Forskere er blinde for religion

Der er omkring 2.000 franske jihadister i alt

Mange af Frankrigs mest hardcore islamister bliver sluppet ud af fængslerne i en meget nær fremtid

»Ved at forsøge at forklare radikaliseringen med socioøkonomiske faktorer sætter man et falsk lighedstegn mellem forstæder, fattigdom og jihadisme. Men hvervningen af de franske jihadister følger slet ikke kortet over sociale problemer i Frankrig. Faktisk overhovedet ikke«

“Vi mangler i den vestlige verden evnen til at forstå religiøsitet og andres vilje til at gå i døden for og begå forfærdelige ugerninger i religionens navn. Så snart det handler om jihadister, sætter blindheden ind. Vi forstår dem ikke; de virker irrationelle på os, og derfor forsøger vi konstant med andre forklaringer«

Medier, politikere og forskere har stirret sig blinde på enkelte terrorister og deres individuelle radikalisering. Derfor er vi først nu ved at forstå, at islamiseringen af muslimerne i Vesteuropa er led i en overordnet strategi, der skal bringe den hellige krig ind på det europæiske territorium, siger den franske islamolog Hugo Micheron.

»I stedet for at se Merah som forløberen for den bølge af attentater, der senere ville skylle over Frankrig, blev det store billede forplumret af en uskøn forening af to tendenser: Den ene var befolkningens frygt for, at letpåvirkelige teenagere blev radikaliseret gennem internettet. En frygt, som medierne leflede for. Den anden var forskernes nervøsitet for at gå den ekstreme højrefløjs ærinde ved at tale om religion. Forskerne gruede for, at det kunne puste til et ulmende fremmedhad og frygten for muslimerne generelt«, siger Micheron.

kilde: Aske Munck :  Islamisternes Internationale. Weekendavisen 13.03.20

Hugo Micheron
f. 1988, ph.d. i statskundskab med speciale i islam og Mellemøsten ved den prestigiøse École Normale Supérieure, hvor han også underviser. Bogen Le jihadisme français er resultatet af to års feltstudier i franske forstæder og fængsler.Hugo Micheron: Le jihadisme français – Quartiers, Syrie, Prisons. Gallimard.

Se også artiklen Villighed til Vold 2015 (engelsk udgave  Counterculture and Propensity to Violence)   af psykolog Kirsten Damgaard  her på hjemmesiden.

 

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Micheron; Hugo, Psykologi, Religion / Ideologi, seneste, Terror. Bogmærk permalinket.