Konventioner

Artikel 31 i Flygtningekonventionen fra 1951 forbyder regeringer at straffe flygtninge og asylansøgere på grundlag af, de er kommet illegalt til landet.

FNs Flygtningeagentur UNHCR påpeger over for The Guardian [avis i UK ], at der ikke er noget i konventionen, der forpligter asylansøgerne til at søge asyl i det første sikre land, de kommer til. Læs resten

Udgivet i EU, Flygtninge, FN, Menneskerettigheder, Migranter, Politik / Lovgivning, seneste

Syriensbørn – mentalt set

Hjemtagelse medfører en risiko for, at meget skadede individer på trods af velmenende psykologer og socialarbejdere en dag vil erstatte madpakken i rygsækken i klasselokalet med en bombe fyldt med søm.

Henrik Day Poulsen
psykiater, ph.d.

Jura og humanisme må ikke blokere for, at psykiske skader kan fremkalde hævntørst hos syrienbørn.
Statsministeren har​ under coronakrisen lært os ordet ”forsigtighedsprincip”. Det vil være et forsigtighedsprincip, hvis man vælger ikke at hjemtage børnene fra Syrien. Læs resten

Udgivet i Day Poulsen; Henrik, Filosofi/ Etik

Menneskesmuglere

De seneste tal fra Europol viser, at der i 2019 blev identificeret 19.211 menneskesmuglere i Europa

Antallet af illegale migranter, der krydser Den Engelske Kanal, slår igen rekorder

Selv om franskmændene i øjeblikket snupper tre af fire forsøg på at krydse Den Engelske Kanal, er antallet steget med 40 pct. de første to måneder af i år sammenlignet med rekordåret 2020.  Læs resten

Udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Migranter, seneste, Statistik, Storbritannien

Adoption påvirker

Adopted children are now recognised as a vulnerable group. With research suggesting adverse early life experiences impact on attachment, cognition, educational, behavioural and emotional development. Læs resten

Udgivet i Adoption, Psykologi, seneste

Adoption i tal

Adoption til Danmark

Fra 1970’erne til 2010 blev mellem 400 og 800 udenlandske børn årligt adopteret til Danmark.
Siden er tallet faldet, og i 2020 blev blot 24 børn adopteret hertil fra lande som Sydafrika, Madagaskar, Tjekkiet, Indien og Taiwan. Læs resten

Udgivet i Adoption, seneste

Finnebørn – krigsbørn

Hvornår er adoption en god løsning for truede børn?

“Man skal rette indsatsen mod familien i stedet for at fjerne barnet”

Uden at det blev sagt til ham, havde Tapio Juhl som barn en klar fornemmelse af, at han ikke måtte spørge til sin finske familie. I hans nye, danske familie [hvortil han kom som to-årig] blev der aldrig talt om hans baggrund – ud over altså, at han var husets finnebarn.

Da hans danske mor døde i 1980, var der i hendes gemmer en stak breve fra hans finske mor, som hun havde sendt til sin dreng i Danmark. Han havde bare aldrig fået lov til at se dem. Hvorfor ikke, kan han af gode grunde ikke spørge sin danske mor om. Selv mener Tapio Juhl, at han skulle have haft brevene som barn, og han har en klar holdning til adoption.

– Jeg mener, at man altid skal være fuldstændig åben. Læs resten

Udgivet i Adoption, Personlige beretninger, seneste

“Børnehøstere” sender børn til adoption

Fra Chile er børn illegalt blevet bortadopteret til Vesten

I alt 111 chilenske adoptivbørn er  kommet til Danmark

Ankestyrelsen kigger nu på en del af sagerne

Tidligere har der været fokus på Rumænien, Sri Lanka og Etiopien i forbindelse med fusk i adoptioner til Danmark.På adoptionområdet  drejer det sig om dokumentfalsk, underslæb og såkaldte børnehøstere, der overtaler, manipulerer eller ligefrem kidnapper.

En chilensk undersøgelseskommission, har der entydigt fastslået, at børn fra 1950’erne og frem til slutningen af 1990’erne forsvandt som led i illegale adoptioner til Vesten. I alt skønner chilenske myndigheder, at minimum 8000 børn på mistænkelig vis forsvandt under Augusto Pinochets militærdiktatur fra 1973 til 1990. Ngo’er anslår, at tallet er langt højere.

Bortadop­tionerne involverer ifølge kommissionen hele det chilenske system: Fra dommere og advokater til socialrådgivere, sundhedsfaglige, børnehjem og den katolske kirke, og i kølvandet på afdækningen har Chiles regering igangsat en efterforskning med henblik på retsforfølgelse. Læs resten

Udgivet i Adoption

Identitetspolitik

Samtale med Ahmad Mahmoud, forfatter og debattør

lille uddrag af interview

Johan Storgaard: Da din egen bog, ”Sort land: Fortællinger fra ghettoen”, blev oversat til svensk, stillede du ikke nogen særlige krav til forlaget om, at oversætteren skulle have en baggrund, som mindede om din egen. Hvorfor ikke?

