For at skaffe penge til at bygge en menighed i Europa…
Raymond Osias voksede op i et katolsk miljø i Filippinerne, hvor helgendyrkelse fyldte meget. Men som 20-årig havde han en særlig oplevelse, og få år senere rejste han til Danmark for at grundlægge en pinsemenighed for filippinere.
Fortalt til Malene Fenger-Grøndahl 22.10.23 Kristeligt Dagblad
lille uddrag
Nogle fra gruppen tog hjem til mine forældre og fortalte dem, at gruppens leder mente, at jeg var kaldet til at blive deres præst. (…) Så jeg blev præst. Efter nogle år kunne gruppen ikke længere holde sine møder i den katolske kirke, og den kunne ikke kalde sig katolsk. Men vi fandt andre lokaler, og kirken købte også noget jord. Det solgte vi siden til en lokal protestantisk kirke – for at skaffe penge til at bygge en menighed i Europa.
Lidt tilfældigt kom vi i kontakt med pinsekirken i Danmark, og i maj 1998 rejste jeg sammen med tre andre missionærer til København for at undersøge behovet og mulighederne. I november samme år flyttede min kone og jeg og vores treårige søn til Danmark for at grundlægge en filippinsk menighed.
Det er snart 25 år siden, og vores menighed, Filadelfia Christian Church Copenhagen, er vokset og vokset. Den har nu til huse i Buddinge Kirke. Vi har også fået søstermenigheder andre steder i Europa. Selvom livet indimellem har ramt os hårdt, har jeg ikke et øjeblik fortrudt, at jeg takkede nej til ingeniørjobbet og i stedet fulgte Guds kald.
Raymond Osias
Født 1963 i Filippinerne.
Uddannet civilingeniør. Har desuden en fireårig teologisk uddannelse fra Bethel Bible College i Manila.
Flyttede i 1998 til Danmark med sin kone og sin søn for at arbejde som missionærer blandt filippinere i København.
Er præst i Filadelfia Christian Church Copenhagen, en pinsemenighed for filippinere i Danmark.
Bor i København med sin kone, der er uddannet diætist. Parret har to voksne sønner og et barnebarn.