Er Færøerne og Grønland nationer, der bare ikke har deres egen stat endnu? Det mener en del færinger og grønlændere
I debatten om indretningen af den danske helstat i 1830′ erne og 1840′ erne sejrede afvisningen af regioner. Siden har vi haft en centralistisk nationalstat, og det gør det svært at tale om forholdet til Grønland og Færøerne.
Hver gang de andre dele af Rigsfællesskabet har ytret ønske om egne grundlove, har de fået at vide, at de allerede har sådan en: Danmarks Riges Grundlov.
Ganske vist optræder ordet ” rigsfællesskab” ikke i Grundloven. Her hedder det ” rigsenhed”. Men det kommer man uden om ved at tale om ” Kongeriget”, når det gælder international politik.
Det er således ” Kongeriget Danmark”, der er medlem af Arktisk Råd, som blev oprettet i 1996, ikke Danmark.
Ordlyden er: ” Arktisk Råd består af de otte arktiske stater: Canada, Kongeriget Danmark (inklusive Grønland og Færøerne), Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA. Seks internationale organisationer, der repræsenterer oprindelige arktiske folk, har status af permanente deltagere.” I dansk tradition er det uproblematisk at tale om det grønlandske og færøske folk.
Fra officiel dansk side har man hidtil kviet sig ved at anerkende Færøerne som en egen nation, da ” nation” i dansk politisk sprogbrug normalt antages at være identisk med ” stat” i form af en nationalstat. Det er ikke helt urimeligt, som det fremgår af, at De Forenede Nationer ikke består af folk, men af stater, der ønsker at blive nationalstater.
uddrag af
kilde :
Fakta: Rigsfællesskabet
Kongeriget Danmark udgøres af Danmark, Færøerne og Grønland og betegnes også som Rigsfællesskabet. Inden for Rigsfællesskabet nyder Færøerne og Grønland delvis autonomi med hjemmestyre, som blev indført i henholdsvis 1948 og 1979. Grønland fik ydermere selvstyre i 2009.
Ved Færøernes hjemmestyre og Grønlands selvstyreordning overtog Færøerne og Grønland visse sagsområder og besidder inden for disse områder den lovgivende og udøvende magt under hensyntagen til Rigsfællesskabet og Grundloven.
Der er en række sagsområder, der ikke kan overtages.
Det drejer sig om statsforfatningen, udenrigspolitik, forsvars-og sikkerhedspolitik, Højesteret, statsborgerskab og valuta-og pengepolitik.
KILDE: UDENRIGSMINISTERIET ( del af ovenstående artikel)