Det er svært at definere, hvor grænserne for indflydelse mellem stat og kirke går, herunder Grundlovens forhold til kirkens bekendelsesskrifter lød det på stor konference i går.
Ved indførelsen af Grundloven var det intentionen, at den evangelisk-lutherske kirke i Danmark skulle gå fra at være en statskirke til en folkekirke. En vigtig del af dette var, fortæller Svend Andersen professor emeritus i teologi, Grundlovens paragraf 66, der siger, at “folkekirkens forfatning ordnes ved lov”. Hensigten var, at kirken skulle stå mere selvstændigt i forhold til staten og altså have sin egen forfatning, hvorunder det kunne fastsættes, inden for hvilke områder kirken selv kunne bestemme.
Problemet er blot, at denne forfatning aldrig er blevet lavet.
“Så længe denne forfatning for folkekirken ikke er gennemført, så er der juridisk set ikke sket denne forandring fra statskirke til folkekirke, så vidt jeg kan se. Og det er også derfor, man i dag kan sige, at der er stort set ikke grænser for, hvad regeringen kan gøre med folkekirken,” siger Svend Andersen.
kilde: Jacob Weinkouff Hansen. Kristeligt Dagblad 25.04.24