”Vi muslimer har så mange fjender ude i verden” siger Zahra Pedersen 32 år, men hvad det bunder i kommer hun ikke ind på.
Underkastelse er ikke en islam for hende.
Den unge kvinde er nærmest kantianer : vov at tænke og vurdere selv, siger hun.
Da hun som 11-årig besluttede sig for at gå med hijab, var hverken hendes mor eller far begejstrede. Og da hun som 16-årig besluttede sig for at smide den igen, var deres reaktion den samme: De ville bare gerne, at hun gjorde det, der gjorde hende glad.
Hendes far Abdul Wahid Pedersen er dog også nervøs for, hvordan de ting, hun siger ( fx på sociale medier youtube), bliver modtaget af andre muslimer.
”Det er også et spørgsmål om, at flere af dem, der stiller sig frem, og som er dem, man lytter til, skal være bedre til at formulere, at der skal være plads til, at man kan have forskellige fortolkninger. Selv hvis man ikke er enige. Men det er rigtig stort at efterspørge, for rigtig mange accepterer ikke ting, medmindre de er enige i dem.”
”Jeg vil jo så gerne fortælle, at du godt kan være dig selv og muslim på samme tid. Og det er o.k., at du ikke gør det rigtige hele tiden – det, som alle andre vil have, du skal gøre på en bestemt måde. Det er o.k., hvis du gør det lidt på din egen måde, så længe det gør dig glad og til en god person. Det er virkelig den samtale, jeg gerne vil have i gang. Jeg vil gerne, at folk bare går ind og har en samtale med sig selv en gang imellem for at se, hvad der føles rigtigt for en. Hvis ikke det føles rigtigt, så ændr det. Du har al mulig kraft til at gøre, hvad du vil i dit eget liv.”
Lille uddrag fra Cathrine Marie Nørgaard: Muslimske kvinder må selv vælge, hvordan de vil tro. Kristeligt Dagblad 18.01.19