Især muslimske lande og Afrika vokser

Ved århundredskiftet i 2100 er vi på 11,2 milliarder mennesker.

Det ventes, at halvdelen af væksten frem til 2050 hovedsagelig vil ske i ni lande:

Indien*;Nigeria;DRCongo;Pakistan;Etiopien;Tanzania;USA;Uganda og Indonesien.

*som bekendt har Indien en af verdens største muslimske befolkningsgrupper.

Kilde: Ellen Wulfhorst  26.05.18  via  FN ( UN Desa)

Udgivet i Afrikanere, Demografi, seneste

Indvandreres bidrag til økonomien

Finansministeriet har udgivet en ny rapport :

10.05.2018

Fremskrivning af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser

En ny fremskrivning af indvandreres bidrag til de offentlige finanser viser, at ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere indebærer en varig udgift på de offentlige finanser på 33 mia. kr. pr. år. Til sammenligning indebærer vestlige indvandrere og deres efterkommere en varig nettoindtægt på 14 mia. kr., mens personer med dansk oprindelse indebærer en varig nettoindtægt på 46 mia. kr. pr. år.

Der bor ca. 450. 000 personer fra ikke vestlige lande i Danmark. Kun 47 % af disse er i arbejde.Såfremt disse personer var i arbejde på linje med den danske befolkning sparede samfundet 17 milliarder kr. om året.

Endvidere er her i maj 2018 udkommet  – ligeledes fra Finansministeriet:

Udgivet i seneste, Statistik, Økonomi

Danskernes tro

47 procent er enige i udsagnet ” samlet set gør religion mere skade end gavn”.

43 procent af danskerne siger, at islam er fundamentalt uforenelig med deres lands kultur og værdier.

Det mener danskerne om tro

De adspurgte danskere har kunnet vælge at sige ja til flere svar ved hvert af de nedenstående emner:.

Danskernes tro på Gud

51 procent af danskerne tror på Gud.

46 procent tror ikke på Gud. Læs resten

Udgivet i Civilsamfundet, Religion / Ideologi, seneste, Statistik

Er bedstefars land også mit?

Journalist Abdel Aziz Mahmoud kalder  tilknytningen til Palæstina  for en forpligtigelse

Det fremgår at artiklen at hans forældre meget bevidst har opdraget ham til at elske og måske savne deres egen  forestilling om et land, hvor de imidlertid aldrig selv har boet.

Uddrag af artikelen SELVFØLGELIG ER DANMARK MIT FÆDRELAND, som vi anbefaler at læse fuldt ud. 

” Det giver slet ikke mening at spørge sådan en som mig, om jeg er dansk.

Selvfølgelig er jeg det, og selvfølgelig er Danmark mit fædreland. Det er her, jeg er vokset op, og det er her, jeg har mit liv, min familie og mit hjerte. Jeg har været sammenlagt én måned på ferie i Libanon, og som spæd har jeg boet to år i Abu Dhabi, som jeg ikke kan huske noget som helst fra”.

“For mig betyder fædreland, at man føler sig knyttet til et sted, og jeg tror, det er ret nødvendigt at føle en tilknytning til noget og at føle samhørighed med nogen. Det er den tilknytning, der gør en dansk”. Læs resten

Udgivet i Arabere, Personlige beretninger, Pædagogik / Sprog / Opdragelse, seneste, Ære

Rigsfællesskabet

Er Færøerne og Grønland nationer, der bare ikke har deres egen stat endnu? Det mener en del færinger og grønlændere

I debatten om indretningen af den danske helstat i 1830′ erne og 1840′ erne sejrede afvisningen af regioner. Siden har vi haft en centralistisk nationalstat, og det gør det svært at tale om forholdet til Grønland og Færøerne.

Hver gang de andre dele af Rigsfællesskabet har ytret ønske om egne grundlove, har de fået at vide, at de allerede har sådan en: Danmarks Riges Grundlov. Læs resten

Udgivet i Historie, Politik / Lovgivning, seneste, Østergaard; Uffe

Når videnskab politiseres

Frede Vestergaard har interviewet professor emeritus Poul Christian Matthiessen om hans liv som forsker og underviser på universitetet. Vi bringer her et afsnit om hvorledes Matthiessen oplevede videnskabsfilosofien, når det gjaldt indvandring.

Vi anbefaler i øvrigt at læse hele artiklen.

Poul Christian Matthiessen: Følg med tiden, ikke med strømmen. 256 s. Gads Forlag.

I bogens sidste del fortæller Matthiessen om, hvor svært det i 1980erne og 1990erne var at omtale og beskæftige sig med de problemer, der fulgte med den store ikke-vestlige indvandring, der kom efter indvandringsloven fra 1983, blandt andet som følge af familiesammenføringsreglerne. Der var oprindelig meget lidt statistik om de problemer, der knyttede sig til indvandringen, eksempelvis for skolevæsenet og i form af voksende sociale udgifter.

