Kendskab giver ikke venskab

Efter ca. 30 års muslimsk indvandring  var børn og unge skeptiske overfor indvandrernes værdier

Det er en myte  at større viden og forståelse automatisk skaber mere respekt

Af Kirsten Damgaard,  kulturpsykolog  
Lad os tage nogle pluk fra Karen Riishede: Unge danskeres syn på indvandrere – en undersøgelse blandt 14-18 årige i Farum Kommune 1995, ud fra 105 anonyme besvarelser af et spørgeskema: tre 8. klasser, to 10. klasser og to1. G’er på Marie Kruse Skole.

“Jo tættere spørgsmålene kommer på det, de unge kender, og som er en del af deres hverdagsliv – jo mere negative bliver besvarelserne.” Det svarer til undersøgelser i USA, hvor det positive billede af etniske minoriteter også bedst bevares hos grupper uden konkret kontakt i hverdagen.

“Det ser ud til at de positive tilkendegivelser vedrørende både karakteristik og økonomiske forhold bliver mindre jo større børnene bliver.” Karen Riishede har ikke nogen forklaring på denne udvikling, men det kan jo skyldes de større børns moral-udvikling og krav til gensidighed også økonomisk.

“Det samlede billede viste, at gruppen med de bedst uddannede forældre havde færrest positive besvarelser vedrørende indvandrerbørnenes dygtighed i skolen, på det økonomiske område omkring omkostningerne ved at have indvandrere boende i landet, om de gør nok for at forsørge sig selv, og om vi kan blive ved med at tage imod flere.  Og på det personlige plan lå de lavest, når det drejede sig om den nære kontakt med indvandrere og ikke mindst om forældrenes syn på en evt. tyrkisk kæreste.”

Teksten er tidligere bragt i magasinet Samspil

 

Udgivet i Civilsamfundet, Damgaard, Kirsten, Psykologi

Menneskesyn Kvindesyn

Der er forskel på synet på kvinder i Europa og i Mellemøsten

af Kirsten Damgaard ,  psykolog & sexolog

Overalt i Europa føler borgere sig opskræmt over de voldtægter og seksuelle krænkelser, der systematisk er forekommet i større byer som Køln, Hamburg og Stockholm. Tidligere kender vi også til overgreb på fx Nordsjællands strande, på diskoteker og i fritidsklubber.
Det har dog ikke været god tone at interessere sig for forholdet mellem etnicitet og kultur på den ene side, kønsopfattelse på den anden. Ja, det er ligefrem blevet benævnt racistisk at præsentere den anderledes kønsopfattelse og det menneskesyn, som en række herboende unge mænd med muslimsk baggrund ellers åbent giver udtryk for.
Men som enhver langfarer kan berette, så sidder kultur også på indersiden af hovedet. Og det er den kendsgerning, der med massevoldtægter i en række vestlige lande nu kommer til offentlighedens kendskab.
Ydrestyring
“Mænd i de arabiske lande er vant til at blive standset inden de formår at begå en ugerning. Men der var ingen der standsede dem i Tyskland, og så fortsætter de! “Sådan forklarede redaktør på Weekendavisen og Mellemøstkender Pernille Bramming de nye voldtægter og seksuelle overgreb i Køln nytårsaften (DR2 Deadline 7.1.16).
Det er blevet åbenbart for enhver, at mænd med mellemøstlig og nordafrikansk baggrund i højere grad krænker kvinder seksuelt, end hvad der må karakteriseres som normen i vestlige samfund. I mændenes hjemlande er kvindeundertrykkelsen værre, og dertil kan vi lægge udbredt incest.
Som den svenske forsker Pernilla Ouis har påvist skærmer æresideologien ikke drenge og piger for seksuelle krænkelser, snarere tværtimod (jf. Kirsten Damgaard: Seksuelt misbrug i muslimske familier 2011). Læs resten

Udgivet i Damgaard, Kirsten, Filosofi/ Etik, Køn, Psykologi, seneste

Arabisk psyke – spiral af uvidenhed

Vores problemer har rødder i vores egne lande. De er relateret til vores ledere, vores religiøse institutioner, vores sociale ulighed.

