Tal fra Udlændingestyrelsen viser, at der per 11. september var givet midlertidig opholdstilladelse i Danmark efter særloven til 28.365 ukrainere.
5096 fordrevne ukrainere svarende til 48 procent af dem, der står til rådighed, har fået job i Danmark viser foreløbige tal fra august, oplyser Beskæftigelsesministeriet. Læs resten
Og det været no go at diskutere sammenhængen mellem udlændingepolitik, fejlslagen integration, fremvæksten af parallelsamfund og bander – også i forskningsverdenen Læs resten
Kong Christian 4. inviterede jøder til at tage ophold i Danmark i år 1622.
Der er 5000 – 6000 jøder i Danmark 2022.
Der er tre anerkendte jødiske menigheder.
Karen Lisa Salamon, etnograf Kristeligt Dagblad 12.09.22
Det er en almindelig forventning, at vi løbende skal bevise vores danskhed og folkelighed, blandt andet ved ikke at praktisere vores tro alt for synligt, og ved til enhver tid at fremvise, at vi selvfølgelig lever op til de skiftende, dominerende forestillinger om god danskhed. I praksis betyder den udbredte mistro til vores kultur og anderledes ritualer, at unge jøder, der åbent og trygt ønsker at kunne leve med deres identitet og praktisere deres tro, står med et valg mellem udskamning, assimilering eller udvandring. Sådan har det været for jøder op gennem historien. Da trosfriheden blev indført i Danmark i midten af 1800-tallet, blev det samtidig slået fast, at rigtig dansk tro er evangelisk-luthersk. Den undertone har holdt sig siden. Er man ikke folkekirkelig, skal man i hvert fald ligne mest muligt. Selvom det ikke er en jødisk tradition, skal rabbinere her i landet helst gå med en slags præstekjole.
Det underliggende assimilationsmål har Danmark aldrig gjort op med, og samfundet har stadig en forventning om, at danske jøder ikke må være “for jødiske”. Det giver vores unge et ubehag og nødvendiggør en konstant forsigtighed.
Spørgsmål fra Journalist Peter Jensen
Der er spurgt om:
1. Hvor mange statsløse palæstinensere fra Syrien er der i Danmark?
2. Hvor mange børn har statsløse palæstinensere fra Syrien født i Danmark
de seneste 10 år?
3. Hvor mange af disse børn har ansøgt om eller fået dansk indfødsret?
uddrag af svar fra
Notat
Side 1/3
26. august 2022
Udlændinge– og Integrationsministeriet
Koncernstyring og tilsyn
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 61 98 40 00
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR–nr. 36977191
Sagsbehandler
KST
Sags nr. 2022 – 11989
Akt–id 2065661
Ad. 1. Hvor mange statsløse palæstinensere fra Syrien er der i Danmark?
Pr. 1. januar 2022 var der bosat (cpr–registreret) 4.685 statsløse med oprindelse i
Syrien i Danmark, hvoraf 4.389 er kommet til Danmark efter d. 1. januar 2011. Det
skal bemærkes, at det ikke er muligt at udskille, hvorvidt de statsløse med oprin-
delse i Syrien oprindeligt er fra Palæstina eller andre lande. Tallet omfatter således
alle statsløse, der har oprindelse i Syrien og er bosat i Danmark. Det bør yderligere
bemærkes, at de 4.685 kun inkluderer personer, der er statsløse pr 1. januar 2022
og som bor i Danmark pr. 1. januar 2022.
Side 2/3
Ad. 2. Hvor mange børn har statsløse palæstinensere fra Syrien født i Danmark de
seneste 10 år?
De statsløse med oprindelse i Syrien, der var bosat i Danmark pr. 1. januar 2022,
har i alt fået 1.370 børn inden for de seneste 10 år, jf. tabel 2.
Ad. 3 Hvor mange af disse børn har ansøgt om eller fået dansk indfødsret?
Udlændinge– og Integrationsministeriet har umiddelbart ikke mulighed for at op-
gøre dette ud fra de registre, som ministeriet har adgang til
Tvetunget tale og muslimsk opfattelser af begrebet som tolerance og dialog
af Kirsten Damgaard , kulturpsykolog, medlem af Forum for Islamforskning i Danmark
Iman Hassani har begået undervisningsbog Danmarks kulturmøder med Mellemøsten – fra vikingetiden til krigen mod terror, der er tiltænkt historieundervisning på ungdomsuddannelserne.
Professor i islam Thomas Hoffman giver bogen megen kritik i Weekendavisen 12.08.22. Der er upræcise citater af Flemming Rose, upassende relativisering af tegningernes konsekvenser, udeladelse af imam-delegationen og Ahmed Akkaris beretninger osv. og besynderlige påpegninger af islamofobi.
I kan rende mig
Her vil jeg dog vende blikket mod bogens forside, hvor et foto med en arabisk kæmpeskrift på en gavl ved den tidligere terrorrede på Glasvej bedyrer “Vær ligeglad! “, som forfatteren forklarer på Facebook. Lige nedenunder har samme kalligraf skrevet »Hold ud« og »Outrage« [da. raseri]. En arabiskkyndig bekendt har dog forklaret mig, at graffitien lige så godt kan betyde “I kan rende mig!”.
Denne dobbelte tale om tålmodighed og raseri falder godt i tråd med hvad jeg hørte fra islamiske lærde inviteret til Danmark af Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) i 2006. Læs resten
JAKOB V. H. HOLTERMANN, LEKTOR I RETSFILOSOFI THOMAS HOFFMANN, PROFESSOR I ISLAMISK TEOLOGI
begyndelse på artikel i Politiken , Respublica anbefaler at man læser hele artiklen
BLASFEMI Islam er i disse år begyndt at blive en religion, der krænkes og oprøres over sine egne troslærdomme, dogmer og fortællinger. Man kan kalde det en autoblasfemisk religion, skriver to forskere fra Københavns Universitet.
