Koran pushere

Det er juleaften 24. december  2022 kl. 15.30  og en del mennesker er på spadseretur gennem det julepyntede Strøget

Ved Nytorv har Allahs venner taget opstilling

af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog

Her er kæmpestore plakater der taler imod ateisme og darwinisme. Der er tekster med trusler mod dem, der ikke ser Allahs storhed. Der er fremlagt koraner med guldtryk. Der er kæmpeplancher om kønskromosomer, om mænd og kvinders forhold, og om hvor mange gange de hver især er nævnt i koranen.

Fra store højtalere drøner en mandestemme en nasheed, som er en religiøs ensformig sang med et “sejrherre” budskab. Nasheeds bliver ofte brugt under hykleri. Imamen siger én ting i sin fredagsprædiken, men den nasheed der afspilles bagefter fortæller menigheden, at de ikke skal tage prædikens indhold alvorligt, det var spil for galleriet. I islam er politik og religion jo samme sfære. So much for de danske politikere, der vil have prædikener oversat …
Folk går forbi og kommenterer :

” Og så lige i dag, meget velvalgt dag til propaganda, hva’ ? ” ,

“Hvorfor er her ikke noget om Jesus, han er da en profet hos dem?” ,

“Og så må de ikke ringe med kirkeklokker!!! “,

” Gud, og så Juleaften! ”
Forbløffelsen og irritationen over påtrængende  islam er til at tage og føle på. Jeg stod der et stykke tid, men ingen af Allahs folk kom hen til mig. Jeg ville gerne have vidst hvilken organisation, de repræsenterede og måske fået nogle af deres materialer.

Nogle uger tidligere havde jeg hos min krydderihandler fået to små pamfletter. “Dyrebare Ædelsten” udgivet af Dawat-e-islami. Den indledes med en formaning Læs fra ende til anden selvom satan forhindrer dig! Her er et andet citat”Du er skabt for at tilbede, for at `Ibada (tilbedelse) kunne gøres Fard (obligatorisk) for dig.”

Den anden pamflet hedder ”Syndernes Moder ”og den handler fortrinsvis om alkohol som menneskets fordærver, om Allahs utilfredshed med alkoholikere, om forskellige former for straf, og hukm* (påbud) om at distancere sig fra alkoholikere. Desuden indeholder den en meget interessant
oversigt med 15 grunde til muslimers undergang. Herunder at Manden vil adlyde konen og at Der vil være musikinstrumenter i hjemmene. Denne pamflet er fra Markazi Majlis-e-Shura via Dawat-e-islami. Der oplyses  endvidere om at man kan se Madani Channel “en 100 %  islamisk kanal ” overalt i verden.

*Salman Rushdies dødsdom, afsagt af en islamisk lærd, var en Hukm (en fatwa er kun vejledning og forpligter ikke).

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Damgaard, Kirsten, Organisationer, pakistanere, Personlige beretninger, Religion / Ideologi, seneste. Bogmærk permalinket.