Ulovlig indvandring til Europa vokser og følger mere farlige ruter
380.000 personer kom ifølge EU’s grænseagentur, Frontex, ulovligt ind i EU i 2024 svarende til en vækst på 17 procent i forhold til året før.
i Europa er antallet af migranter nu er det højeste siden flygtningekrisen i 2015, og den ulovlige indvandring vil ifølge rapporten (se nedenfor) vokse
”Vores undersøgelser tyder på, at vi er trådt ind i en ny æra med nye og mere komplekse migrationsmønstre. Coronakrisen har været et vendepunkt. USA og Europa er stadig populære migrationsmål, men nye geografiske mønstre tegner sig, blandt andet med nye middelindkomstlande, der begynder at tiltrække arbejdskraft fra fattigere lande. Billedet af en migration, der går fra syd til nord, er ikke korrekt, der er i stigende grad tale om syd til syd-migration, med bevægelser i nærområderne,” beskriver Meghan Benton fra tænketanken Migration Policy Institute.
Flere lande er både udvandrings- og indvandringslande, som for eksempel Mexico.
En anden tendens er østafrikansk migration mod Golflandene, hvor udenlandsk arbejdskraft udgør op til halvdelen af befolkningen og især kommer fra lande som Indien og Bangladesh. Men i stigende grad også fra for eksempel Etiopien.
Global migration efter Covid19-pandemien
Rapporten er udarbejdet af FN’s Internationale Organisation for Migration, IOM, og den uafhængige tænketank Migration Policy Institute i Bruxelles.
Rapportens hovedpunkter:
- Efter et fald som følge af grænselukninger og rejserestriktioner under coronakrisen er den internationale migration tilbage på niveauet før pandemien.
- Golflandenes betydning som destination for migration er øget.
- Migration som følge af klimakatastrofer er øget.
- Ulovlig indvandring til Europa vokser og følger mere farlige ruter.
Kilde: Birthe Pedersen Ny rapport: Global migration vokser.25.04.24 Kristeligt Dagblad.