grupper erstatter de økonomiske klasser, som primære aktører i samfundskonflikten. Hvide af europæisk oprindelse er den undertrykkende klasse og de forskellige mindre heldige racemæssige og etniske grupper er de udbyttede klasser. Et andet produkt af marxistisk tænkning er, at venstrefløjen nedvurderer nationalisme, arbejder for global internationalisme og tror på verdensorganisationer som f. eks. FN. Masseindvandring støttes, fordi den tjener til at formindske hvid europæisk indflydelse og formindske forskellene mellem nationalstater.

Det multikulturelle program, som bliver promoveret af eliten, er fundamentalt udemokratisk og påfører borgerne forandringer, som de ikke ønsker. [ jævnfør EU, hvis politikere og aktivistiske domstol er uden for vælgerindflydelse].

• Filantropiske fonde som f. eks Ford og Carnegie Foundations bruger milliarder af dollars på at fremme (forsknings) projekter, der støtter den multikulturelle ideologi og bestemte årsagsforklaringer. F. eks.

at de sorte amerikaneres vanskeligheder skyldes fordomme og diskrimination frem for den enkeltes personlighed. Det til trods for at stadig flere kriminologer er tilbøjelige til at vurdere genetiske faktorer som bidragydere til kriminel adfærd. De magtfulde fonde indtager stort set alle en position, som er imod indvandringsbegrænsning, imod forsøgene på grænsekontrol og imod sanktioner over for firmaer, der beskæftiger illegal arbejdskraft.

De intellektuelle klasser har opgivet den søgen efter sandhed, som tidligere karakteriserede den, til fordel for at bruge forskning til at fremme politiske og ideologiske mål. De intellektuelles herskende ideologi er en absolut egalitarisme, som ikke anerkender, at noget er bedre end noget andet, hvad enten det drejer sig om ideer, kunstværker eller historiske analyser [ ren nihilisme].

Gavmilde velfærdsydelser er uforenelige med en vellykket indvandringspolitik.

Den eneste måde at undgå katastrofen i de vestlige lande er at lave et moratorium [ en tænkepause] for yderligere indvandring. Læs i sammenhæng denne bog, der systematisk dokumenterer, hvordan de vestlige eliter kynisk sælger deres forsvarsløse, oprindelige befolkninger.