Universitet opererer med åbenbaringer
Et andet offer for reformisternes kritik er den islamiske retsvidenskab [Fiqh. Kirsten D.] Den bliver af traditionalister og salafister opfattet som værende lagt fast i form af fire retsskoler. »Selv på ansete universiteter som al-Azhar lærer man de studerende, at retsskolernes grundlæggeres tekster er urørlige.Det bliver påstået, at de er åbenbaringer, og det er et stort problem,« sagde Mohamed Bajrafil, der er imam i Ivry-sur-Seine, i sit indlæg.
Når muslimer siger »ifølge islam«, er det langtfra altid Koranen, de refererer til, men netop enten samlingerne af profet-citater [Hadith] eller dette korpus af retsvidenskabelige tekster. Mohammed Bajrafil har udgivet bogen Islam de france, l’An I. Il est temps d’entrer dans le XXIe siècle (Frankrigs islam, år I. Det er på tide at træde ind i det 21. århundrede). Den udkom i 2015, og heri skriver han blandt andet: »Jeg er ikke enig i ideen om, at alle fordømmer terrorismen, når de, der foregiver at fordømme den, er fælles om de samme tekster som terroristerne. Det er disse tekster, der opmuntrer til terrorisme!«.
kilde: Pernille Bramming Opgør med dogmatismen 20. oktober 2017 Weekendavisen
Respublica anbefaler at læse hele artiklen