Kulturrelativismens utopi

Psykiater Philip Rack har sagt noget helt indlysende om det umulige i at udleve kulturrelativisme, altså det at praktisere respekt for alle andre kulturer :

”Enten det er ønskeligt eller ikke, er fuldstændig kulturel relativisme egentlig umulig :

a) det er selvmodsigende af natur, siden princippet om at vi bør respektere alle kulturers værdier er en værdierklæring i sig selv,

b) det er utænkeligt i praksis, da ingen kan magte at frigøre sig fra sin egen kultur og opnå sådan ulympisk upartiskhed og

c) det fører til den konklusion at alle bør få lov at ”være sig selv” , noget, som er en afvisning af social struktur og hindrer kulturer i at opstå i det hele taget.”

Innvandrere , kultur og psykiatri .Tano 1986 s.30-31

Oversat fra norsk af kulturpsykolog Kirsten Damgaard

(oprindelig titel : Race,Culture and Mental Disorder 1982 Tavistock Publications).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udgivet i Civilsamfundet, Filosofi/ Etik, Menneskerettigheder, Pædagogik / Sprog / Opdragelse, Rack,Philip

Imperialisme

Det tyrkiske osmanniske imperium har trukket grænserne i Mellemøsten. Det er imperiets fordele vi forsøger at skaffe med EU. Det kræver dog, at etnisk og kulturelt forskellige dele af befolkningen er frivillige statsborgere, ellers er der borgerkrig i vente.

Kommer der stabilitet ud af at Nato blander sig i Mellemøsten?

leder i Weekendavisen 22.08.2014  af chefredaktør  Anne Knudsen  (som er antropolog) Læs resten

Udgivet i Krig / Sikkerhed, Kultursammenstød, seneste, Terror

Tørklædet er et politisk udsagn

Friheden til at ytre sig politisk ekstremt i Danmark er en fundamental hævdvunden ret.

Desuden har det længe været en ret i Danmark at bære alle former for politiske symboler i det offentlige rum.

Derfor er det udansk pjat og hykleri at ville forbyde det muslimske tørklæde i det offentlige rum, mener Atle Thorberg, musiker og producer. [redaktionen vil også henvise til kronikken Tørklædet som flag af kulturpsykolog Kirsten Damgaard, her på www.respublica.dk]

Læs resten

Udgivet i Civilsamfundet, Historie, Krig / Sikkerhed, seneste, Statistik, Terror

Viljen til magt

Den fredelige majoritet kan ikke kan gøre sig gældende

Politisk og militær aktivitet påbegyndes og anføres af determinerede mindretal.

Et ganske lille antal med viljen til magt kan true og skræmme flertallet til tavshed – og til sharia. De tyske rigsdagsvalg i 1930’erne kan tjene som et eksempel

af Lone Nørgaard, cand.mag. og Torben Snarup Hansen ,historiker. De har begge forfattet og redigeret andre værker om islam og muslimsk indvandring

Hizb-ut-tahrir og andre islamistiske organisationer (fx Al-Qaida, Al-Shabaab, Hamas og Boko Haram) lægger ikke skjul på deres politiske mål: De arbejder for en forening af alle muslimer i verden under et islamisk styre, det såkaldte kalifat. Al vestlig indflydelse skal ud af den islamiske verden (Dar al-Islam, Islams hus), og alle skal leve efter islamiske love, sharia, der helt overordnet sætter skel mellem muslimer og vantro, mænd og kvinder, rent (halal) og urent (haram).

Et tilbagevendende argument fra såvel muslimer som ikke-muslimer lyder sådan her: Hizb-ut-tahrir, Det muslimske Broderskab, salafister og wahabister mv. er ikke repræsentative for islam. De rabiate har ’hijacked’ islam, som er fredens religion.

Dokumentationen for islam som alt andet end fredelig er massiv, men vores ærinde er i denne omgang et andet: Det hjælper ikke, at der er en majoritet blandt muslimer i Vesten, som blot ønsker at leve i fred med deres naboer, for et ganske lille antal med viljen til magt kan true og skræmme flertallet til tavshed – og til sharia. For med islam følger altid sharia og dermed politiske krav forklædt som religiøse. [redaktionen henviser også til RUC forsker Nils Bredsdorf : Sharia er en uløselig del af islam, her på www.respublica.dk for uddybning af forholdet islam og retsstat]
Læs resten

Udgivet i Hansen,Torben S., Historie, Nørgaard,Lone, Politik / Lovgivning, Religion / Ideologi, seneste

Kulturer er ikke fængselsceller

Er ytringsfrihed og religionsfrihed modsatrettede størrelser? Hvordan skal ytringsfriheden administreres i en multikulturel og multireligiøs verden?

