I mange år har illegale migranter mast sig ind i EU
Hidtil har der fra en migrants synspunkt været større chancer for at blive i Europa, end risiko for at blive sendt hjem.
I 2022 udstedte EU 422.400 pålæg om udrejse. 96.795 mennesker blev rent faktisk sendt tilbage.
En særberetning fra Den Europæiske Revisionsret opgjorde tilbagetagelsesprocenten til at være 29 pct. i 2019.
EU’s migrationspagt fra 2024 består af fem hovedelementer:
EU-landene har to år til at implementere reglerne. Danmark står på grund af retsforbeholdet som udgangspunkt udenfor.
1. Hurtigere screening af migranter ved de ydre grænser.
2. Udvikling af fælles database med bl.a. fingeraftryk.
3. Processen med at søge asyl, få en afgørelse og evt. hjemsendelse skal gøres mere effektiv.
4. En solidaritetsmekanisme mellem EU-landene, som gør, at de øvrige lande hjælper de pressede lande ved at modtage flygtninge eller betale sig fra ikke at gøre det.
5. En force majeure klausul, som kan bruges, hvis et eller flere EU-lande befinder sig i en akut situation, hvor mange migranter ankommer samtidigt.
Kilde: EU-Kommissionen
Ny procedure
Målet er at vende billedet til Europas fordel ved hurtigere at afvise migranter, som ikke har krav på at få asyl. Det skal ske gennem hurtig screening, prioritering efter bl.a. nationalitet og den statistiske mulighed for at få asyl samt ved at oprette modtagecentre ved eller på grænsen til EU. I praksis vil det betyde, at en asylansøger ikke kan forlade området og fortsætte rejsen i EU.
Til gengæld lempes reglerne i den forstand, at der ikke længere skal søges asyl i første EU-land, som betrædes. Har man allerede familie i et andet EU-land, så kan asyl-proceduren foregå der. Desuden udbygges registrering med fingeraftryk.
kilde: Jette Elbæk Maressa. Jyllandsposten 11.04.2024