Professor i koran- og islamstudier truet i Danmark

“Jeg vælger ikke mine ord ud fra, hvordan de vil blive taget imod, for så ville jeg gå på kompromis med min rolle som forsker. Det handler om at bidrage med reel viden, som jeg mener er vigtig og relevant for den offentlige samtale.”

Thomas Hoffmann i kraft af sit virke og viden netop er blevet udpeget til Kommissionen for den glemte kvindekamp.

Du har flere gange i medier sagt, at du opfatter det som vigtigt, at du også påpeger det ubekvemme, voldsomme og måske grumme ting i og omkring islamiske kulturer, også selvom du mødes af stor kritik. Hvorfor er det vigtigt?

“Jeg er uddannet til at se videnskabeligt på religion. Og under det er den grundantagelse, at religion både på det individuelle, psykologiske plan, men også på det kulturelle, institutionelle plan er noget meget magtfuldt. Derfor er det også helt centralt at se magtkritisk på religion. Og for islam gælder det i disse år, at blandt andet islamisme og militant islam bliver debatteret meget både herhjemme. Der mener jeg, at jeg har en rolle at spille, hvor jeg kan forsøge at kvalificere den debat på en måde, der er baseret på min forskning, og som samtidig er ærlig uden at være polemisk, sarkastisk eller ironisk.”

Islamforsker har fået dødstrussel:                                                             Voldsomme kommentarer er del af mit arbejde

Religion er et område, der er meget centralt for mange menneskers liv, og som derfor kan vække store følelser. Bør man ikke – også som forsker – være ekstra varsom med, hvordan man udtaler sig om netop religion?

“Jo, det er jeg helt enig i. Og jeg er også varsom i den forstand, at jeg tænker over hvert eneste ord, jeg bruger. Men det gør jeg ud fra, om jeg har fagligt belæg for at sige det, og ud fra, om det kan misforstås.” (…)

[Så ] synes jeg altså ikke, at man skal blive beklikket, at man er racist, islamofob eller hadprædikant, fordi man nøgternt og analytisk diskuterer nogle problemstillinger, som er helt almindelige anerkendte i forskningen og i samfundsdebatten.”

Er det din oplevelse, at andre islamforskere i ind- og udland lægger bånd på sig selv af frygt for reaktioner?

“Ja, det er det. Jeg har både her i landet og udenlands oplevet, at kolleger siger én ting i offentligheden og siger noget andet bag murene på universitetet. Der kan også være stor forskel på mine analyser og andres analyser af et givent problem. Men hvis man holder tilbage på grund af frygt, er det jo helt klart et stort problem.”

 

Ovenstående er et lille uddrag af

et stort interview af Jacob Weinkouff Hansen : Islamforsker vil ikke bøje sig for dødstussel  18.02.24 i Kristeligt Dagblad. Respublica anbefaler at læse hele artiklen.

***

Thomas Hoffmann, islamforsker. Professor ved Afdeling for Bibelsk Eksegese, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet.

Født i 1970. Professor i koran- og islamstudier vedAfdeling for Bibelsk Eksegese, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet.

Cand.mag. i religionshistorie fra Københavns Universitet i 2000 og ph.d. i litteraturvidenskab samme sted i 2005.

Udover de akademiske værker og redaktion af  Gads fremragende leksikon om islam har Thomas Hoffmann bidraget med en del aktuelle redegørelser i Weekendavisen.

Se mere af Thomas Hoffmann her på hjemmesiden

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Forskning, Hoffmann, Thomas, Krig / Sikkerhed, Religion / Ideologi, seneste, Terror. Bogmærk permalinket.