Selvkredsende danskere

Vi forstår ikke hierarkier

Filosof og professor ved Aarhus Universitet Lars-Henrik Schmidt har blandt andet forsket i vredens udvikling og oplever, at den generelt er stigende og kommer til udtryk gennem mindre hensynsfuldhed. Det betyder ikke, at vi bliver mere onde eller ligegyldigt anlagte, men vi føler os nemmere krænket. Og reagerer kraftigere på det end tidligere, hvilket åbenlyst skyldes, at vores kultur er blevet mere selvkredsende, mener han. Men forklaringen går dybere end det og har sit udgangspunkt i folkeskole-loven fra 1993, for den fungerer som en slags moralsk grundlov, siger professoren. Her blev ligeværd for første gang indskrevet som et retsligt grundlag, hvilket siden har formet vores anerkendelseskultur. For selvom man til nød kan lovgive om ligestilling, kan man ikke afskaffe præferencer.

“Nok er vi lige for loven, men vi værdsætter ikke ens, og derfor er vores krav på ligeværd et kulturelt syndefald. Det har betydet, at vi ikke forstår og ikke accepterer hierarkier i Danmark. Vi insisterer i stedet på at være i samme båd, men det er vi ikke, og i takt med at forskelligheden tager til, medfører det stadigt flere og mere voldsomme konfrontationer” siger han.

Respublica anbefaler at læse hele artiklen

kilde : Lars Henriksen : Danmark er den ubehøvlede dreng i klassen                                      13. juli 2017 Kristeligt-Dagblad.dk 

Udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Filosofi/ Etik, Psykologi, Schmidt; Lars-Henrik, seneste

Udenlandske tiggere

EU tiggere kan ikke integrere sig i Norden, vurderer forsker

” Mødet med tiggere udfordrer den kontrakt, vi i Norden har med velfærdssamfundet,” mener doktorand i kulturgeografi Erik Hansson, der har forsket i mødet med tiggere.

Han er interviewet i Kristelig Dagblad og vi bringer et lille uddrag :

“Det handler i højere grad om ubehag end om utryghed, for i praksis er det ofte ubehageligt at blive forstyrret af fremmede i byen: Fordi man ikke er vant til, at fremmede kommer tæt på, fordi ens samvittighed rystes, og fordi mennesket som udgangspunkt er empatisk og genkender andres smerte og lidelse.”

Du nævner også forskellen mellem forestillingen om ” den falske” og ” den fortjente” tigger. Hvori ligger den forskel, og hvordan opfatter vi den udenlandske tigger?

Behovet for at skelne mellem falske og fortjente tiggere strækker sig langt tilbage i middelalderen i Europa. Det grundlæggende problem med bistandsarbejdet er at trække en grænse, så det sociale system og retfærdigheden ikke smuldrer, og at arbejde for eksempel kan betale sig bedre end almisser. Selvom den skelnen er fundamental umulig, har to kategoriseringer af ” den ufortjente tigger” særligt vundet indpas: ” De raske”, som bare burde arbejde i stedet, og ” de fremmede”, som man ikke kan kontrollere. ” EU-emigranterne” kommer let til at tilhøre de ufortjentes kategori, også selvom de har en minimal chance for at finde arbejde og integrere sig.”

Respublica opfordrer til at læse hele artiklen

Mødet med en tigger udfordrer tilliden til staten  af Sara Maarup Thomsen   19. juli 2017 Kristeligt Dagblad

Kirsten Damgaard, kulturpsykolog : ” Det er min erfaring at mange romaer er dårligt begavede, og derfor vil have svært ved at integrere sig og få arbejde i Danmark. Jeg har mødt romaer gennem mere end 30 år i Danmark i mit arbejde  –  og ligeledes på studietur i hjemlandet. Fx  sviner  de ofte deres omgivelser til og spiser usund kost, som enhver kan se og irriteres over i danske byer for tiden, hvilket jo ikke kan betegnes som intelligent adfærd. Mange fastboende romaer i fx Helsingør, sørger ikke for at deres børn overholder undervisningspligten, hvilket giver dem dårligere livschancer for et liv uden kontanthjælp og kriminalitet deres IQ og handicaps ufortalte”.

Udgivet i Demografi, Rumænere/romaer, seneste

Adskille barn og forældre?

Danske statsborgere kan ikke uden videre hjemføre deres udenlandske ægtefælle. Dette er en grov krænkelse af ægteskabets hellighed, skriver kronikøren, som er stedfar til den kinesiske 13-årige pige, der i slutningen af maj stod til at blive udvist af Danmark.

