Folkekirken er vigtig for danskere

Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV)’s undersøgelse  “Folket og folkekirken 2024″ fandt bl.a. følgende:

  • 38 procent af danskerne mener, at folkekirken er vigtig eller meget vigtig for dem selv, mens 61 procent mener, at folkekirken er vigtig for samfundet.
  • 25 procent af danskerne mener, at folkekirken er ligegyldig for dem selv, mens 12 procent mener, at folkekirken er ligegyldig for samfundet.
  • 71,4 procent af befolkningen var per 1. januar 2024 medlemmer af folkekirken.
  • 27 procent af folkekirkens medlemmer svarer, at tro er noget vigtigt i deres liv.

Brian Arly Jacobsen, der er lektor ved institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet forklarer:

“Danskerne, som de er flest, vil ikke undvære monarkens tilhørsforhold til folkekirken, at kirken er en del af store offentlige begivenheder som det tronskifte, der netop har fundet sted, eller dens kulturelle og sociale rolle i samfundet. Eksempelvis i folkeskolen, hvor elever bliver undervist i kristendomskundskab og holder juleafslutning i kirken. Eller på hospitalerne og i fængslerne, hvor der er ansat funktionspræster. Mange steder er kirkerne også den sidste fælleskabsbærende institution i lokalmiljøet, når skolen, biblioteket og kommunekontoret er lukket.”

Hans Raun Iversen, der er lektor emeritus i praktisk teologi ved Københavns Universitet, har i en menneskealder undersøgt danskernes forhold til folkekirken.Han forklarer, at man i forskerverdenen arbejder med begreberne “cool trust” over for “hot engagement” som en beskrivelse af menneskers forhold til kirkesamfund.

“Det kan man oversætte til ‘stilfærdig tillid’ over for ‘det varme engagement’, og internationale komparative studier viser, at kirker med et stort antal medlemmer er præget af den stilfærdige implicitte tillid”, uddyber han.

kilde: Vibe Lønstrup  27.03.24

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/mange-medlemmer-er-folkekirken-som-en-sygeforsikring-den-er-god-have-naar-man-faar-brug-den

***

Den amerikanske sociolog Phil Zuckermann studerede danskernes tro og religiøsitet-  og svenskernes – en årrække, mens han boede her. Han kom til den konklusion, at Danmark var det mest sekulariserede land i verden. Danskerne elskede deres kirke, men Gud spillede ikke nogen særlig rolle i deres liv.

bog   Phil Zuckermann: Samfund uden Gud ( 2008).

***

Se også de gentagne undersøgelser (hvert niende år) Den Danske Værdiundersøgelse ( Danish Value Survey ) der spiller sammen med internationale surveys , og medtager tro.

***

Kristeligt Dagblad kører en artikelserie om tro i marts 2024.              Der er gode interviews og kloge betragtninger af forskere, videns-medarbejdere, højskolelærere etc.

 

Dette indlæg blev udgivet i Danskere, Psykologi, Religion / Ideologi, seneste, Statistik. Bogmærk permalinket.