Hvorfor læse bøger?

Det er ofte man konstaterer at denne  eller hin journalist ikke har sat sig dybt nok  ind i det område vedkommende har givet sig i kast med. Erkendelser tager tid og god faglitteratur støtter processen! Ligesom man kan undre sig over mange TVprogrammers korte varighed og den manglende dybde på  de mange fjernsynskanaler vi efterhånden har adgang til, et forhold der ellers kunne bevirke at  der skulle være tid nok, så ærgrer debattør Lone Nørgaard sig over overfladiskheden  hos mange i journaliststanden. Gode aviser er guld værd for læserne. Hurtigt samlet stof – aviser der fx bare citerer hinanden eller ureflekteret mikrofonholderi – kan gøre dummere.

Vi citerer (Hvorfor læse bøger? Jyllands-Posten  17.08.2014)

Pressens meningsdannere skylder modtagerne af deres budskaber at være klædt fagligt på.Hvorfor læse bøger (in casu faglitteratur), når det er så meget nemmere at lade være Den indstilling synes at præge tidsånden, men det er en holdning, der skal have modspil. Ikke mindst i forhold til presseredaktioner/ journalister, der i en mediehavstid har fået stadig større indflydelse på opinionsdannelsen, og derfor skylder modtagerne at være fagligt klædt på.

Desværre må jeg tilbagevendende forundres over såvel vidensniveau som vinkling, herunder redaktionsvalg af eksperter. Mit yndlingseksempel er det i egen selvforståelse kloge, daglige DR-radioprogram P1 Morgen. I skrivende stund er det den journalistiske behandling af Israel-Palæstina-kon-flikten, der maner til eftertanke.

Frem for den langt mere objektivt rette vinkling under arbejdsoverskrifterne “Hamas angriber igen Israel”, “Hamas bryder igen alle internationale regler for krigsførelse ved at affyre raketter mod tilfældige civile mål” og “Hamas bruger som sædvanligt kvinder og børn som bombeskjold”, tipper vægten typisk til fordel for Israeler-aggressor. Bakket op af “the usual suspects” med Mogens Lykketoft i spidsen.Samme ubalance eksisterer i mediedækningen af EU. Således er det næppe sandsynligt, at ret mange journalister har læst Erik Høgh-Sørensens bog “Mod vinden” (2014).

Forfatteren har ellers været Ritzaus korrespondent i Bruxelles 1995-2009 og drager konklusionen: Pressen er overfladisk, “tester EU-positiv”, og i dansk EU-journalistik bliver den tilstræbte objektivitet for ofte til tilstræbt konformitet.

DR’s mangeårige mand i Bruxelles, Ole Ryborg, fører feltet an, og beklageligvis bliver Ryborgs ubalance til DR’s ubalance.

Den systematiske suverænitetsafgivelse og politiske, moralske, økonomiske korruption lever den danske befolkning med relativt få undtagelser i (u) lykkelig uvidenhed om. Altså indtil chokbølgen rammer.

Journalister har næppe heller læst en anden bog, der også kaster kritisk lys over EU-mastodonten: Kasper Støvrings “Fortællingen om fredens Europa”. For slet ikke at tale om David Gress’ sørgeligt oversete værk “EU Europas fjende”.Med den i hånden kunne journalister og politikere ellers blive bedre til at holde styr på begreberne.

At være imod den totalitære EUmastodont er nemlig ikke at være imod Europa. Tværtimod. Det sande Europa holder fast i sine rødder, frem for som EU at fortrænge og forråde Europas specifikke historiske udvikling. De højtudviklede europæiske samfund med frihed (srettigheder) og velstand er skabt igennem århundreders politiske og religiøse kampe og hårdt arbejde.

De samfund er EU-eliterne ved at køre i sænk med deres totalitære harmoniseringstiltag og hovedløse indvandringspolitik, der fornægter kulturelle forskelle.Den historie hører man bare aldrig DR’s EU-chefideolog professor Marlene Wind fortælle.

Hvilket fører mig direkte over i endnu en læseværdig bog: Lars Tvedes “Det kreative samfund” (forklaring senere på koblingen Wind-Tvede). Heri kortlægger forfatteren baggrunden for den vestlige civilisations overlegenhed, og – knapt så opmuntrende – for, hvordan den igangværende samfundsmæssige udvikling minder om det romerske imperiums kort før dets fald.

