Religiøse har ikke et særligt krav på respekt

Religionshistoriker om ytringsfrihed

(…)

»Det nytter ikke, at vi betragter religion som noget særligt. Det er mennesker, der laver religionerne.
De er et kulturelt og socialt fænomen, og hvis vi i lovgivning og adfærd tager særligt hensyn til religion, så begår vi en fejl,« siger Mikael Rothstein’’,som mener, at religiøse mennesker ikke har krav på mere respekt end ikke-religiøse.

(…)
Han kalder blasfemiparagraffer for juridisk idiotiske, men samtidig mener han, at de er nødvendige som et signal om, hvordan samfundet mener, vi skal behandle hinanden.

»Både blasfemi- og racisme-paragraffen bør være der, men paradoksalt nok bør de ikke bruges. Hvis man bruger dem, så handler det lige pludselig om krænkelse af vores ytringsfrihed,« siger Mikael Rothstein.

Kunstnernes ytringsfrihed kommer også i konflikt med religionsfriheden, men principielt er ytringsfriheden vigtigere end religionsfriheden, mener Michael Rothstein: »Simpelt hen fordi religionsfriheden ligger inden for rammerne af ytringsfriheden, mens ytringsfriheden ikke nødvendigvis ligger inden for rammerne af religionsfriheden.«

Ovenstående er uddrag af
Religiøse har ikke et særligt krav på respekt                                                                               Mikael Rothstein interviewes af
Henrik Dannemand, ma@berlingske.dk
22. december 2004

Dette indlæg blev udgivet i Filosofi/ Etik, Medier og ytringsfrihed, Rothstein,Mikael. Bogmærk permalinket.