Største indvandrerlande:
Tyrkiet 63.352
Polen 46.900
Syrien 40.978
Tyskland 33.416
Irak 32.494
Rumænien 29.257
Kilde:SOS Racisme MINILEKSIKON: Fakta om flygtninge, indvandrere og diskrimination.2018 p.65
Sos Racisme http://sosracisme.dk/?MINILEKSIKON%3A_Fakta_om_flygtninge%2C_indvandrere_og_diskrimination
som har hentet tallene fra http://www.statistikbanken.dk
Organisationen SOS Racisme har fået offentlig støtte til deres faste udgivelse
MINILEKSIKON: Fakta om flygtninge, indvandrere og diskrimination.2018.
Det er opdateret helt til eftersommeren 2018 og særdeles informativt.
Du kan læse det online, downloade, eller få tilsendt papirudgave.
http://sosracisme.dk/?MINILEKSIKON%3A_Fakta_om_flygtninge%2C_indvandrere_og_diskrimination
Yasser Ghanbari , afghaner, 23 år (2018)
I udlændinge- og integrationsdebatten hører man ofte om et statistisk veldefineret skel blandt unge mænd og kvinder i de muslimske minoriteters fællesskaber i Danmark. Statistikkerne og virkeligheden viser tydeligt, at de unge muslimske kvinder stormer ind i de videregående uddannelser og gennemfører dem med bravour, mens de unge mænd i selvsamme kulturfællesskaber oftere står tilbage uden uddannelse, beskæftigelse eller fremtidsmuligheder, ligesom de oftere ender ud i en glidebane af kriminalitet.
Kontrol både skaber og modvirker konflikt
Skellets natur bunder i to bestanddele: negativ social kontrol og kønsroller i islamiske samfund. Kvinders kønsrolle i islamiske samfund er en, hvor kvinden ikke blot gøres til et objekt, men til en handelsvare. Nærmere kan det betegnes som, at kvinder er den primære motor for mobilitet i et socialt hierarki baseret på ære og voldelig konflikt. Når man hører, at kvinden er beholderen for en families ære, kan det fortolkes som, at hun er en fremvisning af en families kapacitet for kontrol og beskyttelse.
Verdenssynet i disse kulturer drejer sig ofte om konflikt mod den verden, som man befinder sig i, hvilket på helt basale punkter bestemt er retfærdiggjort af omstændighederne i de lande, som kulturerne oprindeligt stammer fra. Læs resten
De niqabklædte kvinder, der demonstrerer imod maskeringsforbudet, efterlyser »gensidig respekt«. Kvinden i niqab, der krammede en kvindelig betjent på Nørrebro for nylig, er dog imod homoseksualitet, det danske demokrati samt fejring af jul, påske og fødselsdage.
Billedet gik verden rundt, da en grædende, dansk konvertit iniqab og sorte handsker krammede en kvindelig betjent. Hendes øjne udtrykte, at hun var bevæget, og de to kvinderblev rost som et levende bevis på, at humanisme og tolerance kan overskride selv de største forskelle.
»Lige på det tidspunkt var vi bare to kvinder. Det havde ikke noget at gøre med, at hun var iuniform, og at jeg var iniqab. Det var menneske til menneske,« fortalte kvinden ved navn Ayah Amal senere til Politiken.
Her forklarer Thomas Hoffmann, professor ikoran-studier ved Københavns Universitet hvorfor fundamentalistisk indstillede muslimer holder fast i niqaben med handsker, og i det lange skæg med det korte overskæg og stumpebukser, kunne man tilføje om det umiddelbart oplevelsesbare symptomlag ( jfr. Hans Gullestrup: Kultur, kulturanalyse og kulturetik -eller hvad adskiller og forener os? akademisk Forlag 1992) Læs resten
Ifølge integrationsbetjenten begyndte de ressourcestærke svenskere at flytte væk fra de områder, der idag er udsatte, efter at man fjernede kvarterspolisen for årtier siden.
Det vil altså sige at beboerkvarterer med beboere fra mangfoldige forskellige værdisystemer ikke i samarbejde formår eller tilstræber at opretholde en orden , der gør det tåleligt for indfødte svenskere at leve der.
