Afstumpede forråede tilflyttere

Danske borgere skal nu leve med døden som en reel risiko i en moderne stammekrig. Bandekrigen  er som så meget anden kriminalitet importeret til Danmark. I ghettoerne over hele Danmark bor afstumpede, forråede tilflyttere udefra.

 

De er meget farlige, når de bliver vrede eller kede af det for mange af dem er dels opdraget “mellemøstligt” og agerer derfor umodent i forhold til at kunne analysere og drage konklusioner*, dels er en del af de voldsparate krænkesamlere  dårligt begavede** , dels er ikke så få traumatiserede af den opdragelse de har fået i eget hjem ***.

Sociolog og forfatter Aydin Soei har beskæftiget sig med bandekriminaliteten på Nørrebro siden han  skrev en bogen “Skyld” om to tyrkiske drenges såkaldt meningsløse knivdrab på en italienske turist i 2003. Læs resten

Udgivet i Kultursammenstød, Psykologi, seneste, Soei, Aydin, Uncategorized

Skæbnetro

I denne uge fik troen på skæbnen en prominent fortaler i Danmarks kommende konge. Det fortæller han om i bogen ” Under Bjælken”.

Hvorfor bekender mennesker sig til en tro på skæbnen?

Vokser man op i et muslimsk miljø, er det naturligt at tale om Allah og skæbnen mens det i et buddhistisk miljø vil være karmabegrebet, man anvender.

Muslimer taler om qisma/kismet/nasib en tro på prædestination. Al-Qadar wa-al-qada er en arabisk betegnelse for forudbestemmelse. Koranen rummer vers der slår Allahs forudbestemmelse  af alt mellem himmel og jord utvetydigt fast. Læs resten

Udgivet i Psykologi, Religion / Ideologi, seneste

Nørrebro nov. 2017

Siden juni i år har der været seks skudepisoder                                                    inden for få hundrede meter fra Thordis Hoffdahls bolig

Nørrebro er i øjeblikket som to parallelle virkeligheder, siger Thordis Hofdahl, mor til Johan på fem og til bonussønnerne Bastian og Silas på 14 og 16 år.
»Når når jeg henter min søn om eftermiddagen, og vi måske leger lidt på legepladsen, så sidder der en masse andre forældre, og deres børn løber rundt og leger. Det er jo super hyggeligt og idyllisk, men så holder der et salatfad, og der står en masse politibetjente midt i det hele. Det er sådan lidt surrealistisk, at der skulle være et problem,« siger Thordis Hofdahl.
Men når det bliver aftentid, så er hun og familien sjældent at finde i gadebilledet. Og hvis hun åbner vinduet om aftenen og kigger ned ad Nørrebrogade, så kan hun mærke en anden stemning, siger hun. Det er andre mennesker, der går på gaden, og det er ikke nogen, hun taler med.

»Jeg kender ikke de unge mænd, som man ser på gaden om aftenen. Jeg ser dem, men jeg ved ikke, om de ser mig. Jeg kender ikke deres verden, og jeg aner ikke, hvordan jeg skulle få adgang til den.«

lille uddrag fra stor reportage fra Nørrebro København.

Mikael Thykier:Parallelle virkeligheder.    12.11.Jyllands-Posten.                                                 Vi anbefaler, at man læser hele artiklen

Udgivet i Civilsamfundet, Kultursammenstød, Personlige beretninger, seneste

Moderat muslim

Jeg tænkte, hvorfor ikke lade muslimer selv fortælle mig, hvad en moderat muslim har barberet væk af dogmer, for at mene sig selv moderat.

Der var imidlertid ingen af portalen religion.dks  tilknyttede imamer og islamisk lærde, der ønskede at svare på hvad en moderat muslim er.

Svaret var meget længe undervejs ( i 2016), redaktøren af religion.dk måtte faktisk rykke adskillige gange for i det hele taget at få nogen af de tilknyttede eksperter til at vælge at svare på mit spørgsmål. Her kommer så  en vinkling fra ph.d. Kate Østergaard  uddannet i religionshistorie og minoritetsstudier om hvad en moderat muslim kan være. Det takker jeg hende for! 

