“Forbud mod brug af hovedtørklæder i grundskolen”
var en anbefaling, der nedlagde en kommission i halvandet år
Forhistorien er at Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, i 2016 havde fået 73,4 millioner kroner til over fire år at sikre en rettidig indsats over for børn og unge, som udsættes for æresrelaterede konflikter.
To millioner blev brugt på et forskningsprojekt på RUC, hvis afsluttende rapport blandt andet anbefalede arabisk- og koranundervisning og talte i positive vendinger om genopdragelsesrejser. Integrationsminister Mattias Tesfaye måtte lægge studiet »nederst i bunken i nederste skuffe«, som han formulerede det til Kristeligt Dagblad dengang.
Tesfaye nytænkte og »Kommissionen for den glemte kvindekamp« opstod. Den bestod af 11 personer med forskellige baggrunde – politikere, praktikere, debattører og forskere – der delte den fælles interesse i at bekæmpe social kontrol i etniske minoritetsmiljøer. Kommissionen skulle arbejde i et år, og allerede efter et halvt år var de klar med deres første ni delanbefalinger, der skulle hjælpe piger i grundskolen udsat for social kontrol.
9 anbefalinger
Det var det syvende forslag, der skabte balladen: »Forbud mod brug af hovedtørklæder i grundskolen.« Kommissionen nåede aldrig at præsentere det.Det var i stedet forfatteren Tarek Ziad Hussein, der kunne afsløre det kontroversielle forslag på sin Facebook-profil. Og han var ikke just begejstret for det, han så som et forsøg på at gøre muslimer til »andenrangsborgere«.
Islamisterne i Hizb ut-Tahrir kaldte det en »krigserklæring mod det muslimske fællesskab« og lancerede kampagnen #ForsvarTørklædet. De betalte for at få sloganet vist som reklamebanner på Rådhuspladsen i København.
Som reaktion på forslaget blev der også etableret en helt ny forening, Dansk Muslimsk Kvindesamfund, der allerede to dage efter forslagets offentliggørelse havde arrangeret en demonstration med over 1.000 deltagere under titlen »Nallerne væk fra kvinders HIJAB«. Her marcherede ikkemuslimer og muslimer side om side i fælles protest fra Nørrebro til Christiansborg.
Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International tilsluttede sig også koret af kritikere.
»Jeg var imod forslaget,« siger Mehmet Ümit Necef, ph.d. i sociologi. »Helt principielt så jeg det som et godt eksempel på det, politologer kalder illiberal liberalisme. Men jeg talte for døve øren i kommissionen.«
Tidligere skoleleder Lise Egholm ; »Jeg sagde til dem dengang: Ved I hvad, hvis vi kommer med det her forslag, så glemmer man alle de otte andre forslag, vi er kommet med,« siger Egholm, der dog ikke principielt er imod, at man forbyder det [tørklædet ] i grundskolen.
Nu genopstår kommissionen
Ifølge tidsplanen, som blev lavet før valget i 2022, mangler de seks møder, der skal munde ud i et sæt delanbefalinger til, hvordan man bekæmper social kontrol også blandt voksne kvinder.
kilde : Søren K. Villemoes 8. februar 2024 Weekendavisen
https://www.weekendavisen.dk/2024-6/samfund/den-glemte-kommissions-genopstandelse