Udenlandske investeringer og øget udviklingsbistand medfører mere migration
Menneskelig udvikling øger både befolkningens evne og aspirationer til at migrere
I et mellemindkomstland som Tyrkiet vil velstående hushold måske fravælge migration på grund af bedre muligheder i hjemlandet, mens fattigere hushold stadig har tilbøjelighed til migration
I Et land I 2015 var den primære vej for flygtninge ind i Europa over Middelhavet fra Tyrkiet til Grækenland via den østlige Middelhavsrute og fra Libyen til Italien via den centrale Middelhavsrute. Cirka 34.000 mennesker kom derudover til EU via den vestlige Balkanrute mellem Tyrkiet og Bulgarien og mellem Grækenland og Makedonien. Endelig sejlede nogle få tusinde fra Algeriet til Spanien ad den vestlige Middelhavsrute.
Libyen har igennem årtier været den centrale rute for flygtninge og migranter, mens Tyrkiet i det seneste år er blevet det absolut største transitland for flygtninge – i overvejende grad flygtninge fra krigen i Syrien.
I 2015 ankom der således ifølge IOM 153.052 migranter og flygtninge fra Libyen til Italien.
Der ankom 845.852 fra Tyrkiet til Grækenland over Middelhavet
Hvis man ser på ruten fra Libyen til Italien, er der tale om et fald i forhold til sidste år, hvor antallet af ankomster over havet ifølge Frontex nåede op på 170.760 mennesker56. Men snarere end en egentlig aftagende trend er der tale om en stabilisering af den centrale Middelhavsrute på et historisk højt niveau. Det er en skærpet omstændighed, at ruten mellem Libyen og Italien er den suverænt farligste med 2.892 dødsfald ud af det samlede antal på 3.771 i Middelhavet i 2015.57. Sammensætningen af mennesker, der rejser på de to største Middelhavsruter, er forskellig og indeholder både migranter og flygtninge.
Ruten ud af Libyen benyttes primært af afrikanere, der kommer syd for Sahara. Det største antal udgøres af flygtninge fra Eritrea, fulgt af Nigeria, Somalia og Sudan, mens Syrien er nede på en femteplads. Faldet i antal af syriske flygtninge markerer i øvrigt en bemærkelsesværdig forandring af denne rutes sammensætning. I 2014 var syriske flygtninge den største gruppe med 42.323 mennesker til Italien, mens antallet et år senere i 2015 er faldet til 7.387 – det opvejes dog af den opsigtsvækkende stigning på den østlige Middelhavsrute via Tyrkiet. Der er ikke nogen entydig forklaring på dette fald, men det viser, at Middelhavsruterne er fleksible og kan skifte karakter fra år til år. p.23
***
Det oprindelige Nexus-studie 26 beskrev denne tendens ved hjælp af begrebet om ’migrationspuklen’ – en udvikling i form som et omvendt U, der forudser at både handelsliberalisering, flere direkte udenlandske investeringer og øget udviklingsbistand medfører mere migration på kort og mellemlangt sigt. Philip Martin, udviklingsøkonom og ophavsmand til migrationspukkelteorien (’the migration hump’) har i flere empiriske studier vist sammenhængen. Fx steg sydkoreansk migration til USA 25% i 1980erne i forhold til 1970erne på grund af øget økonomisk vækst. Martin forudså også, at implementeringen af NAFTA ville føre til øget migration fra Mexico til USA. Denne forudsigelse holdt stik. Baseret på samme teoretiske grundlag forudså Hein de Haas i 2006 at migration fra Nordafrika til Europa ville stige som følge af økonomisk vækst. De Haas’ studier i Marokko viste tydeligt, hvordan såvel økonomisk som menneskelig udvikling øger både befolkningens evne og aspirationer til at migrere.27
kilde:
Analyse af migration og flygtningebevægelser til Europa Publisher: Evaluation Department, Ministry of Foreign Affairs/Danida, Denmark
Author Ninna Nyberg Sørensen, Hans Lucht, Nauja Kleist/ Dansk Institut for Internationale Studier
Published 29.03.2016
ISBN 978-87-7087-939-2