Svenske politikere taler nu om tilbagevandring
»Det bliver fremover en hovedopgave for politiet og samfundet at forhindre børn i at begå drab. Vi har en situation, hvor vi har børn, som selv kontakter de kriminelle netværk for at blive mordere,« sagde den svenske rigspolitichef, Anders Thornberg, under et pressemøde fredag 29.sept. 2023. ( Henrik Thomsen , Jyllands-Posten 30.09.23).
Næsten hver eneste dag rapporterer medierne om nye slag i den brutale bandekrig, som har sine rødder i indvandrermiljøerne. Sverige har traditionelt haft en liberal indvandrerpolitik, og i dag er 20 pct. af befolkningen ifølge Statista født uden for landets grænser. ( Henrik Thomsen , Jyllands-Posten 30.09.23).
Sveriges 100.000 illegale
De “papirløse” er personer uden opholdstilladelse. Før flygtningekrisen i 2015 vurderede man, at det gjaldt mellem 10.000 og 35.000 personer. I dag findes ifølge Sveriges migrationsminister over 100.000. De illegale indvandrere har ret til skolegang og en række ydelser i sundhedsvæsenet.(Johan Varning Bendtsen, Kristeligt Dagblad 26.09.23)
3 mennesker mistede livet på 12 timer i en historisk blodig september
Selvom der de senere år har bredt sig en erkendelse af, at man har ageret for lidt og for sent mod de parallelsamfund, der i årevis har fungeret som perfekt grobund for de kriminelle grupperinger (…).
På et pressemøde fredag efterlod rigspolitichef Anders Thonberg ingen tvivl om situationens alvor: “Terrorlignende voldshandlinger uden sidestykke,” sagde Thonberg om situationen, hvor der foreløbigt har været 283 skyderier og 44 dræbte alene i år.
Frivillig integration
Allerede i 1975 havde man ved lov slået fast, “at indvandrere og minoriteter bør gives muligheden for at vælge i hvilken grad, de vil efterstræbe en svensk kulturel identitet eller bibeholde og udvikle den oprindelige identitet”. Sverige skulle “være et foregangsland i indvandringspolitikken”, lød det. Men virkeligheden blev den modsatte.
I 1975 havde Sverige forholdsvis få indvandrere, i dag er over 2,1 millioner svenskere født i et andet land. Gode intentioner endte med at fremme segregeringen.
Andre normer og værdier
Mange nye svenskere endte (…) i sociale boligbyggerier rundt om i storbyernes udkant, og i dag bor over 500.000 mennesker i det, politiet klassificerer som “udsatte områder”. Det vil sige steder, hvor der findes åben narkotikahandel, udbredt vold, andre normer og værdier, beboere, som ikke tør vidne, samt at politiet ikke kan udføre deres arbejde. (Johan Varning Bendtsen, Norden-korrespondent Kristeligt Dagblad 30. sept.)
Læs også psykolog Kirsten Damgaard: Ghetto er ikke mursten, det er en mentalitet : det er kulturen på indersiden af hovedet, der skaber parallelsamfund. Indsigt – udsyn, 2019, nr. 32446-1547