I gummibåd til EU og UK

“I 2017 faldt antallet af bådflygtninge, der krydser Middelhavet, brat, men tendensen har siden sidste år igen været stigende. Frem til den 22. maj har UNHCR således talt 30.617 ankomster ad søvejen. Der er stadig et stykke op til niveauet før 2017, men flere indikatorer tyder på, at EU-landene foruden tilstrømningen fra Ukraine kan imødese et øget pres på grænserne mod syd.

I den østlige del af Middelhavet har Cypern nu EU’s højeste rate af asylansøgere pr. indbygger. Politisk ustabilitet, økonomisk krise, boligmangel og stigende brødpriser som følge af krigen i Ukraine får stadig flere syriske flygtninge i Libanon og libanesere til at søge mod Europa via Cypern. (…)

De første uger med sommervejr har også medført en markant øget tilstrømning til Italien. Situationen i Tunesien, som efter at have tændt gnisten til det arabiske forår for 11 år siden nu igen er blevet et autokrati, er en af faktorerne. Et sammenbrud i turistindustrien som følge af pandemien og manglende import af hvede fra Ukraine får stadig flere tunesere til at forlade landet. På den italienske ø Lampedusa, blot 300 kilometer fra de nordafrikanske kyster, ankommer nu hele tunesiske familier og ikke som tidligere især unge, arbejdsløse mænd. ”

Mads Frese: Antallet af flygtninge på Middelhavet siger igen  25.05.22  Kristeligt Dagblad

***

Flere og flere migranter vælger at sætte livet på spil ved at krydse Den Engelske Kanal i små gummibåde.

Indtil videre er omkring 9.000 migranter ankommet i gummibåd til Storbritannien i 2022.

I hele 2021 kom 28.526 migranter til landet med båd sammenlignet med 8.410 i 2020.

 

kilde: Mette Rodgers, Weekendavisen 25.05.22

Dette indlæg blev udgivet i Demografi, Migranter, seneste, Statistik, Storbritannien. Bogmærk permalinket.