“De brune drenge” kan ikke få læreplads
af kulturpsykolog Kirsten Damgaard
Det handler ofte om attitude. En væremåde som hverken mester eller kunder sætter pris på : Gangsteragtig gangart, hættetrøjen skjuler ansigtet, det høflige sprog og den hensynsfulde optræden er ikke blevet indlært derhjemme.
Fagbladet 3F peger i sit sidste nummer 4/2023 på disse årsager til afvisning på anmodning om læreplads fra hvad de skiftevis kalder “de brune drenge” og minoritetsetniske unge i en større undersøgende artikel.
Jeg er helt med. I 1990’erne husker jeg på de sorte fag i AMU-uddannelserne at en arbejdsgiver reagerede: ” Nej ikke araber, det har vi prøvet. Kineser ? ja tak , det har vi også prøvet”, når vi lærere skulle finde praktikpladser. I øvrigt tog en kollega araberne sidst, når han efter en tid skulle på praktikbesøg, for de nåede ofte at være blevet smidt ud inden ,var hans erfaring. Jeg taler her om voksne mænd over 24 år.
Attituden kan være problematisk
Den fremsynede skoleleder Lise Egholm, var klar over at drenge såvel som piger skulle tilegne sig de koder, som de ikke lærte hjemme, hvis de skulle have en chance i det danske samfund, der passede til deres begavelse.
Derfor underviste jeg også som kulturpsykolog hendes 8.klasse i kropssprog og høflighed etc. på Rådmandsgades skole i midt 1990’erne.
Hvis man er nysgerrig på unge etniske minoritets mænds sprog, adfærd og omgangsformer foreslår jeg at læse Morten Papes bog Planen. Fagbladet forholder sig ikke til ”de brune piger”, men jeg husker nogle bramfrie lærere på Teknisk Skole, hvor en syntes alle perkere skulle smides ud, og hvor en anden så replicerede ”Lad os da bare beholde pigerne! ”.
At kunne og at ville er ikke det samme. Temperament ligger i generne, karakteren formes i opdragelsen og efterdommen , altså erfaringen.