“Når beskyttelsen af subjektive følelser vinder indpas i menneskerettighedstænkningen, som den til dels har gjort, så er det en skrue uden ende, og vi ender i de rene absurditeter”

Heiner Bielefeldt er FNs særlige rapportør for religions-og trosfrihed, under forhold, hvor autoritær, politisk religion er på fremmarch .

Heini Í Skorini har talt med ham.Vi bringer et uddrag (Weekendavisen 22.08.2014)

Læs resten

Udgivet i Kultursammenstød, Menneskerettigheder, Politik / Lovgivning, Religion / Ideologi, seneste

Udlandsdansker

Journalist Leny Malacinski har interviewet Lars Seir Christensen, milliardær, udlandsdansker og aktiv med at påvirke dansk politik gennem Liberal Alliance og ejerskabet af Saxo Bank. Kan man sidde på flæsket i udlandet og vurdere hvad der er god politik for dansk erhvervsliv, danske arbejdsløse, danske uddannelsesinstitutioner osv? Lars Seier Christensen mener selv at han er patriot.

Lars Seier Christensen begyndte at deltage i politiske diskussioner om velfærd omkring 2006. Det er kendt at lederen af Liberal Alliance Anders Samuelsen sætter stor pris på Lars Seier og ofte læner sig op ad hans råd. Vi bringer her nogle uddrag af artiklen Patriot på schweiziske plader Weekendavisen 22.08.14.

Lars Seier Christensen er ikke en kompliceret mand. Han kan lide at vinde, han kan lide at tjene penge og bruge dem, og så vil han have anerkendelse.

Lars Seier Christensen om Danmark :

” Som velhavende får du kun disrespekt , og systemet tænker kun på, hvordan det får mere ud af dig”.

Læs resten

Udgivet i Politik / Lovgivning, seneste, Velfærd / Offentlig økonomi

Hvorfor læse bøger?

Det er ofte man konstaterer at denne  eller hin journalist ikke har sat sig dybt nok  ind i det område vedkommende har givet sig i kast med. Erkendelser tager tid og god faglitteratur støtter processen! Ligesom man kan undre sig over mange TVprogrammers korte varighed og den manglende dybde på  de mange fjernsynskanaler vi efterhånden har adgang til, et forhold der ellers kunne bevirke at  der skulle være tid nok, så ærgrer debattør Lone Nørgaard sig over overfladiskheden  hos mange i journaliststanden. Gode aviser er guld værd for læserne. Hurtigt samlet stof – aviser der fx bare citerer hinanden eller ureflekteret mikrofonholderi – kan gøre dummere.

Vi citerer (Hvorfor læse bøger? Jyllands-Posten  17.08.2014)

Pressens meningsdannere skylder modtagerne af deres budskaber at være klædt fagligt på.Hvorfor læse bøger (in casu faglitteratur), når det er så meget nemmere at lade være Den indstilling synes at præge tidsånden, men det er en holdning, der skal have modspil. Ikke mindst i forhold til presseredaktioner/ journalister, der i en mediehavstid har fået stadig større indflydelse på opinionsdannelsen, og derfor skylder modtagerne at være fagligt klædt på.

Desværre må jeg tilbagevendende forundres over såvel vidensniveau som vinkling, herunder redaktionsvalg af eksperter. Mit yndlingseksempel er det i egen selvforståelse kloge, daglige DR-radioprogram P1 Morgen. I skrivende stund er det den journalistiske behandling af Israel-Palæstina-kon-flikten, der maner til eftertanke.

Frem for den langt mere objektivt rette vinkling under arbejdsoverskrifterne “Hamas angriber igen Israel”, “Hamas bryder igen alle internationale regler for krigsførelse ved at affyre raketter mod tilfældige civile mål” og “Hamas bruger som sædvanligt kvinder og børn som bombeskjold”, tipper vægten typisk til fordel for Israeler-aggressor. Bakket op af “the usual suspects” med Mogens Lykketoft i spidsen.Samme ubalance eksisterer i mediedækningen af EU. Således er det næppe sandsynligt, at ret mange journalister har læst Erik Høgh-Sørensens bog “Mod vinden” (2014).

Forfatteren har ellers været Ritzaus korrespondent i Bruxelles 1995-2009 og drager konklusionen: Pressen er overfladisk, “tester EU-positiv”, og i dansk EU-journalistik bliver den tilstræbte objektivitet for ofte til tilstræbt konformitet.