​Kære Kirsten Damgaard

Tak for dit spørgsmål angående moderate muslimer. Det er et interessant spørgsmål, da der ofte tales om moderate muslimer i modsætning til ekstremister, og det tydeliggøres sjældent, hvad der menes. Nogle gange tænkes der på muslimer, der ikke er religiøst engagerede i modsætning til religiøst entusiastiske muslimer, andre gange tænkes der på det religiøse indhold, eller midlerne der tages i anvendelse fx ikke-vold overfor vold. Det er imidlertid heller ikke nogen let sag at definere, for der er jo ikke tale om en bestemt gruppe eller organisation, der mener noget bestemt. Desuden er selve ordet moderat ret udflydende og upræcist, fordi det ikke fremgår, hvilket emne der er tale om, og hvem der skal vurdere det. Det er lidt ligesom med ordet ekstrem. Ekstrem eller moderat i forhold til hvad, i hvilken situation og set med hvilke øjne? I samtiden blev fx kvindesagsforkæmpere, der kæmpede for kvinders valgret anset for ekstreme, og det samme gjaldt demokratitilhængere inden Grundlovens indførelse.

I dit spørgsmål lægger du vægt på islamiske dogmer og doktriner i forhold til kerneværdier som beskrevet i Grundloven og dannelsesmål i Folkeskolen. Læs resten

Udgivet i Religion / Ideologi, seneste, Østergaard,Kate

Muslimer og terrorister har fælles tekster

Universitet opererer med åbenbaringer

Et andet offer for reformisternes kritik er den islamiske retsvidenskab [Fiqh. Kirsten D.]                            Den bliver af traditionalister og salafister opfattet som værende lagt fast i form af fire retsskoler. »Selv på ansete universiteter som al-Azhar lærer man de studerende, at retsskolernes grundlæggeres tekster er urørlige.Det bliver påstået, at de er åbenbaringer, og det er et stort problem,« sagde Mohamed Bajrafil, der er imam i Ivry-sur-Seine, i sit indlæg.

Når muslimer siger »ifølge islam«, er det langtfra altid Koranen, de refererer til, men netop enten samlingerne af profet-citater [Hadith] eller dette korpus af retsvidenskabelige tekster. Mohammed Bajrafil har udgivet bogen Islam de france, l’An I. Il est temps d’entrer dans le XXIe siècle (Frankrigs islam, år I. Det er på tide at træde ind i det 21. århundrede). Den udkom i 2015, og heri skriver han blandt andet: »Jeg er ikke enig i ideen om, at alle fordømmer terrorismen, når de, der foregiver at fordømme den, er fælles om de samme tekster som terroristerne. Det er disse tekster, der opmuntrer til terrorisme!«.

kilde: Pernille Bramming Opgør med dogmatismen  20. oktober 2017 Weekendavisen

Respublica anbefaler at læse hele artiklen

Udgivet i Bajrafil,Mohammed, Filosofi/ Etik, seneste, Terror

Selv-separation

Henrik Christoffersen forsker i CEPOS: “(…)  Man kan sammenligne med udlændingepolitikken, hvor det tog 35 år, før stort set hele det politiske Danmark havde erkendt, at antallet af udlændinge er et problem. Man kan sige, at virkeligheden her indhentede den poststrukturalistiske tænkning, som fulgte efter marxismens sammenbrud. Man troede længe, at virkeligheden var noget, man selv kunne skabe med gode ord, men det er jo slut nu. På velfærdsområdet har forestillingen om absolut lighed kunnet dominere, men det er en utopi.”

Kilde: Arne Hardis: Bipersonerne   20. oktober 2017 Weekendavisen 

***

Tidligere politikere udtaler sig 

Kjeld Hansen, tidligere borgmester i Herlev (S):” Reelt er det meget svært at gøre noget ved de problemer, vi har fået skabt. Det er i hvert fald vigtigt, at man holder op med at bilde folk ind, at der findes en hurtig løsning i form af et burkaforbud eller noget lignende. Politikere er nødt til at være ærlige og sige, at det her kræver en sammenhængende plan og kan tage mindst 20-30 år,«

»Det kræver en stor sammenhængende indsats, hvor skoler, arbejdsmarked og det frivillige foreningsliv inddrages. Desværre har jeg ikke stor tro på, at en sådan langsigtet løsning kan blive til noget, for politik på Christiansborg handler om at få magten og bevare magten. Der er ingen stemmer i at fortælle, at det kommer til at tage tid og kræver en stor organiseret indsats. Men det er tilfældet. Der er ingen hurtige og lette løsninger længere,« siger han.