Så længe religion og stat ikke er adskilt, vil politisk islam have magt over uddannelserne. Befolkningen bliver ikke opfordret til hverken at tænke frit eller kritisk. Det holder religionen – og dermed regionen – fast i et  negativt mønster. 

Da Det Arabiske Forår brød ud for ti år siden, var det med store håb om en lysere fremtid. Men oprøret var dødsdømt fra starten, mener den egyptiske forfatter og politiske tænker Tarek Heggy.
Tag et kort over Mellemøsten frem, og kig på det. Udpeg alle de lande, hvor Det Arabiske Forår såede et håb om demokrati og menneskerettigheder, og vurdér så landenes tilstand nu, ti år efter revolutionen. Læs resten

Udgivet i Arabere, Civilsamfundet, Filosofi/ Etik, Heggy, Politik / Lovgivning

Æresvold og undertrykkelse er et af Sveriges alvorligste problemer

Omar Makram, ex-muslims of Sweden :                                         Min lettelse var stor, da jeg ankom til Sverige i 2014.

Jeg kommer fra en typisk konservativ sunnimuslimsk familie i Egypten. De første 25 år af mit liv havde jeg en religiøs overbevisning, der bedst kan beskrives som antitesen til det liberale demokratis værdier. Jeg havde reaktionære holdninger til kvinder og seksualitet. Jeg var homofobisk, fordi jeg troede på, at Allahs trone ville skælve under hans vrede, når to mænd har sex.

Da min tante spurgte mig som 11-årig, hvad jeg ville være, når jeg blev stor, sagde jeg, at jeg ville slutte mig til Hamas, føre jihad mod jøderne og dræbe dem for hadithen siger »Den sidste time kommer ikke, før muslimerne har bekæmpet jøderne, og muslimerne vil da slå dem ihjel.« Jeg var ikke noget særsyn.

De fleste muslimer har som mange andre religiøse arvet religionen snarere end at været blevet overbevist af den. Læs resten

Udgivet i Arabere, Kultursammenstød, Makram, Personlige beretninger, Psykologi, seneste, Sverige, Ære

Muslimer og gymnasieskolerne

  • Aftalen om gymnasiet drejer sig om  om islamisk kultur

    Nutiden

    For eksempel Herlev. Et gymnasium, der har fået mange indvandrerunge ind.Så søger danskerne væk. Så bliver der tomme pladser, der kan tildeles andre indvandrerunge, som aktivt søger et gymnasium uden så mange danskere.

    Der er cirka 20 procent indvandrere i Herlev, men på gymnasiet går der 42 procent. Den samme situation er der i Hvidovre.

     

    Indvandrerbørnene skal ikke have lov til at samles på specifikke gymnasier, hvor de ” skræmmer” danskerne væk og kommer til at dominere kulturen. Læs resten

Udgivet i Kultursammenstød, Politik / Lovgivning, Religion / Ideologi, seneste, Uddannelse

Kulturliberalismen

  • Ungdomsoprørets marxisme  ændredes til et engagement i kulturelle mindretal

    “Neoliberalismen har tre former: markedsliberalisme, rettighedsliberalisme og kulturliberalisme. Den første er udviklet af økonomer, der mener, at alt kan prissættes, også sociale institutioner som familien. I sin gennemførte udgave er den så radikalt individualistisk, at den ophæver forestillingen om et samfund.

    Den anden variant, rettighedsliberalismen, går tilbage til oplysningstidens idéer om borgernes rettigheder, men er et fænomen, der for alvor tog form i USA efter Anden Verdenskrig. For dens støtter er rettigheder vigtigere end demokrati.

    Rettighedsliberale ønsker at give mere magt til domstolene og er skeptiske over for det flertalsdemokrati, vi har.

    Men liberalismen findes også i en venstreorienteret udgave: kulturliberalismen.

