Danske sendelektorer indgår som uundværlige led i en udenrigspolitik, der fremmer værdier som åbenhed og ligeværd, frihed og frisind
Uddrag af længere artikel
“Verden over er der cirka 2000 studerende, der bliver uddannet i dansk sprog og kultur. Det er flere, end der findes på danskstudierne i Danmark, og det er i Danmarks interesse at honorere denne begejstring for vores land. Danmark får utroligt meget tilbage for de små 10 millioner kroner, som det hvert år koster at drive lektoratsordningen, både inden for erhvervslivet og på kulturområdet.
I lektoratsordningen har vi – sagt i al beskedenhed – allerede et etableret, effektivt og billigt public diplomacy, der virker som et fint supplement til Danmarks udenrigspolitik.
Lektoratsordningen er i sin kerne udtryk for et åbent, frit, internationalt samarbejde og kommunikation og forståelse hen over grænser.
Noget jeg mener er blevet endda endnu vigtigere set i lyset af krigen, der raser i Europa, men også som en modvægt til den tendens til afsondring og nationalisme, der for tiden hersker i mange lande.”
Marlene Hastenplug, dansklektor på Goethe-Universität Frankfurt. Kristeligt Dagblad 19.10.23