Eyvind Vesselbo, sociolog,tidligere medlem af Folketinget (V) “Vi skal have fat i de drenge, inden banderne eller de religiøse fanatikere får fat i dem. Her har statsministeren faktisk vist vejen med Løkkefondens drengeakademi. Det har vist, at det kan lade sig gøre at skabe positive resultater, hvis man er villig til at ofre ressourcerne«.

Da Vesselbo i sin tid blev hyret til at undersøge familiesammenføringerne i Ishøj, hed kommunens borgmester Per Madsen. Han var en af de mest udskældte af de socialdemokratiske vestegnsborgmestre. Madsen oplevede at blive anmeldt og frikendt for racisme på grund af sin kritik af den daværende udlændingepolitik. I dag kalder han debatten for »dødssyg«.

Birthe Rønn Hornbech, tidligere integrationsminister (V) erkender, at hun på ingen måde havde forudset, hvor den debat, hun selv var med til at sætte i gang, ville ende: »Det vakte stor bestyrtelse, da jeg i 1983 var kritisk over for udlændingeloven. Men jeg står fast på det, jeg sagde dengang.Til gengæld kan jeg godt se, at jeg gjorde en fejl ved ikke konsekvent at tale om demokratiet og frihedsrettighederne.”

kilde:Hans Mortensen: Konvertitterne
20. oktober 2017 Weekendavisen

***

Terror og de tekster alle muslimer deler

Et andet offer for reformisternes kritik er den islamiske retsvidenskab [Fiqh. Kirsten D.]                            Den bliver af traditionalister og salafister opfattet som værende lagt fast i form af fire retsskoler. »Selv på ansete universiteter som al-Azhar lærer man de studerende, at retsskolernes grundlæggeres tekster er urørlige.Det bliver påstået, at de er åbenbaringer, og det er et stort problem,« sagde Mohamed Bajrafil, der er imam i Ivry-sur-Seine, i sit indlæg.

Når muslimer siger »ifølge islam«, er det langtfra altid Koranen, de refererer til, men netop enten samlingerne af profet-citater eller dette korpus af retsvidenskabelige tekster. Mohammed Bajrafil har udgivet bogen Islam de france, l’An I. Il est temps d’entrer dans le XXIe siècle (Frankrigs islam, år I. Det er på tide at træde ind i det 21. århundrede). Den udkom i 2015, og heri skriver han blandt andet: »Jeg er ikke enig i ideen om, at alle fordømmer terrorismen, når de, der foregiver at fordømme den, er fælles om de samme tekster som terroristerne. Det er disse tekster, der opmuntrer til terrorisme!«.

kilde: Pernille Bramming Opgør med dogmatismen  20. oktober 2017 Weekendavisen 

Udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Filosofi/ Etik, Kultursammenstød

Hizbollah er farlig for Vesten

Målet er en mere religiøs og militariseret arabisk verden

Hizbollah erklærede sejr over Israel i 2006

Hizbollah er shia og knyttet til Iran

 

Uddrag af Hanne Foighels interview med Thanassis Cambanis.                                                                                                  Respublica anbefaler at læse hele artiklen

 

Hizbollah bygger på et samfund med godt en million shia-muslimer i det sydlige Libanon. De forsøger ikke at flytte mennesker ud af deres vante miljø og radikalisere dem andre steder. Hizbollah har brug for mennesker, der har familienetværk, der kan forblive loyale ved hjælp af job, uddannelse eller en social ydelse. De har brugt deres netværk til at opbygge en statsdannelse.

