Dem der ikke vil samtale

Danmark vil blive voldsomt ændret

pga store værdiforskelle

mellem patrioter og indvandrede troende muslimer

 

Birgitte Kosovic beretter herom  i sine essays

Her er små uddrag fra et stort interview med hende:

 
»Da terroren ramte, forstod jeg, at jeg godt kunne blive ved med at sige det samme om ytringsfrihed, demokrati og idealer. Men hvad nyttede det? Mine modstandere var jo ligeglade med mine idealer. Dem, jeg egentlig henvendte mig til, var jeg slet ikke i en samtale med. Hvis jeg ville gøre en forskel med mine ord, kunne jeg ikke bare tale om mine idealer. Så måtte jeg gøre noget helt andet. Så måtte jeg beskrive virkeligheden, sådan som virkeligheden er. Og det er ikke ideelt, smukt eller moralsk. Det er faktisk skræmmende.«

»Som samfund har vi meget svært ved at erkende, at nogen vil os det ondt. At fjendskab findes. Og derfor er vi tilbøjelige til at vælge freden i stedet for friheden. Til at give efter for islamisterne og tilpasse samfundet til deres krav. Men fjendskabet forsvinder ikke af den grund. I sidste ende må vi konfrontere det.«

»Stater med flere folk er altid ulykkelige. De er karakteriseret ved den iboende konflikt mellem folkegrupperne, der bliver dominerende for det politiske liv. Det er især tydeligt i de stater med flere folk, hvor der kun er to folkegrupper over for hinanden. Uforudsigelige gruppedynamikker kan hurtigt forvandle fred til konflikt i den type stater. Se på Jugoslavien, på USA med Black Lives Matter, ja, se på Frankrig og Sverige.«

»Ingen ville have troet dig, hvis du for en generation siden havde sagt, at vi en dag ville opleve terror, islamisme og trusler mod islamkritikere i Europa. Det er jo vores virkelighed, der er ekstrem. Når vi snakker om, at det går bedre, er det, fordi vi fortaber os i detaljer.”

»(…) Men når indvandrere søger sammen i så stor stil i boligområder, på skoler og andre steder, sprænges samfundet indefra. Spørgsmålet er, om man kan sige, at folk er integrerede, hvis de har en gruppeadfærd, der desintegrerer samfundet. Ja til tørklædet er ja til det frivillige apartheid. Det må man stå ved. Integrationen er først realiseret, når man gifter sig ind i vores nationale fællesskab. Men kun meget få gifter sig ind i danske familier.«

»Præmissen for alle overvejelser må være det, som vi bør kalde staten med flere folk. Det er en ekstremt ødelæggende fragmentering af samfundet, når vi segregerer os, ikke på baggrund af økonomi, men som folk. Og for mig var det chokerende, at Venstre gik til valg på en modstand mod elevfordelingsaftalen med sloganet ‘Friheden til selv at vælge dine venner for livet’. Ved Venstre ikke, at det er en reklame for etnisk opdeling i staten med flere folk? Når man betænker, hvor længe debatten har varet, og ekstremt samfundet udvikler sig, er det mildt sagt chokerende, at de store partier og politiske ledere ikke vedkender sig, at al politik på udlændingeområdet angår staten med flere folk. At enten modarbejder man opsplitningen, eller også understøtter man den.«

Søndag d. 26. februar 2023

Christian Foldager, journalist

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Filosofi/ Etik, Kosovic, Birgitthe, Krig / Sikkerhed, Kultursammenstød, Personlige beretninger, Psykologi, Religion / Ideologi, seneste. Bogmærk permalinket.