Prisen for indvandring

At beregne prisen for indvandring vil koste mange penge

Men disse facts er nødvendige for at føre politik

I 2011 vurderede en arbejdsgruppe med medarbejdere fra integrationsministeriet og finansministeriet i en delrapport og med forbehold, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kostede Danmark ca. 15,7 mia. kr. om året, mens vestlige indvandrere bidrog med ca. 2,2 mia. kr. om året.

Men arbejdsgruppen blev aldrig færdig, fordi den efterfølgende S-R-SF-regering stoppede beregningerne. Socialdemokraternes daværende social- og integrationsminister, Karen Hækkerup, forklarede i 2013 til dagbladet Information, at regnestykket i hendes øjne var irrelevant.

Diskussionen om indvandringens pris fik slagkraft, da DF i 1997 fik beregnet statens udgift til ca. 30 mia. kr. om året. Daværende økonomiminister Marianne Jelved (R) fortæller i dag, at hun bad sine embedsmænd efterprøve resultatet. Hun undrede sig for eksempel over, at indvandreres andel af asfaltudgifterne var med i regnestykket, og embedsmændene nåede i stedet frem til en årlig udgift ca. 10 mia. kr.

Dermed indledte Marianne Jelved en tradition for, at udgiften til indvandring kan opgøres seriøst, forklarer dr. phil Gunnar Viby Mogensen, tidligere forskningsleder ved Socialforskningsinstituttet og leder af Rockwool Fondens Forskningsenhed. Han mener også, at opgørelsen er relevant set i lyset af de aktuelle flygtninge- og migrantstrømme.

kilde: Jens Beck Nielsen  http://www.politiko.dk/nyheder/danskerne-skal-vide-hvad-indvandringen-koster  28.10.15

Læse også Indvandringen koster her på hjemmesiden.

 

Dette indlæg blev udgivet i Demografi, Flygtninge, seneste, Velfærd / Offentlig økonomi. Bogmærk permalinket.