De nordiske lande har ikke samme opfattelse af asylforpligtelser
Ove Vanebo jurist og tidligere viceminister/statssekretær i det norske Justisdepartement:
“Sidst i februar 2017 fulgte jeg den norske højesterets behandling af en udlændingesag, der drejede sig om misbrug af asylreglerne. Kort fortalt var en etiopisk mand kommet til Norge i 2010 og havde søgt om asyl med den begrundelse, at han blev forfulgt, fordi han var politisk aktiv. Udlændingemyndighederne fandt det ikke sandsynligt, at den politiske gruppering, han var en del af, var særlig aktiv, og man fandt heller ikke hans forklaring troværdig. Hans ansøgning om asyl blev derfor afslået.
Efter afslaget intensiverede manden imidlertid sin politiske aktivitet og synlighed i Norge på en sådan måde, at han risikerede at blive forfulgt, hvis han vendte tilbage til Etiopien.
Udlændingemyndighederne tilbød ham derfor garanti mod at blive hjemsendt, men nægtede ham status som flygtning. Dette kan lade sig gøre, hvis en asylansøger optræder* på en måde, der har til hensigt at opnå asyl. Manden anlagde sag mod staten og påstod, at han ikke kunne nægtes flygtningestatus.
Den norske organisation for asylansøgere var partshjælper for manden med bistand fra professor og advokat Terje Einarsen. Professoren gendrev rigsadvokatens argumenter og påstod, at han fik »fysisk ondt« af at høre på statens udlægning af folkeretten – som han ikke mente kunne stå for en nærmere undersøgelse. Ikke desto mindre fik staten medhold af en enig højesteret. Sagen viser, at fortolkningen af statens internationale forpligtelser kan diskuteres, og at der er plads til uenighed.”
Ovenstående er indledningen til artiklen Nordiske forpligtelser Weekendavisen 16.03.18, som vi anbefaler at læse in extensio.Oversat fra norsk af Claus Bech.
* det kan være skift af religion, nyhævdet transseksualitet, selvskadende adfærd, påberåbelse af alvorlig sygdom, kriminel adfærd der giver fængsel og ville blive straffet “umenneskeligt hårdt” i hjemlandet, at have danske børn, at optræde i medier med vrede og hån mod styret i hjemlandet, at påbegynde politisk aktivitet mod hjemlandet i værtslandet .Kirsten Damgaard, redaktør.