Jihadi cool

Salafister vil have det som på Muhammeds  tid.                                                                               I Mekka. Uden sand og fattigdom.                                                                                                                         Med iphones, bling ure, SU og boligstøtte!

Endelig er nogen begyndt at forske i muslimers ikonografiske selv-iscensættelse

Det næste må være at kigge på de lokaliteter de vælger til at demonstrere egne værdier. Hvorfor bede udendørs i New Yorks og Londons gader? Hvorfor lige Rådhuspladsen i København?
Blandt unge salafister kombineres traditionel beklædning med internationale modetrends og inspiration fra jihadistisk militærtøj. Det skaber en iøjnefaldende og kompleks gademode, som forskere og livsstilsmagasiner er begyndt at interessere sig for.

EN af de førende internationale eksperter i islamistiske miljøer, den kun 38-årige seniorforsker ved Forsvarets Forskningsinstitut og adjungeret professor på Oslo universitet Thomas Hegghammer har fulgt den salafistiske tøjstils tilblivelseshistorie over længere tid gennem sin forskning i den globale jihadistiske kultur. I 2016 udkommer bogen JihadiCulture – The Art and Social Practices of Militant Islamists på Cambridge University Press, hvor Hegghammer som redaktør har interesseret sig for kulturelle udtryk som tøj, musik og mad blandt islamister, som en slags nøgle til at forstå den islamistiske ideologis udvikling.

Ovenstående er et lille uddrag af Jeppe Carstensen: Salafistisk chik og jihadistisk cool. Weekendavisen  16.10.2015.

Respublica anbefaler at  læse hele artiklen

Hegghammaer blogger på Tumbl  under The BoredJihadi

***

Jeg husker mine  tidlige oplevelser med  arabiseringen af Danmark i 1980’erne. Den islamiske aktivist Imam Abu Laban gav ikke hånd til kvindelige journalister. Det ændrede sig efter kort tid. Spin,taktik eller taqya?

Jeg husker også hvordan Reino fra Djursland med den finske far, blev til Imam Abdul Wahid Pedersen, der præsenterede sig i arabisk kjortel, lille kalot og langt skæg. Dette outfit er nu jævnligt erstattet af jakkesæt med slips og klippet skæg ( fundamentalister går aldrig med slips officielt , se bare Irans politikere og diplomater). Første gang skiftet blev observeret af undertegnede var på den store konference for muslimer i Bella Center  under Muhammedkrisen ca. år 2006.Her var i øvrigt  gevaldig megen koreografering af tøj. Fx  var nogle kvinder var helt sort tildækkede, også med sorte handsker på denne sommerdag, blot med en  “brevsprække” at kigge ud af.            Kirsten Damgaard, kulturpsykolog

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Psykologi, Religion / Ideologi. Bogmærk permalinket.