De som ikke søger eller tager udddannelse har oftest andre problemer end penge
Vi ved at etnicitet spiller en rolle for den ihærdighed og vedholdenhed forskellige indvandrergrupper lægger for dagen i forhold til uddannelse. Men etnicitet eller kultur nævnes ikke i analysen.
Måske er det i høj grad et importeret problem?
En ny analyse Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at børn fra ufaglærte hjem er blevet dårligere til at bryde den negative sociale arv.
»Det er ingen tvivl om, at det er de tungeste tunge, der er tilbage,« siger chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra AE.
Mens 6 af 10 unge med ufaglærte forældre i midten af 1990′ erne fuldførte en uddannelse efter grundskolen, er det nu kun godt hver anden ung fra et ufaglært hjem, som gennemfører en ungdomsuddannelse. I samme periode er antallet af 25-årige med ufaglærte forældre reduceret markant: fra knap 34.000 i 1990 til 8.000 i dag – et fald på over 75 pct.
»Tidligere var det almindeligt at have forældre, der ikke havde særligt meget uddannelse – sådan var en stor del af befolkningen, og det betød ikke nødvendigvis, at man var utroligt dårligt stedt. Men efterhånden som antallet af ufaglærte familier er blevet mindre, må vi konstatere, at de, der er tilbage – og som endnu ikke er hoppet med på uddannelsesvognen – ofte hænger efter, fordi de har nogle andre problemer, end at de mangler en uddannelse,« siger Trond Beldo Klausen. [lektor ved Aalborg Universitets Center for Mobilitetsforskning,]
Uddrag af Paul Sauer : Forskere: Gruppen, der skal bryde den sociale arv, er blevet mindre og tungere Jyllands-Posten 02.04.2015
se også statistikken om Bosniere.
læs også psykolog Helmuth Nyborg (udgives 2015 på engelsk) om bl.a. de amerikanske Head start programmer for udsatte børn.