Her er et uddrag

“DER TALES OFTE og ikke mindst i den aktuelle debat om barnebrude, om børns rettigheder og børns tarv. Men hvor er de børns rettigheder som Udlændingestyrelsen forhindre i at måtte bo sammen med deres forældre – eller endda aktivt adskiller fra deres forældre? Dette gælder børn, hvis mor eller far opnår familiesammenføring til deres danske ægtefælle, men hvor ” stedbarnet” ikke får lov til at følge med, uanset om det er den forælder, som barnet ønsker at bo hos, eller som har forældremyndigheden over barnet. Hvis barnet er over otte år, skal dets egnethed til integration vurderes, og som udgangspunkt vil barnet blive sendt retur til den anden biologiske forælder i barnets hjemland. Dette uanset barnets ønske eller hvem der har forældremyndigheden over barnet. Altså en væsentlig forskellig tilgang end hvis der havde været tale om et dansk barns rettigheder i forbindelse med danske forældres skilsmisse.

Adskillelsen fra en forælder gælder dog i lige så høj grad fælles børn mellem den danske og den udenlandske statsborger.

Det at man har fået barn sammen, er ikke nogen hindring for, at Udlændingestyrelsen ikke fortsat skiller forældrene fra hinanden og dermed også børnene fra den ene forælder.”

Respublica anbefaler at læse hele kronikken

kilde:  Kronik: Må Udlændingestyrelsen adskille, hvad Gud har sammenføjet?

Udgivet i Civilsamfundet, Menneskerettigheder, Politik / Lovgivning, seneste

Muslimske friskoler sikrer høje karakterer

Hvor mange danskere ved, at de muslimske friskoler sikrer eleverne knap 1,5 karakterpoint højere gennemsnit ved grundskolens afgangsprøver end elever med lignende etnisk baggrund i andre skoler?

Af Peter Bendix Pedersen formand for Dansk Friskoleforening og Maren Skotte,som er kommunikationsansvarlig for Dansk Friskoleforening.

 Og elever fra muslimske friskoler har 5,6 procentpoint større chance for at blive færdige med ungdomsuddannelse fem år efter, at de afslutter deres skolegang, og 7,1 procentpoint højere chance for at påbegynde en videregående uddannelse fem år efter.

Forskellen er nogenlunde den samme, hvis der tages højde for forskelle i social baggrund. Det er tænketanken Kraka, der har lavet denne undersøgelse i september 2016.”

Respublica anbefaler at læse hele artiklen Eksklusion højt plan af muslimske skoler  18. juli 2017 Kristeligt-Dagblad.dk

Udgivet i Psykologi, Pædagogik / Sprog / Opdragelse, seneste, Statistik

Muslimske landes skoler har ikke bederum

Ingen bederum i muslimske lande

af    H. YDING   major emeritus

Dansk Folkeparti trækker nu igen spørgsmålet om bederum på offentlige skoler frem til debat.

Jeg har sammenlagt forrettet tjeneste syv et halvt år i muslimske lande, og der er jeg aldrig stødt på begrebet bederum uden for moskéerne.

Var det for en religiøs muslim umuligt eller upraktiskt at forrette sin bøn i en moské, gjorde han det, hvor han nu tilfældigvis befandt sig.

Og helst et sted hvor flest mulige trosfæller kunne se, hvor religiøs han var.

Nogle eksempler:

1) Vores købmand i Damaskus afbrød sin betjening af kunder, når kaldet til bøn lød, og foretog sin bøn midt i butikken.

2) I irakisk Kurdistan var vi tre danske kristne, som delte kontor med en kurdisk muslim, som afbrød sit arbejde, når der var bedetime og bad ved sit skrivebord, uden at lade sig påvirke af tilstedeværelse af kristne eller trosfæller.

3) En dag eskorterede jeg tre lastbiler med egyptiske soldater i Sinai, da den ledende egyptiske officer bad om et kort stop, fordi det nu var bedetime. Vi standsede, officeren råbte noget på arabisk, én soldat sad af og gennemførte sin bøn, mens de cirka 30 øvrige soldater inklusive officeren blev siddende på bilerne.

Jeg foreslår Kristeligt Dagblad at supplere sine artikler om bederum i danske skoler med oplysninger om bederum på muslimske landes skoler. Jeg tror ikke, de findes.

kilde :15. juli 2017 Kristeligt Dagblad 

Udgivet i Personlige beretninger, Religion / Ideologi, seneste

Bander og Exitprogrammer

Når en konflikt blusser op i bande-og rockermiljøet, kan politiet og kommunen mærke det på deltagerne i deres exitprogrammer.

