Identitetspolitik

Samtale med Ahmad Mahmoud, forfatter og debattør

lille uddrag af interview

Johan Storgaard: Da din egen bog, ”Sort land: Fortællinger fra ghettoen”, blev oversat til svensk, stillede du ikke nogen særlige krav til forlaget om, at oversætteren skulle have en baggrund, som mindede om din egen. Hvorfor ikke?

“Jeg er muslim og homoseksuel. Skulle oversætteren af min bog så nødvendigvis være det samme? Jeg synes, det bliver en fuldstændig absurd diskussion. Men det er der, hvor vi er på vej hen. Konkrete erfaringer på cv’et bliver skiftet ud med vores baggrund og vores livsstil. Læs resten

Udgivet i Civilsamfundet, Mahmoud; Ahmad, Psykologi, seneste

Forældrekompetencer

“Undersøgelser viser, at alt for mange etniske minoritetsbørn og -unge vokser op i familier, som er udsatte og marginaliserede, hvor en eller begge forældre ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, og hvor børnene ikke får den nødvendige opbakning, opdragelse og sprogstimulering hjemmefra. Det kan gå ud over integrationen”

Sådan skriver Udlændinge- og integrationsministeriet  her https://uim.dk/arbejdsomrader/indsatser-til-sarbare-familier/understottelse-af-foraeldrekompetencer

Og så handler ministeriet ellers med både forebyggende og behandlende sigte i et  afprøvende forløb om understøttelse af forældrekompetencer. Læs resten

Udgivet i Psykologi, Pædagogik / Sprog / Opdragelse, seneste

“Evigheds” bistandsmodtager

Hver fjerde kvinde, der uafbrudt har været på kontanthjælp i ti år eller mere, har ikkevestlig baggrund

En analyse fra Social- og Indenrigsministeriet fra oktober 2020 viste, at cirka en fjerdedel af ikkevestlige indvandrerkvinder i januar 2019 var på offentlig forsørgelse. Heraf havde knap 70 procent modtaget offentlig forsørgelse størstedelen af de seneste tre år, og de hører derfor under kategorien langvarigt offentligt forsørgede.

Selvom de blot udgør fem procent af befolkningen, er hver fjerde kvinde på uafbrudt kontanthjælp i ti år eller mere en kvinde med ikkevestlig baggrund. Det viser en ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet år 2021.

Kvinder fra de såkaldte MENAPT-lande, der tæller lande fra Mellemøsten, Nordafrika samt Pakistan og Tyrkiet udgør bare to procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder mellem 18 og 65 år. Men i statistikkerne over personer, der uden afbrydelser har modtaget kontanthjælp i ti år eller mere, udgør de 20 procent, altså hver femte.

»Vi kan ikke ignorere, at den overrepræsentation, der tydeligvis er, skyldes noget andet end de problematikker, vi generelt arbejder med hos langtidsledige. Vi har at gøre med en udsat gruppe, som ofte har mange andre problemer end ledighed, og de skal løses, før man kan løse ledigheden. Indsatsen tager meget lang tid, fordi sagsbehandleren skal grave sig ned i problemerne og finde sagens kerne,« siger Charlotte Storm, afdelingsleder ved Jobcenter København.

Uddrag fra  09.03.21  Julie Schneider og  Søren Domino journalister på Christiansborg: De fylder en brøkdel i befolkningen, men udgør hver fjerde i »uheldig« statistik: »Vi står med en kæmpe, kæmpe udfordring«

