Folket har ikke ret til at styre sig selv. Uligestilling og forskelsbehandling går som en rød tråd gennem islam
Kirsten Damgaard, kulturpsykolog cand.pæd. psych.
Herhjemme må man kunne fremføre Grundlovens § 67 i det ærinde at minimere islams indflydelse på opvoksende generationer.
At bære det islamiske tørklæde er at ligne med at flage for islamiske værdier. Det er ikke bare 30 gram stof, men endvidere tegnet på at muslimske kvinder dydigt adskiller sig fra mænd og accepterer ikke at friste de svage sex-glade mænd med deres smukke hår. I det hele taget er ønskede forskelle, ulige rettigheder samt ufrihed essens i islamisk civilisation.
Lad os først se på Grundloven § 67
“Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.”
Sædelighed er her ikke seksualmoral, men blot moral.
I Den Danske Begrebsordbog fra 2014 under 21.3 Moral findes vendinger som : værdinorm, samfundets normer, etiske regler, samfundsnorm, etiske normer.
Den offentlige orden er love, konventioner , vedtagne erklæringer, lovens ånd osv. Lovene i Danmark har ånd af ligestilling, frihed og folkestyre.
Så kigger vi på islam
Når forskellige muslimske grupperinger skal definere og fortolke islam, er de aldrig uenige om at Koranen og Sharia er grundlaget.
Her kommer et citat fra den iranske forsker Fariba Parsa tilknyttet RUC i Danmark: ”Sharia legitimerer og nødvendiggør den permanente underordning og diskriminering af ikke-muslimer inden for islams område. Det vil sige, at ligeværdigheden, som udtrykkes i den vestlige menneskerettighedstradition ikke anerkendes. Diskussionen viser at indenfor islam (sharia) findes der ikke rum for menneskerettighederne.” (p. 163 ”Islam og Menneskerettigheter” i Mennesker og rettigheter. Årgang 15 nr. 2 1997 )
Derefter forklarer retsforsker Nils Bredsdorff hvorledes Sharia er en uløselig del af islam :”For det første er islamisk ret og retstolkning ikke kun ret og juridiske systemer i europæisk forstand, men meget mere. Blot et sporadisk kendskab til sagen vil vise, at ret og moral og civile adfærds- og leveregler er blandet sammen på en uløselig måde, og at retten dermed er en central og uløselig del af islam.” (p.8 Skriftserie fra Roskilde Universitetsbibliotek nr.48 2007 )
Tørklædet signalerer underkastelse
At bære det islamiske tørklæde (eller det lange skæg med superkort overskæg) signalerer altså en accept af 1. At lov og religion er det samme og 2. At islamiske religiøse dogmer skal styre udviklingen af landets politik og ligge til grund for den moral der opdrages (skoles) efter.
Det islamiske tørklæde på hovedet af lærere i folkeskolen, vil jeg derfor hævde, er usædeligt jfr. Grundlovens § 67.
Læs mere her på hjemmesiden om islam og civilisation af Ann Elisabeth Mayer, Mehdi Mozaffari, Fariba Parsa, Nils Bredsdorff og Necla Kelek.