Flere af dem vender tilbage til deres miljøer, når konflikten blusser op.

Det er de første erfaringer fra Aarhus, fortæller leder af forebyggelsessektionen i Østjyllands Politi Allan Aarslev.

Han beskriver sikkerhed som den drivende faktor, når folk forlader et exitprogram.

kilde : Flere aviser 16 og 17. juli 2017 . Historie fra Ritzau. 

Udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, seneste

Indvandrerne mangler uddannelse og vores normer

Knap 40 procent ikke-vestlige indvandrere                                       er på offentlig forsørgelse

Andelen af hhv. ikke-vestlige indvandrere og danskere mellem 16-64 år, som er på offentlig forsørgelse, pct.
Ikke-vestlige indvandrere Dansk herkomst
2007 34.2 15.5
2008 31.6 14.8
2009 33.1 16.6
2010 34.8 17.9
2011 34.9 17.9
2012 35.6 17.9
2013 36.1 17.6
2014 36.1 17.1
2015 37.3 16.8
2016 37.4 16.5
Anm.: Vestlige indvandrere og efterkommere er ikke medregnet. Tallene er i fuldtidspersoner og dækker A-dagpenge, kontantydelse, arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, forrevalidering, integrationsydelse, sygedagpenge, jobafklaringsforløb, ressourceforløb, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension.
Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.

Ifølge Torben Tranæs, forskningsdirektør ved SFI og økonomisk vismand, skyldes forskellen både konjunkturer og indvandrernes baggrund.

”Gruppen af indvandrere på arbejdsmarkedet er en svagere gruppe på grund af mindre erhvervserfaring, mindre uddannelse og en anderledes sproglig og kulturel baggrund. Det gør, at de er mere berørt af konjunkturer. I begyndelsen af et opsving er det danskerne, som forlader de offentlige ydelser først,” siger Torben Tranæs, og tilføjer, at samme udvikling gjorde sig gældende i 1990’erne.

kilde: uddrag fra Agenda.dk 30.05.17

Udgivet i Arbejde, seneste, Statistik, Velfærd / Offentlig økonomi

Asylansøgere 2017

998 personer

I alt har 43 personer søgt asyl i Danmark i løbet af den første uge i maj måned, hvilket bringer det samlede antal asylsøgere siden 1. januar i år op på 998 personer.

Flere flygtninge med opholdstilladelse i Danmark søger nu i maj efter ophævelse af ID-kontrollen i tog til Sverige (via tog),og ønsker asyl der.

Andre asylsøgere til Sverige kommer også over Danmark.I den periode hvor Sverige havde ID-kontrol, var det ca. 5 om ugen over broen.

 

kilde: Poul Erik Andersen  Den Korte Avis 10.05.17

Udgivet i Flygtninge, seneste, Sverige

Bøn i skolen

Det er ikke diskrimination, at en uddannelsesinstitution forbyder  udførelse af religiøse ritualer på skolens område

Det har Ligebehandlingsnævnet netop udtalt i en principiel afgørelse

Muslimsk bøn er således et personligt privat anliggende, der ikke vedkommer undervisningsinstitutionen.

Af  Kirsten Damgaard, religionslærer cand.pæd.psych.

I sommeren 2015 besluttede ledelsen på det tekniske H. C. Ørsted Gymnasiet at forbyde skolens elever at udføre religiøse ritualer eller missionere på skolen. Det førte til, at en af skolens muslimske elever klagede til Ligebehandlingsnævnet.

»Det var nævnets vurdering, at ordensreglernes forbud mod udøvelse af religiøse ritualer er objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre et trygt læringsmiljø med klare rammer, der tilgodeser elevers og ansattes forskellighed,« hedder det bl. a. i nævnets afgørelse, som blev truffet med stemmerne fire mod én. Læs resten

Udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Damgaard, Kirsten, Politik / Lovgivning, seneste

Befolknings-import

I 2060 vil hver femte dansker – godt 20 procent af befolkningen – være indvandrer eller efterkommer.

I dag gælder det for 13 procent af den danske befolkning.

Næsten hver ottende borger – 12% –  vil være fra ikke-vestlige lande, hvilket i dag gælder for godt 8 % af befolkningen.

Sådan lyder en befolkningsfremskrivning i et svar til Folketinget fra Udlændinge- og Integrationsministeriet baseret på tal fra Danmarks Statistik (DST), som Berlingske har bedt ministeriet uddybe.

kilde b.dk  01.05.17

Udgivet i Demografi, seneste, Statistik