Kompromis for det multikulturelle ?

To unge briter med indvandrerbaggrund har klaget over manglende respekt fra nogle af landets institutioner

Det drejer sig – som det oftest gør – især om muslimer der kræver en særlig rettighed.

To fronter  står overfor hinanden

A.»Hvorfor accepterer vi, at vores skolesystem bliver pålagt at hjernevaske vores børn med en snæversynet idé om, hvad det vil sige at være britisk?«

B.»Hvorfor skal vi gå på kompromis med et sundt vestligt samfunds grundprincipper for at få ‘multikulturalisme til at fungere’?

»I 1942 vurderede man, at færre end fem procent af befolkningen havde haft direkte kontakt med en person af anden etnisk baggrund. I 2021 var mere end en tredjedel af befolkningen i England enten selv migranter eller havde forældre eller bedsteforældre, som var født uden for Storbritannien,« skriver Kieran Connell, ekspert i nyere britisk historie ved Queen’s University i Belfast i The Conversation.

Landet har ikke i forfatningsmæssig forstand erklæret sig selv for et multikulturelt land, men i 1970erne og 80erne blev der fra politisk hold gjort en indsats for at tilgodese nye befolkningsgrupper. Blandt andet vedtog parlamentet i 1976 racerelationsloven.

»I årene derefter førte de lokale myndigheder derfor en decideret ‘multikulturel politik’ med henblik på at komme forskellige samfundsgrupper i møde; særligt inden for uddannelsesområdet,« skriver Connell.

Efter en række terrorangreb, hvor de fleste gerningsmænd var født og opvokset i Storbritannien skiftede regeringen imidlertid gear

I 2011 sagde daværende premierminister David Cameron, at multikulturalisme havde gjort det muligt for visse samfundsgrupper at opføre sig på en måde, der var i strid med britiske værdier. Landets skoler blev derfor pålagt at »promovere grundlæggende britiske værdier såsom demokrati, retssikkerhed og personlig frihed samt respekt og tolerance over for dem, der har en anden tro eller overbevisning«.

Senest har den tidligere indenrigsminister Suella Braverman erklæret at multikulturalisme har fejlet, fordi Storbritannien har tilladt, at folk udefra »slår sig ned i vores samfund og lever parallelle liv«.

kilde: Mette Rodgers. Britiskheden til debat. Weekendavisen 30.01.24

https://www.weekendavisen.dk/2024-5/udland/det-er-som-om-de-siger-at-jeg-ikke-rigtig-hoerer-til-her

***

Den britiske socialantropolog Pnina Werbner har via sin forskning vist, hvorledes indvandrede pakistanere i UK bliver mere og mere “pakistanske” i værdier og adfærd, efterhånden som gruppen af individer vokser.

Dette indlæg blev udgivet i Kultursammenstød, Politik / Lovgivning, Religion / Ideologi, seneste, Storbritannien. Bogmærk permalinket.