Folkekirkens medlemstal daler

Ca. 38.000 børn blev døbt i Folkekirken i 2023.

Det er det lavesete tal siden corona-året 2020.

Mindre end 65 % af de relevante ungdomsårgange ( 13-15 år)  konfirmeres.

Folkekirkelige begravelser er faldet lidt gennem årene og er nu på ca.80%

De folkekirkelige vielser er også faldet støt og ligger nu på omkring 30%.

14.422 personer meldte sig ud af folkekirken hvilket er ca. 5000 flere end tidligere år.

Kilde: kristeligt Dagblad 13.02.24

***

Kirsten Damgaard, redaktør : Det er værd at bemærke, at en del voksne muslimer konverterer til kristendom og døbes i danske kirker. Tallet er nok omkring 50 personer om året. Nogle lader også deres børn døbe. Se fx Church of Love.

***

Religionssociolog   Mette Birla Krøll:  Folkekirken sidder stadig tungt på dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.  Information 21.aug. 2019 :

uddrag af artikel

 

“Knap halvdelen af den danske befolkning åben over for ikkekristne ritualer som f.eks. humanistisk konfirmation. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, jeg har foretaget for Analyse Danmark i 2018.

Men betyder det, at danskerne er klar til at undvære folkekirken og de kristne traditioner?

Nej, det er fortsat flertallet af befolkningen, som er medlem af den danske folkekirke og som ønsker at bevare den kristne kulturarv. Kirken foretrækkes fortsat til dåb, konfirmation, bryllup* og begravelse. For flertallet føles det bare mest rigtigt at lade kirken stå for overgangsritualerne – også selv om man ikke ellers benytter kirken.

Men når et flertal i den danske befolkning er åben over for ikkekristne ritualer, siger det også noget om, at vi lever i en tidsalder, hvor individets frie valg er i centrum. Når danskerne bliver spurgt til deres tro, er det sjældent en rendyrket kristen tro, men snarere en selvvalgt eller hjemmebrygget religiøsitet, som blander lidt fra forskellige religiøse og filosofiske retninger, som de refererer til. Denne eklektiske religiøsitet er især udbredt blandt de yngre generationer.

  • De unge [ønsker] i højere grad end de ældre, at faget kristendomskundskab skal ændres, så det favner bredere.

 

  • Knap halvdelen af de 18-29-årige folkekirkemedlemmer har overvejet at melde sig ud af folkekirken.

* se det nyere meget lavere tal for kirkebryllupper ovenfor (red).

Dette indlæg blev udgivet i Danskere, Religion / Ideologi, seneste, Statistik. Bogmærk permalinket.