Islam og LGBTAI+

Homofobi i vestlig islam

Religiøs fundamentalisme og såkaldt outgroup fjendtlighed  er særdeles udbredt blandt muslimer i Vesteuropa                                                                                                   ( prof. Th. Hoffmann om Rud Koopmans forskning, Weekendavisen  17.01.2014)

uddrag

I rapporten Islamist Homophobia in the West: From Rhetoric to Violence sætter hovedforfatteren, den anerkendte ekspert i ekstremisme og Det Muslimske Broderskab Lorenzo Vidino, fokus på homofobi i nutidig vestlig islam. Vidino konstaterer, at homofobien delvist legitimeres i de islamiske tekster og den deraf udledte teologi. Men Vidinos vinkel består i at vise, hvordan der går en linje fra islamisk retorik om homoseksualitet til reel vold.

Vidino taler om tre slags konsensus, der fungerer som en art brobygning mellem ikkevoldelig islam og voldelig islam. Den ene består i, at både ikkevoldelige islamister og voldelige jihadister betragter homoseksualitet som en af de alvorligste synder i islam, al-kaba’ir. En anden består i en fortælling om, at lgbtqi+ er led i en vestlig konspiration, der skal fordærve muslimer moralsk. Vidinos tredje konsensus går grundlæggende ud på at betone lovlydighed over for gældende ret, således at selvtægt og hadforbrydelser imod homoseksuelle erklæres haram og uislamisk. Men undertiden uddybes emnet med den nuance, at homoseksualitet ville skulle straffes i en islamisk stat, jævnfør Qadhis gamle udtalelser.

Yasir Qadhi ,salafist, populær amerikansk prædikant og youtuber og engang på Radio24syvs podkast Det muslimer taler om : ” Det er en del af vores religion (…) at dræbe homoseksuelle. Det betyder ikke, at vi skal gå rundt og gøre det i USA, men jeg siger, at hvis vi havde en islamisk stat, så ville vi gøre det”.

kilde: Thomas Hoffmann er professor på Afdeling for Bibelsk Eksegese, Københavns Universitet. Weekendavisen 18.08.23

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Hoffmann, Thomas, Menneskerettigheder, Religion / Ideologi, seneste. Bogmærk permalinket.