‘ Enlige ulve’ ville snarere skade – ikke gavne deres sag. Læs resten

Udgivet i Arabere, Religion / Ideologi, Terror

En ægte ateist er kristen og en ægte kristen er ateist

Jeg kom til Tyskland som jødehader, ikke antisemit, men jødehader. Sådan var jeg blevet opdraget i Damaskus. For mig var Auschwitz ingen forbrydelse.

Islamekspert  Bassam   Tibi

 

“I dag ligner Göttingen en flygtningelejr”

Islamkenderen Bassam Tibi kom som 18-årig til Frankfurt. Han er i dag 72 år og frygter store konflikter på grund af de mange syriske flygtninge, der er fattige og har falske forestillinger.

Von Andrea Seibel Ressortleiterin Meinung/Forum

 “Jeg forstår, hvad Auschwitz er. Og jeg ved også: Syrerne i dag er antisemitter”, siger Bassam Tibi.

 

Die Welt: De kunne, da De som 18-årig 1962 landede i Frankfurt, kun sige ”Jeg elsker dig, frøken” Hvorfor tog De ikke til Amerika eller Paris, hvorfor Tyskland?

Bassam Tibi: Det var Kismet, det vil sige skæbne. Min far ville, at jeg tog til Tyskland. Jeg kommer fra én af de 17 førende sunnitiske familier i Damaskus. ”Vi er aristokrater, Tyskland er ikke mit niveau”, sagde jeg til mine forældre. Jeg ville til USA og havde et begreb om Harvard, selv om jeg kun var 18. Det afviste min far, fordi han ville have, at jeg kom hjem i semesterferierne. Men nu er jeg, når alt kommer til alt, lykkelig for at jeg kom til Tyskland, ellers havde jeg ikke lært Adorno og Horkheimer at kende. Læs resten

Udgivet i Personlige beretninger, Psykologi, Tibi,Bassam

At give og tage offerkortet

Jeg blev altid tilgivet og hændelsen altid forklaret med mit kulturelle ophav

Hassan Preisler: Da jeg snød min rektor, snød jeg mig selv

Jeg var indstillet på at blive kylet ud af gymnasiet. Jeg gik i 1. g og havde opbygget et massivt både skriftligt og fysisk fravær og et hashmisbrug. Jeg udtrykte intens skoleforagt og gik altid i byen med nogle venner.

” Hassan, skyldes det hele din etniske baggrund?”, spurgte rektor

Jeg tænkte, at den her griber jeg og ser, hvor det bærer hen. Så jeg sagde ja efter en lang pause. Og han svarede, at det kunne han godt forstå, at det måtte være hårdt at være kulturelt splittet og komme udefra uden stærke ressourcer.

Jeg var fagligt dygtig, men socialt meget angst, hvilket jeg kontrollerede ved at være en mobber i mange år.

Efter samtalen med rektor lykkedes det mig at holde ham fra at møde mine forældre, og på den måde havde jeg fripas til at fortsætte min tilgang til skolen gennem gymnasietiden og endda at tisse op ad rektors kontor til en skolefest.

Men det var uægte

Jeg dyrkede den rolle intensivt også efter gymnasietiden, jeg fik taletid, omsorg og en god position i integrationsdebatten.

kilde:Benjamin Krasnik 28. oktober 2017 Kristeligt Dagblad 

Hassan Preisler er forfatter til bogen ” Brun mands byrde”2013.                                        Han kører samtaleprogrammet ” Min lille Hassan” på Radio24syv. 

Udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, pakistanere, Personlige beretninger, Psykologi

Kulturelle rettigheder

Kultur betinger fortolkningen og implementeringen af lovgivningen

Lovgivningen formaliserer kulturelle normer og rettigheder

Derudover danner lovgivningen rammen for kulturelle attributter og udtryk

Københavns Universitet blev for nylig tildelt dets første UNESCO Chair. Det skete, da juraprofessor Helle Porsdam den 14. september blev udnævnt til UNESCO Chair i ” cultural rights”.
Porsdam er udnævnt de næste fire år. I den periode ønsker Porsdam at sætte fokus på viden om og forskning i kulturelle rettigheder som en del af menneskeretten. Læs resten

Udgivet i Civilsamfundet, Kultursammenstød, Menneskerettigheder, Organisationer, seneste