Der er lagt en strategi om at gå mere under radaren
På mange måder var 10’erne én lang opfyldning af de danske fængsler med terrordømte. I perioden 2010-2021 blev 33 personer dømt efter terrorparagraffen – størstedelen var ekstreme islamister.
Ifølge forskningsrapporten ”Fra væbnet kamp til værdikamp: Dansk salafi-propaganda i et 10 års perspektiv”, udgivet i 2022 fra Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, er det tydeligt at se, hvordan den militante propaganda har ændret sig det seneste årti. Da Islamisk Stat var på sit højeste i perioden 2013-2016, blev der åbenlyst kaldt til væbnet jihad. I dag er det mere subtilt, underspillet, ikkemilitant og uden tydelig afsender.
Tidligere leder af Kaldet til Islam Yaqoub Ali har i dag forladt miljøet (…):
»Der er taget en strategisk beslutning om, at man skal gå mere under radaren. Da jeg overtog Kaldet til Islam, var en af de første ting, jeg gjorde, at fjerne demonstrationerne. Den form for synlighed bragte mere skade end gavn med sig. Det er risikofyldt og sårbart at vise sig. Et helt samfund – medier, politikere og politiet – står og kigger på og håber, at man træder ved siden af.«
Ovenstående er små uddrag af Mette Mayli Albæk: Ekstremistiske islamister har lært af 10’erne terrorjagt .Jyllands-Posten12.aug.2023