“Jeg er muslim og homoseksuel. Skulle oversætteren af min bog så nødvendigvis være det samme? Jeg synes, det bliver en fuldstændig absurd diskussion. Men det er der, hvor vi er på vej hen. Konkrete erfaringer på cv’et bliver skiftet ud med vores baggrund og vores livsstil. Læs resten

Udgivet i Civilsamfundet, Mahmoud; Ahmad, Psykologi, seneste

Forældrekompetencer

“Undersøgelser viser, at alt for mange etniske minoritetsbørn og -unge vokser op i familier, som er udsatte og marginaliserede, hvor en eller begge forældre ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, og hvor børnene ikke får den nødvendige opbakning, opdragelse og sprogstimulering hjemmefra. Det kan gå ud over integrationen”

Sådan skriver Udlændinge- og integrationsministeriet  her https://uim.dk/arbejdsomrader/indsatser-til-sarbare-familier/understottelse-af-foraeldrekompetencer

Og så handler ministeriet ellers med både forebyggende og behandlende sigte i et  afprøvende forløb om understøttelse af forældrekompetencer. Læs resten

Udgivet i Psykologi, Pædagogik / Sprog / Opdragelse, seneste

“Evigheds” bistandsmodtager

Hver fjerde kvinde, der uafbrudt har været på kontanthjælp i ti år eller mere, har ikkevestlig baggrund

En analyse fra Social- og Indenrigsministeriet fra oktober 2020 viste, at cirka en fjerdedel af ikkevestlige indvandrerkvinder i januar 2019 var på offentlig forsørgelse. Heraf havde knap 70 procent modtaget offentlig forsørgelse størstedelen af de seneste tre år, og de hører derfor under kategorien langvarigt offentligt forsørgede.

Selvom de blot udgør fem procent af befolkningen, er hver fjerde kvinde på uafbrudt kontanthjælp i ti år eller mere en kvinde med ikkevestlig baggrund. Det viser en ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet år 2021.

Kvinder fra de såkaldte MENAPT-lande, der tæller lande fra Mellemøsten, Nordafrika samt Pakistan og Tyrkiet udgør bare to procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder mellem 18 og 65 år. Men i statistikkerne over personer, der uden afbrydelser har modtaget kontanthjælp i ti år eller mere, udgør de 20 procent, altså hver femte.

»Vi kan ikke ignorere, at den overrepræsentation, der tydeligvis er, skyldes noget andet end de problematikker, vi generelt arbejder med hos langtidsledige. Vi har at gøre med en udsat gruppe, som ofte har mange andre problemer end ledighed, og de skal løses, før man kan løse ledigheden. Indsatsen tager meget lang tid, fordi sagsbehandleren skal grave sig ned i problemerne og finde sagens kerne,« siger Charlotte Storm, afdelingsleder ved Jobcenter København.

Uddrag fra  09.03.21  Julie Schneider og  Søren Domino journalister på Christiansborg: De fylder en brøkdel i befolkningen, men udgør hver fjerde i »uheldig« statistik: »Vi står med en kæmpe, kæmpe udfordring«

***

Kirsten Damgaard,  cand.pæd psych. og uddannelses-og erhvervsvejleder:         Omkring 2012 -14 forsøgte jeg at få min arbejdsplads jobcenter CBSI Nørrebro i København ( for borgere med indvandrerbaggrund) med på et udviklingsprojekt, hvor vi skulle teste kursister der ikke rykkede sig sprogligt for personlige, social og kulturelle problemstillinger. Det lykkedes ikke. En afvisning lød at disse voksne, jo havde klaret sige hele livet indtil nu, uden at blive henvist til psykologiske undersøgelser.                                                                                                                           Jeg mente dengang, at der var behov for en “skolepsykologisk ” afdækning af mange af kursisternes problemstillinger ligesom man fx gør i grundskoler og gymnasium. Det er min opfattelse at megen af ledelsens og erhvervs- og uddannelsevejledernes modstand skyldtes berøringsangst for at stemple disse svage personer negativt. Desuden ville sådanne psykologiske undersøgelser og opfølgningen på dem selvfølgelig være bekostelige for samfundet. Man kan uheldigvis heller ikke behandle sig ud af udviklingsforstyrrelser og dårlig begavelse.

Psykolog Karin Riber har påvist i et mindre forskningsprojet om arabiske flygtninge, at mange af deres traumer stammer fra barndommen, og ikke fra flygtningesituationen. Der gælder altså nærmiljøet/opdragelsen og i sidste ende den muslimske traditionelle kulturs tilgang til begreber som individets udvikling. Sagt på en anden måde for megen neglekt, for lidt frihed , for ustimulerende, for megen vold.

Læs selv her https://samf.ku.dk/nyheder/flygtninges_traumer/

 

 

 

Læs resten

Udgivet i Arbejde, Psykologi, seneste, Statistik, Velfærd / Offentlig økonomi