Justitsminister meddelte, at der efter politiets vurdering indgår 30.000 personer i bandemiljøet
I løbet af kun 24 timer i den forgangne weekend blev syv personer skudt i Stockholm i tre skyderier. Siden begyndelsen af året er 19 personer i Sverige blevet skudt og dræbt, skriver Expressen.
Justitsministeren hæftede sig ved, at folk i bandemiljøet har vidt forskellige roller. Nogen holder våbnet i gerningsøjeblikket, andre står for forberedelsen.
Politiet deler tallet op :
- 9.000 personer indgår direkte i de kriminelle netværk
- Op til 21.000 personer opfattes af politiet som »medmistænkte«
Et nyt mål for den svenske regering er, at det skal være nemmere at retsforfølge folk i periferien.
Ifølge forsker David Sausdal har Danmark “kun” de seneste år haft mellem 1.000 og 2.000 rocker- og bandemedlemmer ifølge politiets registreringer. Men hvis man talte på den svenske måde, ville man nå frem til et højere dansk tal, siger han.