Migranter til Italien via Tunesien

Over 34.000 bådmigranter og asylansøgere i år   (medio april 2023)

Migranter fra Tunesien  rammer nu Italien – især øen Lampedusa, hvortil der er 125 km. –  i så store mængder, at Italien har erklæret undtagelsestilstand. 

Der har tidligere været en udvandrerbølge bestående af hele tunesiske familier inkl. kæledyr, men nu er det bunden af samfundet, der flygter. Mange er faktisk først  indvandret til Tunesien som arbejdere og studerende fra afrikanske lande som Elfensbenskysten og Mali.

 

Korruption.  Den tunesiske demokratisk valgte parlamentariker Majdi Karbai, som selv er gået i eksil i Italien for at undgå politisk forfølgelse i sit hjemland,forklarer til Weekendavisen, at strømmen på den tunesiske side forvaltes af en velsmurt maskine af menneskesmuglere, som har gode forbindelser til korrupte dele af de statslige institutioner, hvor alle får deres del af kagen.

 

Migrantprammen er et nyt produkt til overfarten. Det er en båd svejset sammen af tynde metalplader. Billig  og hurtig at bygge, men kæntrer nemmere.

 

Gaddafi, Erdogan og Kais Saied afpresser EU                                             Majdi Karbai forklarer videre:»Strategien ligner i bund og grund den, der allerede blev praktiseret for år tilbage af Libyens leder Gaddafi og senest også af Tyrkiets præsident Erdogan. Man sender folk afsted over havet, indtil landene på den anden side er så blødgjorte, at man får den økonomiske aftale, som man ønsker. En form for afpresning, som har vist sig at virke. Og nu er også Tunesien begyndt at opføre sig som Libyen og Tyrkiet,«

kilde: Morten Beiter: Vådt i vådt. 23 april Weekendavisen.

Respublica anbefaler at læse hele artiklen.

Dette indlæg blev udgivet i Afrikanere, Arabere, Flygtninge, Migranter, seneste. Bogmærk permalinket.