Schweiz holder de negative ude

Schweiz har været rigtig god til at tiltrække folk, der bidrager positivt til landet. Og god til at holde kriminelle og socialmisbrugere ude.

Her er et lille udpluk af kulturanalytiker historiker Mikael Jalving (kilde nederst):

For sandheden er jo, at multietnisk i den foreliggende sociale virkelighed, som tilmed ser ud til at fortsætte lidt endnu, reelt betyder muslimsk

Tænk, om vi turde lytte til en helt tredje erhvervsmand og iværksætter ved navn Lars Tvede, gift med Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund. Tvede foreslår os at reformere velfærdsstaten og dermed også indvandringen til Danmark. I et opslag på Facebook skriver han om sine erfaringer fra Schweiz gennem de seneste 25 år og konstaterer, at det er relativt nemt at få midlertidig opholdstilladelse i Schweiz. Tilladelsen fornys hver tredje måned, hvis man har forsørget sig selv, betalt sin skat og ikke har begået kriminalitet. Det tager pynten af lagkagen, og socialmisbrugere og kriminelle ryger hurtigt ud igen. Statsborgerskab er sværere at få og kan søges efter 12 års bosættelse, de seneste fem år skal være i den samme kommune. Dertil skal man bestå en indfødsretseksamen og godkendes i sin kommune (typisk 2-3.000 indbyggere), ofte ved folkeafstemning. Det sidste ville være et chok i Danmark, hvor mange af os end ikke ved, hvad naboen hedder. Men på den måde, konkluderer Lars Tvede, »har Schweiz været rigtigt god til at tiltrække folk, der bidrager positivt til landet. Og god til at holde kriminelle og socialmisbrugere ude. Og særdeles god til ikke at give statsborgerskab til folk, der ikke deler de schweiziske værdier«.

Det schweiziske system lader til at være langt bedre gearet til globalisering end det danske, herunder mere modstandsdygtigt. Det fører angiveligt heller ikke til samme mistro mod fremmede. Men dets indførelse forudsætter et opgør med den danske universalisme og velfærdsstatens systematiske klientgørelse. Naivt at håbe på? Ja, desværre. I stedet får vi mere af det samme, uanset om statsministeren hedder Løkke eller Frederiksen.

Mikael Jalving: Her går det godt, send flere mennesker                                             26.05.2019  Jyllands-Posten Blogs

Dette indlæg blev udgivet i Historie, Jalving ,Mikael, Politik / Lovgivning, seneste, Velfærd / Offentlig økonomi. Bogmærk permalinket.