Dansk Erhverv nu  taler igen i 2022  for indvandring af arbejdskraft. Men historien svier. EUborgere holdt sig væk som arbejdstagere i Danmark og der åbnedes med kvoter for såkaldte 3.landes borgere. Mange kom fra Tyrkiet, Jugoslavien, Marokko og Pakistan. Altså mange fra  MENAPT lande, der af regeringen er udpegede som problematiske i forhold til vellykket integration.

Der kom stop for arbejdskraftindvandring i  1973, dog med lille åbning for familiesammenføring i 1974.*

Den store indvandring af ufaglært arbejdskraft til  industrien i 1960’erne og 70’erne  blev til mange bistandsklienter, førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere, samt  school drop outs i årene der fulgte.

Hvis Danmark igen skal åbne for indvandring, er det nok værd at lytte til nedenstående forslag i forhold til lovgivningen omkring udenlandske arbejdstagere.

Uddrag af forslag fra erhvervs- og bestyrelsesformand Asger Aamund  22.nov. 2019:

“I Finansministeriets økonomiske analyse fra april 2017 opgøres det, at ikke-vestlige migranter og deres efterkommere påvirker de offentlige finanser negativt med 33 milliarder kroner om året. Dette tal er imidlertid smukt friseret af Finansministeriet, som har været så venlig at fratrække skatter og afgifter indbetalt af migranterne. I analysens bilag dukker det reelle tal frem, som er på 78 milliarder kroner.

I industrien, hvor jeg kommer fra, bruger vi ofte en arbejdsmetode, man kalder for »The Green Field Concept«.Vi planlægger, hvordan vores virksomhed skulle se ud, hvis vi skulle begynde helt forfra på herrens mark og ikke tage hensyn til den bestående organisation eller struktur.

Lad os antage, at vi kunne gøre det samme med migration og integration. Hvad ville det så føre til? Løsladt fra konventioner og katastrofale politiske beslutninger, ville vi vende tilbage til kontraktansættelse ligesom med fortidens gæstearbejdere: Kompetente udlændinge er velkomne, hvis de kan opvise en kontrakt med en dansk arbejdsgiver. Hvis de vil have familien med, må de selv betale. Læs resten →