Muslimer og politik i Vesten

 uddrag af kronik

af Naser Khader

Problemet med den muslimske indvandring i Danmark og Europa er det samme som i USA: Loyaliteten hos størstedelen af de muslimske indvandrere ligger ikke, hvor de bor nu; den ligger i Mellemøsten.

Muslimerne kan afgøre det amerikanske præsidentvalg
Nogle hævder,​ at det amerikanske demokrati er på spil ved næste valg. Det passer ikke. Men genvalget af Biden er til gengæld på spil på grund af en konflikt tusinder af kilometer væk fra USA.

Det er dog ikke det største problem for det amerikanske demokrati i 2024. Loyalitet blandt amerikanske muslimer og de illegale indvandrere er langt mere alvorligt og afgørende for præsidentvalget til november.
8 millioner illegale kom i 2023

Skal Biden genvælges, skal han have styr på økonomien, energipriserne og grænsen til Mexico, hvor tilstrømningen er ude af kontrol. Sidste år kom der 8 mio. illegale indvandrere via grænsen til Mexico. Der kommer lige nu op mod 300.000 hver måned. Det er til Trumps fordel. Selv om han ikke kunne bygge en mure, mens han var præsident. Det interessante er, at mange kommer fra Mellemøsten. De flyver fra Mellemøsten til Venezuela og op til USA’s grænse.

 

Indtil for nylig var der stort fokus på den jødiske lobby, AIPAC (The American Israel Public Relations Committee). AIPAC er imidlertid ved at blive overhalet af den muslimske lobby, CAIR (Council on American-Islamic Relations). CAIR siger nu, at hvis Biden ikke får sat en stopper for den stigende islamofobi, og hvis han ikke stopper Israels krig mod Hamas, vil de ikke stemme på ham.

Er der mange muslimer i USA? Ikke så mange, som der er jøder. Men mange muslimer bor i en af de såkaldte svingstater, der afgør præsidentvalg. Traditionelt har muslimer stemt republikansk, blandt andet på grund af holdningen til det frie marked, familieværdier osv. Men da præsident Bush gik ind i Irak i 2003, vendte de ham og Republikanerne ryggen til fordel for Demokraterne.

 

Nyt er også, at flere meget venstreorienterede muslimer de seneste år har opnået valg til Kongressen for Bidens parti. De lægger også internt pres på Biden ligesom ”The Squad” eller ”Firebanden” bestående af Ilhan Omar, en somalisk kvinde fra Minnesota, Alexandria Ocasio-Cortez eller ”AOC”, der har rødder i Puerto Rico, Ayanna Pressley fra Massachusetts og Rashida Tlaib fra Michigan, datter af palæstinensiske indvandrere. De fire er siden blevet til otte og er blandt de mest progressive, venstreorienterede demokrater i Kongressen.

kilde: Naser Khader cand.polit., tænketanken Middle East Forum,  : Muslimerne kan afgøre det amerikanske præsidentvalg. 23/01/2024 Jyllands-Posten

 

Dette indlæg blev udgivet i Arabere, Khader,Naser, Migranter, Politik / Lovgivning, Religion / Ideologi, seneste, USA. Bogmærk permalinket.