Jødehadet bliver acceptabelt

Jakob Egholm Feldt,  professor i historie, Roskilde Universitet

Sociologerne Alexander og Adams præsenterer fire tendenser, som er med til at presse antisemitismeforbuddet:

  1. Erindringen om Holocaust udvandes over tid og bliver ceremoniel.
  2. Israels civilitet: Israel repræsenterede tidligere et civiliseret håb for fremtiden. En unik historie, hvor den jødiske stat var et udtryk for jødisk frihed, men også for progressive værdier som sekularisme og demokratisk socialisme. Den historie er erstattet med besættelsens historie, som siden 1967 gradvist har afciviliseret Israel. Heri spiller den politiske udvikling i Israel en selvstændig rolle.
  3. Palæstinensernes rolle i global, progressiv ideologi: Siden slutningen af 1960erne har palæstinenserne spillet en vigtig rolle i globale kampe om retfærdighed inden for venstrefløjens antiimperialistiske og antikapitalistiske ramme. Siden 7. oktober har der været en markant opblomstring af »Palæstina« som symbol for venstrefløjens globale kamp.
  4. Nye strømninger i venstreorienteret ideologi orienteret mod race, køn og postkolonialitet: Faren fra antisemitisme er blevet erstattet af faren fra racialisering og »koloniale« tænkemåder. I den nye kritiske diskurs er Israel et hvidt kolonialt bosætterregime, som undertrykker en indfødt befolkning. Her er konteksten for Israel apartheid og koloniale folkemord i Afrika. Der er ikke plads til jøder som udsatte i den orden.

Disse tendenser er naturligvis ikke i sig selv antisemitisme, men de forklarer udfordringen af en intellektuel-moralsk orden, hvor antisemitisme og Holocaust er et singulært katastrofalt fænomen. Der er en orden, som har ført til en proaktiv antiantisemitisme. Når Mette Frederiksen, Robert Habeck og andre europæiske ledere intensiverer den proaktive antiantisemitisme, udtrykker det en bekymring for et tab af historisk og moralsk orden og for en kulturel struktur afledt af Anden Verdenskrig.

Men det udtrykker også en tragik i forhold til, at ikke alle traumer og historier er forenelige med hinanden, og at forskellige historier kan forpligte på måder, som det er vanskeligt at gøre til et højere fælles mål for alle.

uddrag fra

 

Alexander, J. & Adams, T.: The Return of Anti-Semitism? Waves of Societalization and What Conditions Them. American Journal of Cultural Sociology, 11. 2023.

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Alexander,J & Adams, T, Arabere, Civilsamfundet, Feldt, Jakob Egholm, Filosofi/ Etik. Bogmærk permalinket.