***

Kirsten Damgaard,  cand.pæd psych. og uddannelses-og erhvervsvejleder:         Omkring 2012 -14 forsøgte jeg at få min arbejdsplads jobcenter CBSI Nørrebro i København ( for borgere med indvandrerbaggrund) med på et udviklingsprojekt, hvor vi skulle teste kursister der ikke rykkede sig sprogligt for personlige, social og kulturelle problemstillinger. Det lykkedes ikke. En afvisning lød at disse voksne, jo havde klaret sige hele livet indtil nu, uden at blive henvist til psykologiske undersøgelser.                                                                                                                           Jeg mente dengang, at der var behov for en “skolepsykologisk ” afdækning af mange af kursisternes problemstillinger ligesom man fx gør i grundskoler og gymnasium. Det er min opfattelse at megen af ledelsens og erhvervs- og uddannelsevejledernes modstand skyldtes berøringsangst for at stemple disse svage personer negativt. Desuden ville sådanne psykologiske undersøgelser og opfølgningen på dem selvfølgelig være bekostelige for samfundet. Man kan uheldigvis heller ikke behandle sig ud af udviklingsforstyrrelser og dårlig begavelse.

Psykolog Karin Riber har påvist i et mindre forskningsprojet om arabiske flygtninge, at mange af deres traumer stammer fra barndommen, og ikke fra flygtningesituationen. Der gælder altså nærmiljøet/opdragelsen og i sidste ende den muslimske traditionelle kulturs tilgang til begreber som individets udvikling. Sagt på en anden måde for megen neglekt, for lidt frihed , for ustimulerende, for megen vold.

Læs selv her https://samf.ku.dk/nyheder/flygtninges_traumer/

 

 

 

Læs resten

Udgivet i Arbejde, Psykologi, seneste, Statistik, Velfærd / Offentlig økonomi

Ingen sharia vielser af børn

Nu er det forbudt at forestå en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed af mindreårige

af Kirsten Damgaard

Religiøse forkyndere og andre, der forestår sådanne vielser, vil kunne blive straffet med op til to års fængsel og udvisning af Danmark. Det samme gælder forældre, som lader deres børn indgå en religiøs vielse.

Hidtil har muslimer kunnet lege “at være gift” via de religiøse vielser. Det havde mange ulemper, bl.a. at nogle unge piger troede at de var rigtigt gift , (måske endda som kone nummer to eller tre), at børn blev født udenfor ægteskab, at ejendom som kvinden troede var fælles ikke blev delt som forventet ved  samlivet ophør, og at nogle senere ikke fik den arv de troede sig berettiget til.

De religiøse vielser har også været brugt til at mænd kunne have gang i flere familier på én gang, og deres kvinder kan således hente flere børnepenge som enlige. Denne praksis ændrer reglen med de mindreårige ikke på.

Loven træder i kraft 15.03.21

Integrationsministeriets pressemeddelelse  https://uim.dk/nyheder/nu-bliver-religiose-vielser-af-mindrearige-forbudt-religiost-i-danmark

Jeg har flere gange slået til lyd for at Danmark udelukkende skal acceptere ægteskaber indgået efter dansk lov. Så ved vores borgere og indbyggere hvor de står civilretligt. Folk med udenlandske ægteskabskontrakter (også danske statsborgere) må gengiftes, hvis begge ønsker ophold her.

Se fx artiklerne her på hjemmesiden under Lov og politik

Umyndige indvandrerkvinder

Skilsmisse for muslimer

Udgivet i Politik / Lovgivning, Religion / Ideologi, seneste

Italiensk mafia i Tyskland

Mafiaen N’drangheta har et “klanråd” i Tyskland

Onkler, fætre, koner, brødre osv i familieklaner tjener penge på våben, mennesker, narkotika og “beskyttelse”

Læs resten

Udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Organisationer, seneste, Tyskland

SU til udlændinge

På grund af  kendelsen fra EU-Domstolen tilbage i februar 2013 har unge fra hele EU fået krav på at få fuld SU i Danmark, hvis de blot arbejder 10-12 timer om ugen ved siden af studierne, idet de så  ifølge EU-juraen er omfattet af rettighederne som vandrende arbejdstagere.

Således er danske unge en minoritet på flere studier. Læs resten

Udgivet i EU, Politik / Lovgivning, seneste, Statistik, Uddannelse, Velfærd / Offentlig økonomi

Dansk mor , afrikansk søn

Børn importeres til  søgende voksne

Uddrag
Hvad er den største etiske udfordring, du selv har mødt?