I Danmarks Statistik – som Matthiessen var demografisk konsulent for – blev statistik om indvandringen modarbejdet af enkelte medarbejdere, selv om ledelsen var positiv. Og embedsmænd i Justitsministeriet, som sad på en vigtig del af oplysningerne, anvendte ifølge Matthiessen alle tænkelige midler for ikke at udlevere tallene til Danmarks Statistik. Efter hårdt pres lykkedes det at få gang i udviklingen af statistik om indvandringen. Men forargelsen kendte ingen grænser, da Danmarks Statistik lavede en befolkningsprognose, som også omfattede indvandrerne.

Uddrag. Frede Vestergaard  Dengang 1970erne   29. december 2017     Weekendavisen

Udgivet i Anmeldelser, Matthiessen,Poul Christian, seneste, Videnskabsteori

Tyskland har fire nationale mindretal

Tyskland har et mindretalsråd. Det består af det danske mindretal, friserne,roma og sinti, og serberne. Hartmut Koschyk er [nu tidligere .red.] kommitteret for de nationale mindretal og han mener EU fremover bør engagere sig mere i mindretalsbeskyttelse.

Han advarer samtidig mod at sammenblande landet egne mindretal med beskyttelse af tilkomne indvandrere og flygtninge, da det er to meget forskellig grupper af mennesker.                                            Kilde: Grænsen, nr. 1  februar 2017

Den danske sociolog og universitetslektor Jacques Blum sammenblandede ofte de to grupper i sine drøftelser og i sine politiske krav om rettigheder til minoriteter, især på undervisningsområdet og i omtale af modersmålundervisning.

 

Udgivet i Civilsamfundet, Demografi, Menneskerettigheder, Politik / Lovgivning, seneste, Tyskland

Valgfri helligdage

Hvorfor skal alle nationaliteter og religioner i Danmark holde fri på de kristne helligdage og ikke på de dage, de selv ønsker?

I Sverige er valgfrie helligdage allerede blevet en realitet for flere faggrupper

Læs resten

Udgivet i Arbejde, Civilsamfundet, Kultursammenstød, Religion / Ideologi, seneste

Forskere med to hatte

Social kontrol og internationale interesseorganisationer ødelægger flygtningeforskningen. Forskningschef Thomas Gammeltoft-Hansen efterlyser et fagligt selvopgør.

Søren K. Villemoes: Hvorfor mener flygtningeforskere, at det er deres opgave at tjene flygtninges interesser? Det lyder umiddelbart ikke som et videnskabeligt anliggende.

Forskningschef Thomas Gammeltoft -Hansen »Det hænger sammen med, at flygtningeforskning er, hvad sociologen Pierre Bourdieu ville kalde et svagt felt. Med svagt skal ikke forstås, at der ikke er superdygtige forskere, men at det er et fagområde, der i høj grad orienterer sig mod samfundsmæssige interesser. Hovedparten af feltet har indgået det, jeg kalder et liberalt kompromis, hvor man allierer sig med andre aktører uden for forskningen.

“En stor del af forskningen bliver mere afkoblet fra den realpolitiske virkelighed” Læs resten

Udgivet i Filosofi/ Etik, Gammeltoft-Hansen;Thomas, Psykologi, seneste, Videnskabsteori

Godkendelse af trossamfund

Efter 20 år på posten gik professor i religionsvidenskab Armin Geertz for nylig af som formand for det udvalg, der godkender nye trossamfund. Han oplever, at religion i samme periode har fået en stadig større rolle i samfundet – til hans store fortrydelse.  ” Personligt så jeg helst, at vi havde et samfund, der byggede på de værdier, vi har her i landet – uden religion”.

Den amerikanskfødte professor er også kendt for at være principfast. Meget endda. Ikke mindst omkring spørgsmålet om ligestilling, som han selv kalder for sin ” hjertesag”.

Derfor gik han og resten af udvalget af, da en ny lov omkring godkendelse af trossamfund i Danmark ikke indeholdt et krav om ligestilling mellem kønnene i trossamfundets vedtægter.

” Nu står der kun i bemærkningerne til loven, at man vil anbefale ansøgerne at udarbejde en organisering, der ikke diskriminerer kvinder.Men det er jo ikke formuleret som et krav, og det mener jeg er helt forkert. På den måde kan udvalget nu blive nødt til at godkende trossamfund, der i realiteten udgør parallelsamfund, hvor der gælder andre regler end i resten af samfundet.Hvor de demokratiske grundprincipper, som ligestilling jo hører til, er sat ud af kraft. Og netop parallelsamfund har ellers været det vigtigste for mig at undgå i den periode, hvor jeg var formand,” siger Armin Geertz.

 

kilde:  “Det vigtigste var at undgå parallelsamfund”  Bjørg Tulinius                                         2. maj 2018   Kristeligt Dagblad 

Udgivet i Civilsamfundet, Politik / Lovgivning, Religion / Ideologi, seneste