“Bergeaud-Blacklers analyser og scenarier bør læses med Danmark in mente, også selv om vi ikke har franske og svenske tilstande”
Forord til bogen Broderismen af Florence Bergeaud-Blackler. Forlaget Pressto (2024)
En bog til tiden om islamisering af Europa
Af Thomas Hoffman, professor i islamisk teologi ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet. 2024
Den franske antropolog og islamforsker Florence Bergeaud-Blackler sætter med denne bog ord og passioneret analyse på en fornemmelse og mistanke, som forskellige forskere, myndigheder og islamistiske ’afhoppere’ har flaget i de senere år: At der foregår en kompleks og svært gennemskuelig kampagne og selvorganisering i Europa – herunder Danmark – hvis sigte er båret af forskellige men indbyrdes forbundne strategier og overbevisninger, der samlet set kan kategoriseres som islamiske og islamistiske. Bergeaud-Blackler baserer sine analyser på mange års erfaringer med antropologisk arbejde blandt muslimer samt på en kritisk læsning af centrale kildetekster og konsultation af forskningslitteraturen. Hun leverer tillige en hård videnskabelig (selv)kritik af forskellige trends og positioner inden for islam- og islamismeforskningen, hvor hun identificerer frapperende fejldiagnoser og ønsketænkninger.
Kampagnen og selvorganiseringen er kompleks og svært gennemskuelig, fordi den drives af mange forskellige slags aktører og organisationer uden nogen centraliseret styring. Nogle af dem har konkrete og til tider hemmelige policy-planer og handlingsinstrukser for, hvordan et ambitiøst islamiseringsprojekt skal gennemføres, mens andre nedtoner det islamiserende sigte i projektet og i stedet fokuserer på lave lobbyarbejde for det, man forstår som muslimske interesser og særkrav, eksempelvis retten til bederum på arbejdspladsen eller muligheder for større grad af muslimsk selvstyre inden for økonomi, uddannelse og den sociale sfære.
Disse aktivistiske aktører omtaler sjældent deres islamiseringsprojekt som islamistisk eller som udtryk for politisk islam. Dels fordi man almindeligvis er pinlig bevidst om islamismens belastede renommé i offentligheden og nødig vil associeres med den, men også fordi aktørerne ikke betragter deres islamisme som udtryk for islamisme, men snarere som en genopdagelse og genoplivning af en autentisk og ren islam. Læs resten →