DR’s mangeårige mand i Bruxelles, Ole Ryborg, fører feltet an, og beklageligvis bliver Ryborgs ubalance til DR’s ubalance.

Den systematiske suverænitetsafgivelse og politiske, moralske, økonomiske korruption lever den danske befolkning med relativt få undtagelser i (u) lykkelig uvidenhed om. Altså indtil chokbølgen rammer.

Journalister har næppe heller læst en anden bog, der også kaster kritisk lys over EU-mastodonten: Kasper Støvrings “Fortællingen om fredens Europa”. For slet ikke at tale om David Gress’ sørgeligt oversete værk “EU Europas fjende”.Med den i hånden kunne journalister og politikere ellers blive bedre til at holde styr på begreberne.

At være imod den totalitære EUmastodont er nemlig ikke at være imod Europa. Tværtimod. Det sande Europa holder fast i sine rødder, frem for som EU at fortrænge og forråde Europas specifikke historiske udvikling. De højtudviklede europæiske samfund med frihed (srettigheder) og velstand er skabt igennem århundreders politiske og religiøse kampe og hårdt arbejde.

De samfund er EU-eliterne ved at køre i sænk med deres totalitære harmoniseringstiltag og hovedløse indvandringspolitik, der fornægter kulturelle forskelle.Den historie hører man bare aldrig DR’s EU-chefideolog professor Marlene Wind fortælle.

Hvilket fører mig direkte over i endnu en læseværdig bog: Lars Tvedes “Det kreative samfund” (forklaring senere på koblingen Wind-Tvede). Heri kortlægger forfatteren baggrunden for den vestlige civilisations overlegenhed, og – knapt så opmuntrende – for, hvordan den igangværende samfundsmæssige udvikling minder om det romerske imperiums kort før dets fald.

Tvedes grundlæggende tese er, at civilisationer og imperier er blomstret op, når folkeslag har fundet nye metoder til at stimulere folks kreativitet – og at de er gået nedenom og hjem, når de senere har mistet denne evne. Mange vestlige lande er truet af sammenbrud fremkaldt af et indre forfald som følge af bl. a. overregulering, overbeskatning, samt voksende skarer af bureaukrater, rent-seekers (mennesker, som forsøger på at skaffe en gevinst – economic rent – på bekostning af andre i stedet for ved at skabe egentlige nye værdier), dommedagsprædikanter og nulvækstprofeter.

Værkets del fem er viet til dokumentation af årsagerne til, at Vesten er ved at sande til. Jeg må indskrænke mig til punktform i forlængelse af ovenstående, men styrken ved bogen er altså, at dens påstande hele vejen igennem underbygges solidt:

* Tiltagende teknologiforskrækkelse, økofascisme, panikmageri og irrationalitet (bl. a. atomkraft og Greenpeace som eksempler)

* De ustoppelige stater i form af hæmningsløs lovgivning, lovjungler og utallige klageinstanser

* Ustoppelig vækst i den offentlige sektor N Gæld (til de voksende stater), brandbeskatning og stagnation

* Stadig stigende støttekultur med forsørgermentalitet og taberfabrikker til følge: Socialhjælp kan nedbryde folks moral. Jo mere generøs invalideforsikring – desto flere syge er der. Den arbejdsfrie tilværelse hæmmer en foretagsom kultur, hvorimod arbejde fremmer civiliseringsprocessen.Ulandshjælp gør gennemsnitligt økonomisk skade for modtagerlandene. Fælleskonklusionen i historien om velfærdsstaten, ulandshjælpen, erhvervsstøtten og overuddannelsen er, at støtte typisk fungerer dårligt og stik imod hensigten, hvorimod incitamenter fungerer godt.

* Underminering af demokrati og videnskab (bl. a. klima som eksempel, hvor offentligt ansatte forskere ofrer videnskabelige grundprincipper for i stedet at agere politiske aktivister uden at ville fremstå som sådan).

Den sidste pind fører lige lukt tilbage til Marlene Wind og det segment, hun repræsenterer. Tvede konstaterer da også tørt: »Forskere tjener offentligheden bedst ved at efterleve videnskabens etik og ikke politikkens.« Jeg får mindelser til Friedrich Nietzsches lille kampskrift “Schopenhauer som opdrager”: »Staten har aldrig været interesseret i sandheden, men kun i den sandhed, den selv har gavn af ()« – og det er ikke mere spor svært et langt stykke ad vejen at følge den unge Nietzsches foragt for universitetsmiljøet.

