Naser Khader september 2023
En kvinde med arabisk baggrund, født i Danmark, skrev for nylig til mig. Måske en sag for kirkeministeren?
Hendes far var muslim, hendes mor kristen. Faderen døde for nylig, og det var en meget ubehagelig oplevelse for hende, hendes familie og venner at komme til den muslimske begravelse. De har aldrig været i moskeen før.
Hun kontaktede bedemanden fra Islamisk Trossamfund og fik kun sporadiske svar på, hvordan hun skulle forholde sig.
Først var der bøn i moskeen på Dorthavej i Københavns Nordvestkvarter, og hun mødte op med sine veninder. Selv hendes ikke-muslimske veninder bar tørklæder i moskeen af respekt; det plejer ingen af dem normalt at gøre. Imamen gad ikke engang at hilse på kvinderne. Mændene var gået ind i herresiden, men der var ingen til at modtage kvinderne, der følte sig meget uvelkomne.
Under bønnen herskede forvirring på kvindesiden, og efter bønnen var der ingen til at tage hånd om kvinderne.
Bedemanden er bare kørt til den muslimske begravelsesplads i Brøndby.
På begravelsespladsen herskede kaos og en kold stemning. Den muslimske bedemand ville bare have liget ud af sin bil og det hele overstået.
Den muslimske graver gjorde opmærksom på at den muslimske begravelse er kønsadskilt, pegede kvinderne væk fra graven og helt ud på parkeringspladsen, og hvis de ikke “respekterede islam”, ville han slet ikke begrave kvindens far.
Hun var chokeret, men dog så fattet, at hun ikke begyndte at diskutere. Men alt det smukke ved en værdig afsked med et elsket medlem af familien var ødelagt.
Sikke en idiot. Sikke en begravelsestradition. Vi bor i Danmark! Og kvinden havde lige mistet sin far.
Kvindens kristne mor døde kort tid senere, og det var en helt anderledes oplevelse. Behagelig samtale med præsten og bedemanden og alt arrangeret til mindste detalje efter de efterladtes ønsker. Og et udtrykt håb fra præsten om, at også de muslimske deltagere i begravelsen ville deltage i bønnen.
Tankevækkende forskel.
Hvorfor prøver man ikke at tilpasse traditionerne den tid og det samfund, de lever i?
***
Kirsten Damgaard, kulturpsykolog: Helligåndens rolle i protestantisk kristendom er at tillade, at tilpasse ritualer til den tid og samfund man lever i.