Efter at Politiet i Århus fik et (islamisk) bederum bølger diskussionerne for og imod religionsudøvelse på job/skole.
Afviserne siger :Udøvelse af religion skal være separeret fra det rationelle og videnskabsbegrundede læringsmiljø i gymnasiet.
Mens fortalerne argumenterer: Bederum er en del af studiemiljøet på universitetet.Der foregår også andre aktiviteter, der ikke er specifikt faglige, f. eks. sport, studiekredse,studenterpræst,psykologhjælp og indsats i ulandene.
Vi citerer fra Jyllandsposten:
Kun få statslige arbejdspladser har ligesom Østjyllands Politi oprettet et bederum, viser en rundringning.
Hos Post Danmark er der især på sorteringscentralerne en relativt høj andel af medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. Men der er ikke oprettet bederum, oplyser virksomhedens kommunikationsafdeling.
Det samme er tilfældet hos DSB, hvor der til gengæld er mulighed for at supplere uniformen med et tørklæde.
Gymnasierne blev med kommunalreformen lagt under staten, og Anne-Birgitte Rasmussen, formand for landets gymnasierektorer, har aldrig hørt om, at der blandt gymnasielærerne skulle have været et ønske om et bederum.
Tidligere i år rejste muslimske elever på Københavns åbne Gymnasium i Valby, hvor Anne-Birgitte Rasmussen selv er rektor, et ønske om et bederum.Elevrådet gennemførte en undersøgelse, som viste, at 170 af 250 adspurgte elever støttede idéen. Men det blev afvist af ledelsen. Skolen er et rationelt og videnskabsbegrundet projekt, som skal være adskilt fra udøvelse af religion, påpeger Anne-Birgitte Rasmussen. »Vi mener ikke, at en offentlig institution som en skole er et sted, hvor der skal være religiøse handlinger, og derfor synes vi ikke, at der skal være et bederum,« siger Anne-Birgitte Rasmussen. I 2005 forbød hun en gruppe muslimske elever at samles til en regulær fredagsbøn i skolens bogkælder. Bønnen blev ledet af den nu afdøde københavnske imam Abu Labans søn.
Rektorformanden er overbevist om, at bederum er bandlyst på gymnasier landet over.
[Bederum] er der til gengæld på Københavns Universitet, hvor det har været et tilbud i over 10 år. Ifølge rektor Ralf Hemmingsen er det de studerende, og ikke de ansatte, der har efterspurgt bederummene, som fungerer problemfrit. Tilbuddet organiseres under studenterpræsten og findes bl. a. på det sundhedsvidenskabelige fakultet, hvor der går mange studerende med muslimsk baggrund. »Vi opfatter det sådan set som en del af studiemiljøet, og jeg går ind for et rummeligt studiemiljø. Der foregår mange aktiviteter, der ikke er specifikt faglige, f. eks. sport, studiekredse og indsats i ulandene, og det er også en del af det brede studiemiljø, vi gerne vil fremme,« siger Ralf Hemmingsen(der er formand for landets universitetsrektorer).
De Konservative og Dansk Folkeparti kritiserede søndag Østjyllands Politi for en misforstået hensyntagen til religion, der ifølge partierne er en privatsag, som ikke kommer arbejdspladsen ved.
Integrationsminister Manu Sareen (R) mener, at det skal være op til den enkelte arbejdsplads eller institution, om der skal være et bederum: »Selvfølgelig må der ikke være tvivl om, at de mennesker, der bruger sådan et rum, først og fremmest passer deres arbejdsopgaver. Men det forventer jeg, at Østjyllands Politi i den her situation har styr på. Så som udgangspunkt mener jeg ikke, at hverken jeg, regeringen eller Folketinget skal blande os i det.«.
læs hele artiklen Martin Johansen :Bederum til ansatte er et særsyn .
Jyllandsposten 29.09.2014