Tvedes grundlæggende tese er, at civilisationer og imperier er blomstret op, når folkeslag har fundet nye metoder til at stimulere folks kreativitet – og at de er gået nedenom og hjem, når de senere har mistet denne evne. Mange vestlige lande er truet af sammenbrud fremkaldt af et indre forfald som følge af bl. a. overregulering, overbeskatning, samt voksende skarer af bureaukrater, rent-seekers (mennesker, som forsøger på at skaffe en gevinst – economic rent – på bekostning af andre i stedet for ved at skabe egentlige nye værdier), dommedagsprædikanter og nulvækstprofeter.

Værkets del fem er viet til dokumentation af årsagerne til, at Vesten er ved at sande til. Jeg må indskrænke mig til punktform i forlængelse af ovenstående, men styrken ved bogen er altså, at dens påstande hele vejen igennem underbygges solidt:

* Tiltagende teknologiforskrækkelse, økofascisme, panikmageri og irrationalitet (bl. a. atomkraft og Greenpeace som eksempler)

* De ustoppelige stater i form af hæmningsløs lovgivning, lovjungler og utallige klageinstanser

* Ustoppelig vækst i den offentlige sektor N Gæld (til de voksende stater), brandbeskatning og stagnation

* Stadig stigende støttekultur med forsørgermentalitet og taberfabrikker til følge: Socialhjælp kan nedbryde folks moral. Jo mere generøs invalideforsikring – desto flere syge er der. Den arbejdsfrie tilværelse hæmmer en foretagsom kultur, hvorimod arbejde fremmer civiliseringsprocessen.Ulandshjælp gør gennemsnitligt økonomisk skade for modtagerlandene. Fælleskonklusionen i historien om velfærdsstaten, ulandshjælpen, erhvervsstøtten og overuddannelsen er, at støtte typisk fungerer dårligt og stik imod hensigten, hvorimod incitamenter fungerer godt.

* Underminering af demokrati og videnskab (bl. a. klima som eksempel, hvor offentligt ansatte forskere ofrer videnskabelige grundprincipper for i stedet at agere politiske aktivister uden at ville fremstå som sådan).

Den sidste pind fører lige lukt tilbage til Marlene Wind og det segment, hun repræsenterer. Tvede konstaterer da også tørt: »Forskere tjener offentligheden bedst ved at efterleve videnskabens etik og ikke politikkens.« Jeg får mindelser til Friedrich Nietzsches lille kampskrift “Schopenhauer som opdrager”: »Staten har aldrig været interesseret i sandheden, men kun i den sandhed, den selv har gavn af ()« – og det er ikke mere spor svært et langt stykke ad vejen at følge den unge Nietzsches foragt for universitetsmiljøet.

Hvorfor læse bøger? Af den enkle grund, at bøger i form af faktabaseret og konsistent argumenterende faglitteratur gør mere vidende om verden.I modsætning til den daglige, overfladiske nyhedsstrøm, der kører i sløjfer mellem de forskellige medier, og fordummer og vildleder mere end vejleder.Hvabehar? Ja, skyldig: Set fra mit hjørne af haven er (parat) viden og kundskaber i sig selv værdifulde, karakterstyrkende og identitetsskabende.

Udgivet i Medier og ytringsfrihed, Nørgaard,Lone, Pædagogik / Sprog / Opdragelse, seneste

Menneskesyn og kulturalisme

En muslimsk efterskole, hvor drenge og piger spiser adskilt. Lederen fremfører, at mange forældre foretrækker denne ordning. Helt ligesom at “brobyggerne” i diverse integrationsprojekter, helst selv skal være fra det etniske mindretal man søger at nå. ” De har mere tillid til os” lyder forklaringen.

En læge fortalte mig ,at visse af hans patienter var bange for ham. De troede nemlig at han var muslim. Så de må have en vis viden om det muslimske menneskesyn. Måske skulle han bære et badge : “Jeg er ikke muslim”. Ak ja, i 1990′er grinte vi meget af de sorte lesbiske kvinder, der kun mente at  kunne hente indlevelse og hjælp fra sorte lesbiske terapeuter for de problemer der var helt enestående for sorte, lesbiske, kvinder osv. Samme alder og socialklasse skulle de vel også have for overhovedet at kunne “mødes” .

