Palæstinenseres manglende selvkritik

“De palæstinensiske intellektuelle i Vesten afviser at svare på kritiske spørgsmål om den palæstinensiske terror ( …)  Her på Weekendavisen har vi haft samme erfaringer; palæstinensere nægter at stille op eller trækker sig pludselig fra et næsten færdigt interview, fordi kritiske spørgsmål overhovedet stilles, og fordi disse spørgsmål opfattes som en forlængelse af den undertrykkelse, palæstinenserne lider under – også i Vesten. Det siger sig selv, at der i Gaza og på Vestbredden er både censur, stærk selvcensur og udbredt social kontrol. Den er åbenbart lige så stærk i USA, Europa – og Danmark.

Disse uger understreger den større, deprimerende indsigt, at integrationen for palæstinensere og deres efterkommere er slået sørgeligt fejl. Et indadvendt parallelsamfund med dyb mistro mod den offentlighed og de institutioner, der bærer de vestlige samfunds værdier. Til gengæld har den besynderlige og i grunden helt ulogiske integration med venstrefløjens mest progressive kræfter været en stor succes.”

 

Ovenstående er en analyse og et lille uddrag af chefredaktør Martin Krasnik: Fra floden til havet.  25. oktober 2023 , leder i Weekendavisen.

Martin Krasnik er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med studier på Hebrew University og London School of Economics.

Dette indlæg blev udgivet i Arabere, Flygtninge, Psykologi, seneste. Bogmærk permalinket.