Når man er ude af Danmark, kan man som hovedregel ikke modtage velfærdsydelser udover korte bevilgede ferier.
Fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard:
372 personer er blevet taget i lufthavnskontrollen for socialt bedrageri med dagpenge og kontanthjælp i første halvår af 2019.
Af dem var over halvdelen af udenlandsk oprindelse. 172 var af dansk oprindelse.
kilde: Den korte Avis 19.11.19
EU-Domstolens afgørelse i såkaldte ”Dano-sag” (11.nov. 2014)
Domstolen underkender EU-Kommissionen og giver socialkontoret i Leipzig og dermed den tyske regering medhold i, at den rumænske kvinde ikke har krav på at hæve kontanthjælp i Tyskland, da hun på intet tidspunkt har haft arbejde og heller ikke søgt arbejde.
Således fastslår Domstolen i sin afgørelse, at:
”Når varigheden af opholdet er længere end tre måneder, men kortere end fem år, som det er tilfældet i denne sag, er retten til ophold i medfør af direktivet blandt andet underlagt en betingelse om, at ikke-erhvervsaktive personer skal råde over tilstrækkelige egne midler.”
kilde: Den Korte Avis 12.11. 2014
Nedenstående er et lille uddrag af en større artikel.
Ny kold krig: Kampen om det religiøse argument. Interview med Ole Wæver.
8. januar 2005, af Johnni Michelsen. Information
Globaliseringen har ifølge Ole Wæver gjort alle mere opmærksomme på sekularismen de seneste år. Tørklædedebatter og integrationsproblemer- og modeller udveksles, og det skaber en stigende grad af europæisk offentlighed. Samtidig har globaliseringen ændret islam. Nye strømninger omdefinerer de religiøse krav, og det giver nye muligheder for at finde et forhold mellem religion og politik, som alle kan være tilfredse med.
»Det er ikke længere så umuligt som det måske så ud for 10-15 år siden, så der er al mulig grund til at være kreativ med håndteringen af det her. Bevægelsen i retning af individualisering kan også gøre det lettere at få en dialog om sekularisme.«
Individualiseringen, som følger med globaliseringen, kan imidlertid også risikere at skabe større spændinger. Mens fremskridt og modernisering tidligere formodedes at gøre folk mindre religiøse, ser vi i dag ofte andengenerationsindvandrere være mere religiøse end deres forældre som led i deres identitetskamp. Læs resten
Hver indvandrermand koster i gennemsnit det danske samfund 5 mill.kr. og hver indvandrerkvinde koster 10 mill. kr. for samfundet. Deres skatteindbetalinger er fratrukket.
kilde: Dr jur. Ole Hasselbalch i Indsigt juni 2018 p.4
Antallet af illegale indvandrere er stigende
Der kommer flere til Danmark med psykisk sygdom
af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog
I Rockwool Fondens Forskningsenheds sidste opgørelse estimeres det, at der i 2018 var 26.000 illegale indvandrere i Danmark. En stigning på over 9000 personer siden 2014. Illegale indvandrere er karakteriseret ved enten at arbejde eller opholde sig ulovligt i landet, og analysen viser, at der er tale om en stigning på 18 procent siden den seneste opgørelse i 2016. (kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, Nyhedsbrev 08.12.19)
Der er i sagens natur ikke overblik over hverken deres uddannelsesniveau eller deres helbredstilstand, eller hvad de lever af eller hvordan. Nogle går med en person med arbejds- og opholdstilladelse på arbejde (fx nat-rengøring), og så tager den formelle arbejder flere jobs. Andre arbejder i restaurationsbranchen og sover i restauranten efter lukketid. Nogle opdages, når de bruger andres sundhedskort. Således ønskes der af og til aborter i tæt rækkefølge hos “samme” kvinde.
Udlændingecenter Ellebæk for udviste i Nordsjælland, har plads til 136 og huser også folk med psykisk sygdom. Således skrev Amnesty og DIGNITY i april 2019 “Stedet er overfyldt og underbemandet. Adgang til lægehjælp er mangelfuld, og mange af “beboerne” har psykisk lidelser”. (Anne S. Jensen. Weekendavisen 06.12.19 )
Sidste måned viderebragte Bo Heide-Jochimsen, der er daglig leder af ProjektUdenfor følgende indsigter : ” Jeg er egentlig lidt målløs over at man sparer her. Det er et ret billigt projekt, hvis man ser på hvad man har fået ud af det “og “Uden indsatsen ville der være et sted mellem 600- 800 flere mennesker på gaden i København” og “De er alvorligt psykisk syge, der har været hjemløse i lang tid” (René Mølskov Vesterbrobladet 26.11.19).
Psykisk syge søger til Danmark
De er misbrugere og hjemløse
af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog
ProjektUdenfor støtter mange udenlandske hjemløse på forskellig vis.
Nogle er kommet til Danmark i håb om at blive danske statsborgere. Men de er alvorligt psykisk syge, og misbruger både alkohol og stoffer. Mange har sovet på københavnske gader, især omkring stikke- og væresteder på Vesterbro. På deres hjemmeside skriver Transit-programmet “Vi træder til, hvis en af vores hjemløse brugere kommer frem til, at fremtiden kan tegne sig lysere i hans eller hendes hjemland, end den kan her”. Læs resten
Stabil arbejdskraft I 2018 modtog Ringkøbing-Skjern Kommune 383 personer fra Rumænien, Ukraine, Polen og Litauen. »Vi er så taknemmelige for, at disse mennesker kommer her og slår sig ned,« siger Hans Østergaard (V), der er borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune. »Vi mangler arbejdskraft bl.a. i landbruget og i produktionsvirksomheder, og jeg kan godt sige dig, at de her mennesker kommer med handskerne på. De er stabil arbejdskraft, de køber huse i vores små samfund. Og uden dem ville vi have færre børnehaver og skoler, det er helt sikkert.« Læs resten
En nylig rapport fra Den Europæiske Revisionsret viser, at en stor del af de 34.705 flygtninge, som faktisk blev omfordelt fra Italien og Grækenland siden 2016, rejser videre. Det har eksempelvis været tilfældet (opgjort i afrundede procenttal) for 86 procent af de 332 flygtninge, som Litauen har taget imod, mens det samme gjorde sig gældende for henholdsvis 81 procent af de 13, der kom til Slovakiet, og 56 procent af de 869 flygtninge, der kom til Portugal.(Kilde: Den Europæiske Revisionsret). Læs resten
Omkring 1200 EU-borgere, heraf 700-750 børn, opholder sig i syriske lejre, fortrinsvis i al-Hol-lejren:
Østrig: 3 voksne, antal børn er ukendt
Belgien: 57 voksne, 69 børn
Danmark: 8 voksne, 13 børn
Finland: 11-13 voksne, 33 børn
Frankrig: 130 voksne, 270-320 børn
Tyskland: 124 voksne, 138 børn
Italien: 6 voksne, antal børn er ukendt
Holland: 50 voksne, 90 børn
Spanien: 4 voksne 17 børn
Sverige: 31-45 voksne, 57 børn
Storbritannien: 8 voksne, 10 børn
I en del lande udkæmpes en juridisk kamp om, hvorvidt landene har pligt til at hente deres mindreårige statsborgere hjem. Hollandsk højesteret har nu vurderet, at det ikke er en pligt for landet. Læs resten
Kilde: Udlændingestyrelsen; i Kristeligt Dagblad 19.nov. 2019