Professor Frederik Stjernfelt har filosoferet over hvorfor kulturalisme er noget hjernedødt hø. Anledningen er visse personers forestillinger om at etnicitet – aktuelt jødiskhed - går dårligt i spænd med troskyldigt tænkt objektivitet  samtidig med at begreber som vurdering,valg, analyse nærmest tænkes ud af menneskets generelle kognitive kapacitet.Men sandt er det jo også, at der er forskel på de vilkår kulturer giver den personlige udvikling og dermed  hvilke muligheder/repertoire der foreligger for personlig stillingtagen (læs fx  professor psykolog Carsten René Jørgensens bog om Identitet ) . Læs resten

Udgivet i Civilsamfundet, Filosofi/ Etik, Pædagogik / Sprog / Opdragelse, Religion / Ideologi, seneste

Jøder – Juden raus

Muslimer har genoptaget et gammelt hæsligt fænomen i Europa – Jødehadet. Et had hos muslimer som danske medier havde en træghed mod at beskrive.Det var vel for pinligt, at have “nydanskere” med et sådant menneskesyn.Vi bringer et udpluk af Journalist Niels Lillelunds beskrivelser og overvejelser (Juden Raus i Jyllands-Posten 17.08.2014)

I Paris sætter de ild til synagogerne og de jødiske butikker, råbene gjalder i gaden, palæstinensere vifter med hagekors under deres demonstrationer, Juden raus! I Tyskland det samme, Hamas, Hamas, Juden ins Gas, råber de, fra Holland og Frankrig er jøderne for længst begyndt at sive.De har forstået beskeden. Læs resten

Udgivet i Filosofi/ Etik, Krig / Sikkerhed, Menneskerettigheder, Religion / Ideologi

DIIS og jihad

Terrorforskere er ikke altid enige i deres trusselsvurdering.

De milde konklusioner fra DIIS’ terrorforskere passer ikke med PETs opfattelse og ej heller med den vel nok på vore breddegrader mest estimerede – og velorienterede – terrorforsker ved det Svenske Forsvarsakademi Magnus Ranstorps analyser: »Både Erslev og Dearlove tager fejl. Alle europæiske efterretningstjenester – og jeg har talt med dem alle – er enige om, at der er tale om en kæmpe trussel, og vi er allerede ved at se den materialisere sig,«

Vi har plukket lidt  i journalist Søren Villemoes orienterende artikel Nye Terrorplaner fra Weekendavisen 18.07.14 . Anledningen er truslerne mod Norge, som landets sikkerhedsapparat nylig har advaret om. Vi  anbefaler at læse hele Villemoes redegørelse.

Magnus Ranstorp henviser til en ganske ny, men i offentligheden ukendt sag fra Storbritannien, hvor et større terrorplot blev hindret.I sidste måned startede retssagen mod de to terroranklagede, men medierne har fået forbud mod at dække den.

I Frankrig har man jo også netop forpurret en terrorplan, idet man anholdt folk med sprængstoffer.

Naser Khader finder ligeledes truslen mod Europa velbegrundet.

Læs resten

Udgivet i Krig / Sikkerhed, Organisationer, Religion / Ideologi, seneste, Terror

Postmarxisme

Intellektuel dovenskab kan smadre hvad som helst.

Vi bringer her uddrag af Mikael Jalvings artikel fra Jyllandsposten 10.08.14
Der var engang, da marxister var nemme at forstå og imødegå. Det var dengang, de havde langt skæg, lugtede af sved og ævlede løs om kapitalismens undergang og det klasseløse samfund. I stedet for at le ad disse dommedagsprædikanter tog pæne borgerlige mennesker dem alvorligt, og snart var marxisterne optaget i det pæne selskab på diverse tv-og radiostationer, universiteter og andre centrale institutioner.

I dag er tiden en anden. Marxismen er død og begravet og glemt.De turister, der i disse år besøger Cuba, kan opleve det sidste marxistiske helvede på jord.

Alligevel er marxismen genopstået. Læs resten

Udgivet i Filosofi/ Etik, Jalving ,Mikael, Religion / Ideologi, seneste, Videnskabsteori

En Grundlovssikret ret blev trådt under fode

Det er chokerende og uacceptabelt, når man oplever, at man ikke kan færdes frit. 

Det hører ikke hjemme i en demokratisk retsstat, at politiet ikke kan beskytte borgere der deltager i en lovlig demonstration.