Betjenten peger altså på, at det er de importerede værdier, snarere end det jævnligt fra venstrefløjen hævdede økonomisk lave indkomstniveau, der bevirker at der mangler sammenhængskraft med det øvrige Sverige. Læs resten
»Når vi taler om social kontrol, tænker vi øjeblikkeligt på kvinderne, fordi de er mere undertrykte i deres ageren og adfærd. Men når du undertrykker kvinder, undertrykker du et helt samfund. Som mand har man ikke adgang til kærlighed, og man må ikke udfolde sig seksuelt. Vi vokser op i en dansk ungdomskultur med druk, hor og et hierarki baseret på seksuelle erobringer. Men hvis vi vil have sex, kan vi ikke have det derhjemme. Ingen må vide det. Man er indelukket og konstant i stand til at se, hvad man er indelukket fra,«
Han peger på det omfattende misbrug af børn i Afghanistan og frygter, at mere mellemøstlig indvandring vil føre til en stigning i antallet af voldtægter herhjemme.
Ifølge Yasser Ghanbari har den muslimske seksualmoral ikke meget tilovers for dansk frigjorthed. Faktisk fører den til et hadefuldt forhold til danske kvinder, fordi de ikke betragtes som nogen, etniske kvinder skal lade sig inspirere af, men forhindres at blive til.
“Mange får en dansk kæreste, som de behandler som affald, for hun er kun en kanal til at få den seksuelle frustration ud. De ved, at hun ikke er en, de kommer til at have et forhold til eller blive gift med. Derfor ser du sjældent et godt forhold mellem en dansk pige og en indvandrerdreng i et udsat område,«
*Politiinspektør Henrik Gunst har sagt om sigtelsens alvor: »De her unge drenge har ikke haft noget filter. Det har været ligesom et tag-selv-bord.«
Faren til en af drengene udtalte sig til B. T. efter anholdelserne og sagde: »Der var ikke tale om voldtægt. Hvis man er sammen med en pige hjemme hos hende, er det ikke voldtægt, som hvis man tager fat i en pige udendørs og tvinger hende ned.« Sagen er ikke kommet for retten endnu, og de anholdte er endnu kun sigtede.
»Det er ikke frustrationen alene, der fører til det. Voldtægt er simpelthen noget, der er i kataloget, hvor man kommer fra. Det er en magthandling, en måde at ydmyge andre på. Skældsord som ‘ jeg knepper dig’ eller ‘ jeg knepper din mor’ bliver brugt som et angreb.
Der er en form for accept af det, ellers tror jeg ikke, alle de mænd i Køln (i forbindelse med masseovergrebene nytårsnat 2015, red.) ville gøre det. Hvis man nærer had til en part, er det en acceptabel forestilling at forgribe sig på dem seksuelt.«
kilde: Leny Malacinski 3. august 2018 Weekendavisen
Vi henviser til artikler af Bruce Bawer og her på hjemmesiden psykolog & sexolog Kirsten Damgaards analyser.
Jeg har i knap 20 år været bloddonor, og det er blevet til nogen portioner blod, selv om jeg har rejst en del og dermed været i bloddonorkarantæne.
Jeg har altid været glad for at give blod, fordi jeg føler, at jeg hjælper andre, og det kan jeg godt lide – det er den primære grund. Så håber jeg naturligvis, at hvis jeg eller mine engang får brug for blod, vil andre give af deres blod.
For nylig var jeg på hospitalet for at give blod endnu engang. Det har indtil nu været en dejlig, afslappet oplevelse i en god atmosfære.
Flinke sygeplejersker og folk, der gav blod frivilligt og uden vederlag. Denne gang var én af de tre sygeplejersker iklædt et islamisk tørklæde. Jeg spurgte, om jeg kunne blive fri for at blive tappet af hende på grund af islams syn på mig som “vantro”.
Men det kunne jeg ikke. Jeg opfatter islam/ islamisme som en religion/ ideologi, der diskriminerer ikkemuslimer (” vantro”) som mig. Læs resten
Den seneste hjemløse tælling fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, foretaget sidste år i uge 6, viste, at der var omkring 400 udenlandske hjemløse ud over de godt 6600 danske hjemløse.
Mange i den gruppe har opholdstilladelse i et andet EU-land og
befinder sig derfor lovligt i Danmark. Læs resten
To mord samme dag i Vivalla
300 borgere har ifølge den svenske efterretningstjeneste Säpo forladt Sverige for at kæmpe for terrorgrupper i Syrien som Islamisk Stat. Det er dobbelt så mange, som er rejst fra Danmark. Omkring halvdelen – 150 – er vendt tilbage til Sverige. Men hvor Danmark lige nu fører et retsopgør, der sender fremmedkrigere i fængsel, går svenske jihadister fri. Med en mere lempelig lovgivning i Sverige er det ikke på samme måde muligt at retsforfølge de hjemvendte. Læs resten