    Den er baseret på den klassiske liberale forestilling om det enkelte individs suverænitet og sociale og politiske rettigheder. Men den tilføjer kultur til listen over rettigheder og kræver ikke blot anerkendelse af den enkeltes ret til en kulturel identitet – hvilket man som liberal godt kan gøre – men også en ligestilling af hans eller hendes kultur. Men så er man på vej ind i en værdirelativisme, hvor ingen værdier kan betragtes som bedre end andre, og hvor intet kan gøres gældende for hele samfundet.” Læs resten

Udgivet i Bøss,Michael, Historie, Politik / Lovgivning

Studier af migration

Polemik om forskning

Professor Thomas Hoffmann: »Det spiller selvfølgelig ind, at islam er blevet en del af nogle ‘culture wars’. Vi ser det også i andre akademiske miljøer, og det kommer jo især fra USA. Vi ser det i latinamerikanske studier, kønsstudier, Israel/Palæstina-forskning osv. Der er jo masser af polemik i de fag, og det er der en vis spillover-effekt af her i Danmark og Europa.«

»(…) det er vist ret ukontroversielt at sige, at der hersker en liberal progressiv konsensus på universiteterne,« siger Hoffmann.

 

Selv mødt modstand

»Jeg synes, der er kommet en lidt større diversitet, og de afvigende stemmer har fået mere plads end tidligere. Jeg synes selv, at jeg lidt har stået som en afvigende stemme, paradoksalt nok ved at betone sådan noget som Koranens betydning, at det religiøse spiller en stor rolle, og at islamismen har en intrikat forbindelse til islam. Det synes jeg til gengæld, jeg hører flere tale om i dag. Men jeg har mødt meget modstand.« Læs resten

Udgivet i Hoffmann, Thomas, Religion / Ideologi, seneste, Videnskabsteori

Blandede ægteskaber

Antallet af blandede ægteskaber har været stabilt de seneste år

Ifølge Danmarks Statistik giftede 2279 danske mænd sig i 2019 med en kvinde fra udlandet, mens det tilsvarende tal for danske kvinder, der fandt sammen med en udenlandsk mand var 1233.

I 2011 var tallet nogenlunde det samme.

De udenlandske mænd kommer især fra nabolandene + Tyrkiet.

De udenlandske kvinder er især fra nabolandene + Filippinerne + Thailand.

kilde: Pia Elers , Kristeligt Dagblad   12.06.21

Udgivet i Demografi, seneste, Statistik, Ægteskab / skilsmisse

Sænket beskæftigelse for flygtninge

Da Danmark i 2007 indførte nye betingelser for at opnå permanent opholdstilladelse, var det et mål, at flygtninge blev yderligere motiveret til at arbejde og at lære dansk. Men det havde den stik modsatte effekt

Kravet sænkede beskæftigelsen med 31 procent. Det viser et nyt studie, som forskere fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed og University College London står bag.
Fra 2002 til 2006 kunne flygtninge søge om permanent opholdstilladelse efter syv års ophold og herefter blive i Danmark på ubestemt tid. De skulle bestå eksamen i dansk for indvandrere på det laveste niveau. Fra maj 2007 blev det et krav at have arbejdet i 2½ år på fuld tid og have bestået eksamen i dansk på et højere niveau for at få permanent ophold. Kravene blev indført for at øge motivationen til at arbejde og lære dansk. Læs resten

Udgivet i Arbejde, Flygtninge, seneste

Mange efterkommere opfører sig om danskere

De simple gennemsnit fortæller os, at efterkommere af indvandrere fra lande med muslimsk flertal betaler 47 pct. mindre skat, modtager overførselsindkomster i 53 pct. flere uger om året, tjener 39 pct. mindre og får 1,4 point lavere karakterer i dansk i folkeskolens afgangseksamen end personer med dansk oprindelse.

En anden måde at sammenligne de to grupper på kunne være at vise, hvor mange personer der driver forskellen i gennemsnittene. Og hvor mange personer der på den anden side har helt ens tal. Andelen af personer af dansk oprindelse og efterkommergruppen med muslimsk baggrund i samme aldersgruppe, som tjener det samme, er fx 82 pct. De væsentlige indkomstforskelle på knap 40 pct., som ses i gennemsnittene, drejer sig altså om, hvad 18 pct. af de to grupper tjener. De resterende 82 pct. af grupperne tjener præcis det samme. Kigger man i stedet på skattebetalinger, bliver tallet 81 pct. Læs resten

Udgivet i Arbejde, seneste, Velfærd / Offentlig økonomi