Journalist Tine Gøtzsche : Mit livs største etiske udfordring var, da jeg som 35-årig besluttede mig for at blive mor, selvom jeg ikke havde en mand at få et barn med. Jeg blev hurtigt klar over, at det ikke føltes rigtigt for mig at blive gravid alene. Når nu mit ønske var at give min kærlighed til et barn, og der var et barn ude i verden, der kunne bruge den kærlighed, besluttede jeg mig for at adoptere. Læs resten

Udgivet i Adoption, Personlige beretninger, Psykologi

Restgruppen

11.000 ikke-vestlige efterkommere i alderen 16-30 år var hverken i beskæftigelse eller under uddannelse i 2019

 

Somaliere, libanesere og marokkanere samt irakere fører i dette negative regnskab. Dog med somaliere  mange skridt foran  de øvrige nationaliteter  på top-listen over “ikke-beskæftigelse” i alderen 20-29 år.

Knap halvdelen, 47 pct, af 20-29 årige somaliske mænd var i 2019 hverken i uddannelse eller beskæftigelse.

Af de 20-29 årige libanesiske kvinder var 28 pct. hverken i job eller under uddannelse.

Til sammenligning er det tilfældet for 15 pct. af kvinder og mænd med dansk baggrund i samme aldersgruppe.

Læs resten

Udgivet i Pædagogik / Sprog / Opdragelse, seneste, Statistik

Seksual-kriminalitet i Sverige

10-dobling af voldtægter på 50 år

Der findes  en veldokumenteret rapport, udgivet af Joakim P. Jonasson i 2017, med titlen: »Sexualbrottslighet bland män födda i Sverige och i utlandet«.

Baggrunden er, at da de svenske myndigheder nægter at undersøge etniciteten på dem, der dømmes for voldtægt, har Jonasson som privatperson selv gennemgået næsten samtlige afgjorte domme for seksualforbrydelser i Sverige i perioden 2012-2017. Han finder, at mænd med ikkevestlig baggrund står for 95 procent af alle overfaldsvoldtægter, 90 procent af alle gruppevoldtægter og 85 procent af alle grove voldtægter. Desuden fremgår det, at der skete en kraftig stigning i antal voldtægter efter 2015, da masseindvandringen til Sverige fandt sted.

En mindre opgørelse er offentliggjort af Aftonbladet i 2018 og giver lignende resultater.

Samme forhold er bekræftet af Peter Springare, en nu tidligere politibetjent fra Örebro. Læs resten

Udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet

Forsømte brune børn

Lider de sociale myndigheder af berøringsangst over for  etniske minoritetsfamilier?

Lige fra de er helt små, er andelen, der underrettes om, langt større end blandt etnisk danske børn. Der er også en større andel ikkevestlige børn, som får såkaldt forebyggende foranstaltninger i form af for eksempel familiebehandling eller en tilknyttet kontaktperson. Men indtil teenagealderen er andelen af anbragte lavere end blandt børn med dansk baggrund. Kun i aldersgruppen af 15-17-årige er andelen af anbragte med MENAP-baggrund* større end blandt etnisk danske, men så er den til gengæld også markant større.

Barnets menneskerettigheder forsømmes
En række indikatorer viser, at børn og unge med ikkevestlig baggrund er mere udsatte. De er overrepræsenterede blandt de fattigste børn, de får generelt dårligere karakterer i skolen, som unge er de sjældnere i arbejde eller under uddannelse, og drengene bliver oftere kriminelle.

I en undersøgelse blandt omkring 4.000 elever i 7. klasse har Børnerådet også påvist, at fysiske overgreb fra forældrene oftere rammer børn med minoritetsbaggrund. For eksempel har 19 procent af drengene med ikkevestlig baggrund været udsat for grov vold i hjemmet, mens det gælder for ni procent af drengene med etnisk dansk baggrund. Læs resten

Udgivet i Menneskerettigheder, Psykologi, Pædagogik / Sprog / Opdragelse, seneste, Statistik, Sundhed