Jihad kan være konstruktiv

»Et fællestræk for flere af Syriensfarerne er, at de oplever at være socialt stigmatiseret i perioden op til deres radikalisering.«

 

“Det er fælles for flere af personerne i bogen, at religionen starter med at løse nogle af deres problemer.”

 

Folk i Vesten, inklusive undertegnede, har tendens til at glemme hvor vigtig den kollektive ære og værdighed er for muslimer (som en del forestillingen om Umma ). Fænomenet og dets fremtrædelsesformer er eksempelvis beskrevet i flere af  Naser Khaders bøger, og Muhammedkrisen er et eksempel på hvad krænkede følelser kan sætte i værk. Neglegt af viden om skamkulturer gør os til dels blinde for den higen efter at komme ud af afmagt, der er med til at motivere de hellige krigere, der for tiden drager til Syrien.

Muslimer som kollektiv oplever  skam over at have været koloniseret, skam over Osmannerrigets undergang, skam over Israels oprettelse,
skam over at være bagud for Vesten etc.                                                                                           Derudover kommer jihadisterne-in-spes personlige skam over ikke at blive vurderet og prist, som de føler sig fortjent til. Ofte er de forladt af far, som kan være død, syg, skilt fra mor, rejst, travl eller ligeglad.

Journalist Jakob Sheikh har skrevet og researchet bogen Danmarks børn i Hellig krig.         Danmarks børn ? Javist, de er alle fem født her, nogle med halvdansk kulturbaggrund. 

Jakob Sheikh har givet mange interviews i anledning af bogen, ligesom den er blevet bredt anmeldt. Her er et lille pluk fra Informations tillæg Fagbøger Efterår 2015. Vi anbefaler at læse hele artiklen.

»Jeg havde, inden jeg gik i gang, en lidt naiv forestilling om, at man kunne sætte ekstremisme på formel,« siger Jakob Sheikh. »Det viste sig, at det kan man ikke. Der er meget lidt, der forener de mennesker, jeg har skrevet om. En har ikke kendt til Islam før, en anden kommer fra en dybt religiøs familie og en tredje har psykiatriske diagnoser, der gør, at han næsten ingen venner har.« Man fører debatten på et forkert grundlag, hvis man tror, at alle med langt skæg og ankellange benklæder kan være farlige. I virkeligheden kan alle ende som ekstremister, mener Jakob Sheikh.»Det kunne du også,« siger han.- Og dig? »Ja. Ubetinget ja til det spørgsmål.«.

»Islamisk Stat er en gennemgående faktor for personerne i bogen. I modsætning til andre grupperinger som al-Qaeda, der i sit udgangspunkt er destruktive, så siger Islamisk Stat ‘ vi bomber kun jer, hvis I bomber os’. Det er et statsopbyggende projekt, som i sin grundidé er konstruktivt.Hvis ikke vi forstår det konstruktive element i radikaliseringen, så forstår vi sgu ikke, hvorfor de her unge mennesker slutter sig til dem. Så kan vi ikke opstille et alternativ for dem.« Han ved godt, at det er provokerende for mange.»Vi er bare nødt til at forstå det fascinerende i, at man for første gang siden Osmannerrigets fald er i gang med at omtegne verdenskortet, og at man som ungt menneske kan være en del af det. Som kvinde kan du rejse ned og være sygeplejerske eller skolelærer. Vi må indse, hvilken appel det har.«

Jakob Sheikh var i Syrien tre gange under konfliktens første år, og da han kom hjem igen, kunne han se folk rejse den anden vej.

Jannie Schjødt Kold :Der er også noget konstruktivt ved hellig krig
Information 10.10.2015    ibureauet@information.dk

***

Københavns Kommune har i starten af 2015 nedsat en ekspertgruppe  for  i en tidlig fase  at modvirke radikalisering.

Respublica vil gerne gøre opmærksom på at der er forskning, der tyder på at mange foretager en glidende overgang fra bandemiljøets kriminalitet til kriminalitet som hellig kriger.

Mange hellige krigere er meget unge.Det er således vigtigt at have in mente, at mentalt er en person ikke voksen før ved 25 års alderen, hvor  hjernens pandelapper når sin fulde udvikling.

 

Kirsten Damgaard 01.11.15

 

Dette indlæg blev udgivet i Psykologi, seneste, Terror. Bogmærk permalinket.