Unge uromagere gik stærkt truende og aggressivt  mod vores gruppe og råbte »ned med jøder, fucking jøder« osv. Politiet reagerede  nærmest ikke.

af Lene Kattrup Læs resten

Udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Civilsamfundet, Kattrup,Lene, Medier og ytringsfrihed, seneste

Danskerne og indvandrerne

Mennesket udgør  en social, biologisk og psykologisk enhed. Derfor er det vigtigt at erkende at de fleste indvandrere fra  muslimske lande, medbringer og vedligeholder en livsform, hvor den enkelte ikke har kunnet udviklet personlig frihed og dermed selvstændighed. Adskillige individer i både 2. og 3. generation er derfor heller ikke i sand til rationelt at gennemtænke hvad livet udsætter dem for eller sætte sig rimelige mål.

af Kurt Charleman, psykiater Læs resten

Udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Charleman, Kurt, Pædagogik / Sprog / Opdragelse

Arabisk urbanitet

Der er  slående forskel på amerikanske villakvarterer og arabiske ditto. I USA  har man sjældent hegn om forhaven, ofte glasruder i døren, og ingen netgardiner. Kort sagt forekommer boligen 

meget indbydende.Det modsatte er tilfældet i arabisk byggestil.Her er alt lukket – som i en burka- gerne med lille kighul i døren, som er så lille at man må sidelæns ind, hvor døren så igen udgør  en del af porten, som kan åbnes i to eller tre dele.Ofte er der også glasskår på toppen af muren.Og nogle mure er bygget højt, blot for at tage udsynet fra naboen…

Carole Delaney,der forsker i køn i islam, jævnfører byens og husets lukkethed med sløret og tørklædet. Kort sagt den gamle værdi  ærbarhed og hvordan man bevarer den i det sociale liv. Mere om Delaney’s perspektiv sidst i artiklen.

Ovenstående, der gælder nutiden, står der nu ikke noget om i professor Frederik Stjernfelts anmeldelse af André Raymonds bog om arabiske storbyer i Det osmanniske Rige frem til ca.1900, som vi vil citere lidt fra idet vi anbefaler at læse hele artiklen i Weekendavisen 08.08.14

Hvis nogle læsere kender til værker om ny/ændret arkitektur i europæiske byer med muslimske bydele er Respublica interesseret i et høre om det.

André Raymond: Arabiske storbyer i Det Osmanniske Rige. Oversat af Pernille Bramming. Med fotografier af Hans Munk Hansen. 366 sider. Vejl. pris 250 kr. Forlaget Vandkunsten. Læs resten

Udgivet i Anmeldelser, Civilsamfundet, Historie

Voltaire i husarrest

“Jesus er ikke voldelig, og han tilbyder en sikker havn for en kirke, der – når den er på afveje – har bare at vende tilbage til ham. Men hvis nogen vender tilbage til Muhammed, bliver de bare bestyrket i deres tro på had og vold. Jesus er kærlighedens mester, Muhammed er hadets mester”. 

En fransk filosof, Robert Redeker, må leve under jorden.Han er truet på livet efter udgivelsen af en religionskritisk artikel. Kolleger og parnasset vender ham ryggen.

af GEOFFREY CAIN

DET ER næppe gået op for folk, at det ikke kun er Salman Rushdie, der har en dødsdom hængende over sig – der er faktisk mange skribenter, der har* – og filosoffen Robert Redeker er en af dem. Stormen om hans person startede, da han endnu boede hjemme i landsbyen Escalquens ved Toulouse i Sydfrankrig, et dejligt solbeskinnet naturområde, som folk, der har læst Alphonse Daudets ‘ Lettres de Mon Moulin’ (‘ Breve fra min mølle’) mest vil forbinde med sydfransk varme. Men varme var det så som så med, da Robert Redeker efter en bramfri artikel i den borgerlige avis Le Figaro 19. september 2006 pludselig mærkede en voksende kulde omkring sig.

Artiklens overskrift var ‘ Hvordan skal den frie verden forholde sig til islamisternes forsøg på at skræmme den’, og her lagde Redeker ikke fingrene imellem. Læs resten

Udgivet i Cain,Geoffrey, Civilsamfundet, Krig / Sikkerhed

Deeyah Khan forfulgt kvindelig popmusiker

I Europa findes store grupper af muslimske kvinder, der lever i ufrihed.Deeyah Khan, der selv har prøvet forfølgelse som kvindelig popmusiker, mener at  frygten for at blive betragtet som racistisk i sig selv er racistisk. Man er racistisk, hvis man retfærdiggør sin tavshed med, at det ligger i kulturen at blive misbrugt, fremfører hun.

I Vesten skaber det udfoldede islamiske menneskesyn imidlertid en ny type flygtninge –  Rushdies efterfølgere.

 

Journalist Klaus Wiwel har skrevet  en  meget betydningsfuld beretning om den pakistansk-norske kvinde Deeyah Khans ufrie liv som eksponeret kunstner bakket op af familien.Vi bringer her et lille uddrag og anbefaler at læse hele artiklen  Som en kuffert ingen samler op i Weekendavisen 12.07.14 Læs resten

Udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Filosofi/ Etik, Menneskerettigheder, Religion / Ideologi