Vi har ikke et uendeligt ansvar over for alle mennesker på kloden, der er i social nød
Vores første etiske forpligtelse er at sikre sammenhængskraften og frihedstraditionen i vores eget samfund
Kristeligt Dagblad kører i juli 2015 en serie om det dilemma Europæerne er sat i af folk fra Afrika, der hurtigt søger et bedre liv ved at drage mod Europa og af de reelle flygtninge fra både Afrika og Mellemøsten.De sidste har krav på flygtningestatus i det land, de når frem til.Europæerne kan ikke moralsk leve med at folk drukner eller afvises ved grænsen, men vore egne samfund vil blive forandrede og forarmede, hvis så store menneskemængder, der ikke er demokratisk opdragede og i vidt omfang uuddannede skal indoptages.Det er endvidere forventligt at en stor del af fattigdomsflygtningene har lav IQ og høj fertilitet.(se professor i psykologi Helmuth Nyborgs redegørelser)
EU’s regeringschefer aftalte nylig en ordning, der over de næste to år skal fordele 40.000 asylsøgere, som er kommet til Grækenland og Italien, i det øvrige EU. På grund af retsforbeholdet står Danmark udenfor fordelingen.
Vi citerer her to opfattelser af vor etiske forpligtigelse i situationen, nemlig filosof Kai Sørlander og lektor Michael Böss :
Filosof og forfatter Kai Sørlander : “Vi må vælge mellem to onder, og der er ikke noget entydigt godt valg. Jeg har ikke nogen præcis grænse for, hvor mange flygtninge vi kan tage imod, og jeg kan ikke sige, om de 15.000 asylsøgere, Danmark modtog sidste år, er for mange. Men vores første etiske forpligtelse er at sikre sammenhængskraften og frihedstraditionen i vores eget samfund. Det er svært at opbygge et samfund som det danske. Men det kan være let at nedbryde, hvis vi får for mange mennesker ind, der ikke er opdraget demokratisk,” siger Kai Sørlander.
“I Europa har vi store problemer med manglende integration. I Danmark har vi indvandrerghettoer som Mjølnerparken i København og Gellerupplanen i Aarhus. Hvordan kan vi sikre, at den udvikling ikke fortsætter? Det handler ikke bare om at give indvandrere job. At skabe et demokratisk samfund kræver, at man får demokratiet indpodet. I Libyen har vi set, hvordan det ikke er nok at vælte en diktator. En demokratisk udvikling kræver en demokratisk tankegang. Et af de store spørgsmål er, hvordan Danmark og Europa håndterer, at der kommer en stor gruppe flygtninge fra ikke-demokratiske lande,” siger Kai Sørlander.
Michael Böss, lektor ved institut for sprog, litteratur og kultur på Aarhus Universitet og forfatter, har i Berlingske skrevet to kronikker om det, han betegner som etisk integration. “Fulgte man Bjergprædikenens etik, kunne man sige, at vi har et globalt ansvar for at bekæmpe verdens fattigdom. Men det ville være urealistisk. Vi kan ikke styre et samfund ud fra Bjergprædikenens etik, men ud fra politik. Og fra en politisk synsvinkel handler det om at sikre staters evne til at overleve og tage vare på deres egne befolkninger. En fuldstændig åben dørs politik ville betyde sammenbrud for de europæiske velfærdssamfund. Set ud fra en etisk synsvinkel har vi heller ikke et uendeligt ansvar over for alle mennesker på kloden, der er i social nød. Vi har først og fremmest et ansvar over for nødlidende i vores eget samfund”, siger Michael Böss.
“Fattigdomsflygtningene vil vokse voldsomt inden for de næste par år, men vi skal passe på ikke at lade følelserne løbe af med os i dette spørgsmål. For ret beset er det ikke de fattigste, der når til Europa. På den måde håndplukker vi faktisk de bedste unge, der egentlig kunne være med til at kæmpe for deres egne samfund. Derved gør vi disse samfund endnu fattigere, end de var i forvejen, og fratager dem de befolkningslag, deres fremtid afhænger af”, siger Michael Böss.Han peger på, at målet må være at skabe en bæredygtig indvandring.”Det er en indvandring, der ikke ændrer på institutioner, værdier og normer, som har bidraget til Danmarks høje velstand og tillid mellem mennesker. Den arv har vi etisk ret til at bevare og forsvare. Hensynet til vores eget land betyder, at vi kun kan tage imod asylsøgere og deres familier i det omfang, vi kan integrere dem. Men vi har til gengæld et etisk ansvar for gennem bistandspolitik at hjælpe fattige lande med at udvikle deres egen bæredygtige samfundsmodel,” siger Michael Böss.
Respublica anbefaler at læse hele artiklen og hele artikelserien.
Det uløselige dilemma på Middelhavet
af Britta Søndergaard, Nanna Schelde, Susanne Utzon Kristeligt-Dagblad.dk 03.07.2015