Det globale kalifat

Den politiske korrekthed er islamisternes trojanske hest

Aske Munck har interviewet den algierske forfatter og samfundsdebattør  Boualem Sansal. Sansal overraskedes selv over islamisternes hurtige og udbredte  infiltrering af det forholdsvis moderne algierske samfund et par årtier tilbage. Sansal advarer Europa mod naivitet og politisk korrekthed.

Sansal mener at religion (islam) sørger for hobevis af tomme ritualer, der skal optage undersåtternes tid, så de ikke begynder at tænke for selvstændigt.

 

Vi anbefaler at læse hele artiklen , og bringer her er par citater

 

»Det nytter ikke at være naiv,« siger han.

»Islamismen er en naturlig del af islam, og der har altid været fundamentalister, som mente, at den tekstnære tolkning af Koranen var den eneste vej frem. Sådan har det været lige siden profeten Muhammeds tid. Islamisternes mål er at erstatte demokrati og modernitet med deres egne religiøse dogmer. Islam er ganske enkelt ikke forenelig med demokrati.«

»Det er på høje tid, at folk indser, at der ingen ‘ blød’ mellemvej findes i islam. At islamisterne ikke standser, før sejren er total,« siger han.

»Det aftvinger en vis respekt blandt mine kritikere, at jeg bliver i Algeriet. Så kan de ikke beskylde mig for at være en vestlig lakaj, der sidder og galer op fra et bekvemt udenlandsk eksil.«

»Men hvad med den iranske revolution i 1979? Og nazificeringen af Tyskland, der skete på ganske få år i 1930rne?« siger han og slår ud med armen. »Dengang forestillede ingen sig, hvor stor en fare nazisterne udgjorde. Men vi har tilsyneladende intet lært af historien. Det er præcis det samme, der er ved at ske i dag. Islamisterne står ved porten, og folk er for naive til at se det.«

En af de helt store hæmsko i bekæmpelsen af islamismen er den politiske korrekthed, der skamløst bebrejder islamismens ofre for volden og terrorismen, og som forsøger at finde årsagen til islamismens rædsler i vore egne samfund: som resultatet af en ufølsomhed over for islam, fejlslagen integration eller institutionaliseret ghettoisering. Uden på noget tidspunkt at rette den anklagende finger mod islam selv.

“Landet[Frankrig red.] er den stærkeste repræsentant for oplysning, frihed og verdsligt demokrati, værdier som Frankrig ser det som sin pligt at udbrede overalt på kloden. Og det er præcis derfor, islamisterne vil knuse Frankrig.«.

Aske Munch : Verdens endeligt  Weekendavisen. 27.11.2015
Interview.

Boualem Sansal: 2084 – La fin du monde. 275 sider. Cirka 150 kroner på amazon. Editions Gallimard.

 

Dette indlæg blev udgivet i Kultursammenstød, Religion / Ideologi, seneste. Bogmærk permalinket.