Traditionen bør ikke overlades til fanatikere

Man bør støtte moderate islamister som modvægt mod fanatikerne lyder argumentationen jævnligt,når der diskuteres muligheder for demokrati og ligestilling i Mellemøsten.Hélé Béji ,veluddannet tunesisk intellektuel og feminist har også sit bud på muligheden af forandringer.Hun støtter Ennahda – en aflægger Det Muslimske Broderskab, som hun mener er blevet mer årvågne for folkets ønsker og derfor har droppet kravet om sharia.

uddrag

Traditionen og modernisterne

Der er også en anden dimension i at være bevidst om religionens og traditionens betydning, som Hélé Béji finder vigtig: »Hvis jeg som modernist ikke også varetager traditionen, så bliver den overladt til fanatikerne.

Fortiden tilhører ikke kun de religiøse.

Traditionen skal udforskes, vi skal tilvejebringe viden om fortiden og historien på videnskabelig vis og udbrede denne viden. Ellers er det netop nemt for obskurantisterne at gøre fortiden til deres våben. Så skaber de en fiktion om, hvordan forholdene var, som de kan referere til og forlange, at nutiden retter ind efter.« Siden 1998 har Hélé Béji været drivkraften bag Le Collège international de Tunis, hvor hun på gedigen intellektuel vis har afholdt symposier i sit hus med deltagelse af så forskellige personligheder som Jacques Derrida, Jorge Semprún, Jean Baudrillard, Bernard Kouchner og Felipe Gonzàlez. Senest har hun afholdt en række debatmøder med intellektuelle fra den islamistiske lejr.

»Modernisterne vil ikke diskutere med islamisterne, der er enorme gensidige fordomme, men vi er nødt til at anerkende hinanden. Frem til marts 2012 var jeg selv meget fjendtligt indstillet, men nu er jeg begyndt at bekæmpe min egen intolerance,« siger hun med et smil.
Hun begyndte dog allerede at tænke i de baner, da hun skrev bogen Islam Pride, som udkom i 2011:

»Jeg er allergisk over for tørklædet, for mig er det anti-natur, den kvindelige skønhed skal jo fejres. Så jeg kritiserer tørklædet, men jeg nægter at fordømme dem, der bærer det. Sand feminisme er at inkludere alle kvinder, ikke at fremhæve nogle på bekostning af andre. Desuden gik det op for mig under arbejdet med bogen, at tørklædet betyder noget andet for de unge kvinder i dag. De vil være moderne og udleve fremskridtet på deres egen måde, de er ude, de arbejder, studerer, tænker og engagerer sig,« fortæller Hélé Béji.

Og selv om hun taler meget og hurtigt, faktisk non-stop i de tre timer, jeg sidder på hendes kontor, så står det klart, at det ligger hende særligt på sinde at se bjælken i eget øje og at tvivle.

Læs hele Pernille Brammings artikel i Weekendavisen 28.03.2014

Dette indlæg blev udgivet i Civilsamfundet, Politik / Lovgivning, Religion / Ideologi, seneste. Bogmærk permalinket.