Hvorfor læse bøger? Af den enkle grund, at bøger i form af faktabaseret og konsistent argumenterende faglitteratur gør mere vidende om verden.I modsætning til den daglige, overfladiske nyhedsstrøm, der kører i sløjfer mellem de forskellige medier, og fordummer og vildleder mere end vejleder.Hvabehar? Ja, skyldig: Set fra mit hjørne af haven er (parat) viden og kundskaber i sig selv værdifulde, karakterstyrkende og identitetsskabende.

Udgivet i Medier og ytringsfrihed, Nørgaard,Lone, Pædagogik / Sprog / Opdragelse, seneste

Menneskesyn og kulturalisme

En muslimsk efterskole, hvor drenge og piger spiser adskilt. Lederen fremfører, at mange forældre foretrækker denne ordning. Helt ligesom at “brobyggerne” i diverse integrationsprojekter, helst selv skal være fra det etniske mindretal man søger at nå. ” De har mere tillid til os” lyder forklaringen.

En læge fortalte mig ,at visse af hans patienter var bange for ham. De troede nemlig at han var muslim. Så de må have en vis viden om det muslimske menneskesyn. Måske skulle han bære et badge : “Jeg er ikke muslim”. Ak ja, i 1990′er grinte vi meget af de sorte lesbiske kvinder, der kun mente at  kunne hente indlevelse og hjælp fra sorte lesbiske terapeuter for de problemer der var helt enestående for sorte, lesbiske, kvinder osv. Samme alder og socialklasse skulle de vel også have for overhovedet at kunne “mødes” .

Professor Frederik Stjernfelt har filosoferet over hvorfor kulturalisme er noget hjernedødt hø. Anledningen er visse personers forestillinger om at etnicitet – aktuelt jødiskhed - går dårligt i spænd med troskyldigt tænkt objektivitet  samtidig med at begreber som vurdering,valg, analyse nærmest tænkes ud af menneskets generelle kognitive kapacitet.Men sandt er det jo også, at der er forskel på de vilkår kulturer giver den personlige udvikling og dermed  hvilke muligheder/repertoire der foreligger for personlig stillingtagen (læs fx  professor psykolog Carsten René Jørgensens bog om Identitet ) . Læs resten

Udgivet i Civilsamfundet, Filosofi/ Etik, Pædagogik / Sprog / Opdragelse, Religion / Ideologi, seneste

Jøder – Juden raus

Muslimer har genoptaget et gammelt hæsligt fænomen i Europa – Jødehadet. Et had hos muslimer som danske medier havde en træghed mod at beskrive.Det var vel for pinligt, at have “nydanskere” med et sådant menneskesyn.Vi bringer et udpluk af Journalist Niels Lillelunds beskrivelser og overvejelser (Juden Raus i Jyllands-Posten 17.08.2014)

I Paris sætter de ild til synagogerne og de jødiske butikker, råbene gjalder i gaden, palæstinensere vifter med hagekors under deres demonstrationer, Juden raus! I Tyskland det samme, Hamas, Hamas, Juden ins Gas, råber de, fra Holland og Frankrig er jøderne for længst begyndt at sive.De har forstået beskeden. Læs resten

Udgivet i Filosofi/ Etik, Krig / Sikkerhed, Menneskerettigheder, Religion / Ideologi

DIIS og jihad

Terrorforskere er ikke altid enige i deres trusselsvurdering.

De milde konklusioner fra DIIS’ terrorforskere passer ikke med PETs opfattelse og ej heller med den vel nok på vore breddegrader mest estimerede – og velorienterede – terrorforsker ved det Svenske Forsvarsakademi Magnus Ranstorps analyser: »Både Erslev og Dearlove tager fejl. Alle europæiske efterretningstjenester – og jeg har talt med dem alle – er enige om, at der er tale om en kæmpe trussel, og vi er allerede ved at se den materialisere sig,«

Vi har plukket lidt  i journalist Søren Villemoes orienterende artikel Nye Terrorplaner fra Weekendavisen 18.07.14 . Anledningen er truslerne mod Norge, som landets sikkerhedsapparat nylig har advaret om. Vi  anbefaler at læse hele Villemoes redegørelse.

Magnus Ranstorp henviser til en ganske ny, men i offentligheden ukendt sag fra Storbritannien, hvor et større terrorplot blev hindret.I sidste måned startede retssagen mod de to terroranklagede, men medierne har fået forbud mod at dække den.

I Frankrig har man jo også netop forpurret en terrorplan, idet man anholdt folk med sprængstoffer.

Naser Khader finder ligeledes truslen mod Europa velbegrundet.

Læs resten

Udgivet i Krig / Sikkerhed, Organisationer, Religion / Ideologi, seneste, Terror