Asylsøgeres adfærd

Den kulturelle forskel bliver især tydelig, når svaret er nej. “Så tropper de op nogle timer senere med en onkel og to venner og fortæller mig, hvad jeg skal gøre. Det har jeg ikke oplevet i mit pædagogiske arbejde med danskere”

Kent Nielsen var leder af Næstved Asylcenter i 5 måneder. Så blev han fritstillet efter forvold som fysisk tvang mod en af beboerne.Weekendavisen har en stor artikel  med ham om hans mange oplevelser med asylsøgere – og indvandrere generelt.Vi bringer nogle få af hans udtalelser.

»Mange vil gerne gøre det til et spørgsmål om religion, fordi hovedparten har muslimsk baggrund, men det har ikke så meget med det at gøre. Det er kulturerne og kultursammenstødet, som er problemet.

Vi har opbygget et velfærdssamfund, hvor alle skal bidrage, hvorimod jeg oplever mange asylansøgeres kultur som meget rettighedsfikseret: Jeg skal have så og så meget, for det har jeg ret til, lyder udgangspunktet for måske 60-70 procent af dem.                                                                20-30 procent er bare taknemlige over, at der er et land, som tager imod dem, og de er rede til at yde hvad som helst. De sidste ti procent er regulære røvere og banditter.«

Den kulturelle forskel bliver især tydelig, når svaret er nej. »Så tropper de op nogle timer senere med en onkel og to venner og fortæller mig, hvad jeg skal gøre. Det har jeg ikke oplevet i mit pædagogiske arbejde med danskere. Det er en anden kultur, og svaret må altid være: Nej, nu er du i Danmark, du skal på arbejde eller i skole, og du har nogle forpligtelser. Problemet er, at danskerne ofte bliver oplevet som bløde, fordi vi er imødekommende og fortæller dem om deres rettigheder. Så opfatter de også vort system og vores lovgivning som blød.

»Også gennem mit almindelige pædagogiske arbejde i 20 år har jeg konstateret, at rigtig mange lever i deres helt egne samfund, hvor de også arbejder, låner penge af hinanden og så videre. Så virker integrationen ikke, og et godt eksempel er en oplevelse, vi havde på asylcenteret med nogle unge kvinder, som i lang tid faktisk fungerede rigtig godt. Men på et tidspunkt kom der nogle lidt ældre kvinder til centeret, og pludselig begyndte også de unge at gå med tørklæde. Det er jo en såre menneskelig adfærd, at man tager farve af hinanden, men episoden viser problemstillingen”.
Poul Pilgaard Johnsen:Et samfund i benlås.03.06.16 Weekendavisen

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Flygtninge, Kultursammenstød, Psykologi, seneste. Bogmærk permalinket.