Vi troede måske i det sekulariserede Vesten, at vi så småt var færdige med blasfemien.
Men det brutale drabsforsøg på forfatteren Salman Rushdie 33 år efter fatwaen imod ham viser desværre, at blasfemien langtfra er færdig med os. Vi har derfor stadig brug for at forstå, hvad der driver blasfemien og den religiøse vredes forskellige former.
Og vi har samtidig set en helt ny type af religiøs vrede manifestere sig: autoblasfemi.
Ordet autoblasfemi er vores påfund, og det er tænkt som en ny fagterm. Ordet beskriver det særlige fænomen, at en religions tilhængere kan opfatte ytringer som blasfemiske og krænkende, selv om de faktisk er helt ortodokse, halal og kosher i religionen selv.
Umiddelbart lyder det absurd. Men vores hypotese er, at islam i disse år markerer sig som en autoblasfemisk religion.
En religion, der krænkes og oprøres over sine egne troslærdomme, dogmer og fortællinger.
kilde : 21. august 2022 Politiken
Tidligere bandemedlem Abus Mustafa, født 1990, fra Brothas, som bl.a fik 5 år i fængsel for drabsforsøg.
Tænkte du selv, at du slap for let?
Det er mange år siden, men ja, det tror jeg faktisk, at jeg mindes, at jeg gjorde.
Havde udsigten til en lang straf forhindret, hvad du gjorde?
Nej. Jeg mistede besindelsen, og uanset straffen ville jeg have foretaget den voldshandling, for jeg mente, at jeg var berettiget til at slå ham. Som 15-årig havde jeg en forståelse af, at vold var et legitimt middel at bruge – i modsætning til i dag. Er man voldsparat og mener, at vold er et legitimt middel, så har straffen ikke den store effekt for, om man begår vold, men måske hvordan man gør det, og hvor påpasselig man er.
Hvad betyder det?
At man begår volden alligevel, men gør sig mere umage med ikke at blive opdaget. For eksempel fjernede det ikke skydevåben fra gaden, da man skærpede straffen for besiddelse i 2017. Folk gemte bare deres våben i hækken i stedet for at have dem på sig.
kilde: Maja Funch : Jeg er klart fan af, at man hæver straffen. 24.08.2022 Kristeligt Dagblad
Ovenstående var bare et lille udpluk, Respublica anbefaler at man læser hele artiklen
Op til for at par dage siden var den illegale indvandring til UK, via små både fra Frankrig på 22.670 personer i år.
Sidste år på samme tid var der registreret 12.500 illegale migranter den vej til UK.
kilde: Jyllands-Posten 24.08.22
Jeg er ikke et resultat af samfundets svigt, men af min egen uformåenhed
HAIDAR ANSARI, digter 20. August 2022 Politiken
uddrag
Ingen tvang mig til at blive kriminel, begå vold eller sælge stoffer. Jeg havde tag over hovedet og adgang til uddannelse og velfærd, men jeg valgte selv at blive kriminel. Nu er det tid til, at jeg – og de mange andre som jeg – tager ansvar. Det er ikke samfundets skyld, at vi dummede os.
I kvarteret og mellem hjemmets fire vægge blev vi ikke præsenteret for dansk litteratur, kultur eller demokrati. Det gjorde vi til gengæld i folkeskolen, men den forsømte vi. Det undrede ikke mine daværende skolelærere. De havde fra indskolingen set os stimle sammen i grupper og rebellere mod de arme lærere. Vi overfaldt dem dagligt med skældsord, hån og svadaer, indtil de bortviste os. I mellemskolen fik vi ofte gårdvagterne til at græde, når vi overrumplede dem med snebolde på klos hold. Deres gråd var symbolet på sejr, så vi forfinede konstant drengestregerne og skubbede grænserne.
Vi forsømte undervisningen, fordi vi ikke kunne associere os med det danske samfund. Læs resten
Useriøs bog om islam og Vesten
af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog, medlem af Forum for Islamforskning i Danmark
Iman Hassani har begået en undervisningsbog Danmarks kulturmøder med Mellemøsten – fra vikingetiden til krigen mod terror, der er tiltænkt historieundervisning på ungdomsuddannelserne.
Professor i islam Thomas Hoffman giver bogen megen kritik i Weekendavisen 12.08.22. Der er upræcise citater af Flemming Rose, upassende relativisering af Muhammed-tegningernes konsekvenser, udeladelse af imam-delegationen til Mellemøsten og Ahmed Akkaris beretninger osv. samt besynderlige påpegninger af islamofobi.
I kan rende mig
Her vil jeg dog vende blikket mod bogens forside, hvor et foto med en arabisk kæmpeskrift på en gavl ved den tidligere terrorrede på Glasvej bedyrer “Vær ligeglad! “, som forfatteren forklarer på Facebook. Lige nedenunder har samme kalligraf skrevet »Hold ud« og »Outrage«. En arabiskkyndig bekendt har dog forklaret mig, at grafittien lige så godt kan betyde “I kan rende mig!”.
Denne dobbelte tale om tålmodighed og raseri falder godt i tråd med hvad jeg hørte fra islamiske lærde inviteret til Danmark af Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) i 2006. Instituttet havde arrangeret en dansk-muslimsk dialog i anledning af den muslimske/arabiske fornærmelse over Muhammed-tegninger i Jyllands-Posten. Hvad der kom ud af det, og hvordan dialogen – som blev omkalfatret til en belæring af danskerne – forløb, har journalist Helle Merethe Brix redegjort for på trykkefrihed.dk Læs resten