Kristendommen har givet os mindst to radikale idéer, da den åbenbarede en Gud, der ville lide og dø på et kors for en fortabt menneskehed. Idéer, som har været med til at forme den vestlige tankegang indtil i dag, og som har bundet os sammen til et levedygtigt samfund.
Den ene idé er, at ethvert menneske har så stor værdi, at det er værd at dø for. Endda for Gud. Derfor må man nødvendigvis stræbe efter at bygge et samfund, der er indrettet sådan, at det understøtter det enkelte individ og dets værdi.
Et sådant samfund er værd at kæmpe for, og det går derfor hånd i hånd med den anden idé, som kristendommen åbenbarer, nemlig at ethvert menneske, ligesom Gud selv, må ofre sig for fællesskabet og kæmpe for, at det skal bestå som retfærdigt og godt.
Disse to idéer kan, når de holder hinanden fast i hånden, binde et samfund sammen, for de bygger på et ideal, der skaber en gensidighed mellem fællesskabet og den enkelte og må af natur altid fordre mennesket til at stræbe efter det højeste gode for alle. Det fordrer en gensidighed, der former både det enkelte menneske og samfundet i en slags symbiose, der hele tiden udvikler og former samfundet sådan, at vi alle kan trives og blomstre, og samtidig udfordres det enkelte menneske til altid at blive bedre. Her skal vi først og fremmest kæmpe for hinanden og ikke kun for os selv.
kilde: Jim Lyngvilds homoerotiske Jesus viser, at vores kultur har nået bunden.