Kriminelle kommunale medarbejdere

I april 2024 påpegede socialdemokratiets udlændingeordfører Frederik Vad  i Folketinget, at der findes medarbejdere i offentlige institutioner med indvandrerbaggrund, der undergraver det danske samfund indefra.

Medarbejdere måtte fyres
Rådmand for sociale forhold og beskæftigelse, Anders Winnerskjold (S), Aarhus kender problematikken: “Der findes mange mennesker i Aarhus, der har et andet æresbegreb og andre normer end flertallet. Det er naivt at tro, at dette ikke kan få indflydelse på, hvordan nogle bestrider deres hverv,” siger socialrådmand Anders Winnerskjold.

“Det er vigtigt for mig at sige, at jeg grundlæggende har meget stor tillid til alle, der arbejder i min forvaltning uanset etnisk baggrund. Jeg kender ikke omfanget af dette problem, men konstaterer blot, at vi har haft meget konkrete eksempler på det, Frederik Vad ) har advaret om,” siger han.

Rådmanden taler blandt andet om, at fem ansatte i de sociale indsatser UC Gadeplan og Kontaktstedet i Gellerup blev fyret i 2022, efter der var blevet opdaget snyd med arbejdstimer, misbrug af køretøjer og læk af et fortroligt runderingsskema, der kan have indeholdt personfølsomme oplysninger. Sagen er en af årsagerne til, at socialforvaltningen i Aarhus er begyndt at sikkerhedsgodkende medarbejdere, der skal arbejde med kriminalitet.

I en undersøgelse fra 2014 kom det frem, at hver fjerde kommune havde afskediget en gadeplansmedarbejder på grund af strafbare forhold.

14 procent af kommunerne havde oplevet, at en gadeplansmedarbejder havde begået kriminalitet sammen med en eller flere af de unge, vedkommende var ansat til hjælpe.

Aktuelt er en tidligere gadeplansmedarbejder med indvandrerbaggrund fra København sigtet for terror.

Odense                                                                                                                     Så grelle eksempler kender man ikke til i Odense Kommune, oplyser rådmand for beskæftigelses- og socialforvaltningen Christoffer Lilleholt (V). Men på grund af det aktuelle fokus på fænomenet vil han tage det op med sin forvaltning.

Aalborg
Nuuradiin S. Hussein, der er socialdemokratisk rådmand for velfærd og beskæftigelse: “Jeg kender overhovedet ikke til nogen eksempler på det, Frederik Vad taler om. Jeg har også lige spurgt i forvaltningen, og her kender man heller ikke til noget,” siger han og tilføjer, at Frederik Vads udtalelser ifølge ham er enormt skadelige.

København                                                                                       Socialborgmester fra Enhedslisten, Karina Vestergård Madsen, ønsker ikke at medvirke i artiklen.

kilde : Jens From Lyng : Udlændingeordfører beskyldes for at mistænkeliggøre etniske minoriteter. Men rådmænd deler hans bekymring
Kristeligt Dagblad.  25.04.24

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Civilsamfundet, Filosofi/ Etik, Religion / Ideologi, seneste. Bogmærk permalinket.