Etniske danskere er stort set ikke religiøse, viser undersøgelser (Gundelach 2002 ). Vi har indrettet os i et sekulært samfund, hvor det er en privatsag, om man tager religionen med i sit dagligliv og ved sociale begivenheder. Andre religioner har regler for hygiejne, skilsmisse og fødeindtagelse eller ritualer omkring aborter, og nogle skærer ligefrem religionens symboler ind i barnekroppen.
Det danske samfund er så småt blevet multietnisk, men denne artikel vil argumentere for, at et multikulturelt samfund er en forvrøvlet utopi. At være samfund drejer sig om, hvor grænserne for det frie valg skal gå.
Kvinder i Danmark har fri abort, og samtidig kan enhver læge i Danmark fravælge at udføre aborter. Kun fordi ikke alle læger nægter at udføre aborter, kan kvinderne opnå deres ret.
Skal en muslimsk socialrådgiver kunne fritages for at arbejde med adoptionssager med henvisning til sin religion? Adoption er jo forbudt i islam bl.a. under henvisning til faren for incest og indgriben i den retfærdige arvefordeling. Skal sagsbehandleren have samme frihed som lægen over for abort, og må den muslimske socialrådgiver i kommunen nægte at assistere den lesbiske børnefamilie?
Når muslimske børn fritages for orientering om kristendom i folkeskolen, er det ud fra den tvivlsomme multikulturelle tankegang: Hvad der er god viden for Hans, er ligegyldigt for Hassan.

En ny religion
Hvad ville der mon ske, hvis jeg og en gruppe ligesindede startede en ny religiøst baseret livsform i overmorgen og krævede den respekteret? Synkretisme og kreolisering er moderne, så udvalgte medlemmer i min nye religion får åbenbaringer fra dørhåndtag, hvorfor vi nægter at røre ved disse genstande. Det besværliggør kulturligvis livet for os og dem, der ønsker at respektere vort livssyn.
Netop fordi der er forskel på folk, maler vi en lilla trekant på næsen. Alle vore børn skal have indskåret forældrenes ideologi i deres krop, så vi napper et fingerled af. Barnets ret til ikke at blive udsat for vold og overgreb ser vi stort på, for her gælder noget større, nemlig respekt for kultur.
I vores religion mener vi også, at unge mænd har en farlig natur, hvilket kan aflæses på ulykkesstatistikkerne, så de kan ikke få kørekort, før de er 25 år gamle. Selvom de ikke kan multi-taske, anses mænd dog for lige så intelligente som kvinder, så når unge mænd alligevel ikke skal race rundt i mors bil, mener vi godt, deres evner rækker til at passe samfundets børn i vuggestuer og børnehaver. Det rimer fint med, at forskerne netop har fortalt os, at drenge savner mandlig kontakt, så vi lovgiver om mænds større pligt til samvær med børn. Vore kvindelige ledere kan så få tid til at lobbye for vore ideologiske krav om eksklusive rettigheder på en række punkter, f.eks. forbud mod arv, men tilladelse til flermanderi osv.

Særlige rettigheder
Spørgsmålet er selvfølgelig, om gammel kultur har mere ret i et samfund end ny konstrueret tribalisme? Og ikke mindst hvordan man øver retfærdighed, hvis der skal etableres særlige rettigheder for udvalgte grupper.
Skal frivilligt tilvandrede gruppers medbragte kultur med anderledes normer og værdier have vægt i sig selv, eller blot når de bliver mange nok? Indretter muslimer deres opfattelse af sharias overherredømme efter flertallet, eller må Allah, uligestillingen og religionsufriheden bøje sig, til et flertal på 51 procent er opnået?

Parallel lovgivning
Særlige love gældende kun for en bestemt gruppe vil selvfølgelig give en masse bøvl, når individer fra en kategori har rets-tvistigheder med en person, hvorom andre love gælder. Islam-eksperten lektor Jørgen Bæk Simonsen foreslog på en konference i efteråret på Københavns Universitet, at da det jo havde vist sig, at visse herboende muslimer alligevel ikke ville overholde dansk lov, kunne samfundet lige så godt indføre parallelsystemer på visse områder. Forestil dig en drabssag eller skilsmisse hvor anklagede konverterer under domshandlingen. Hvilke regler skal nu gælde ?

Kultur er også konfliktløsning
Tilhængerne af et multikulturelt samfund overser, at kultur også er måden, man forvalter uenigheder på. Se blot på ambassadeafbrændingerne. Kultur er også valgsystemer, grundlag for beslutningsret, forhold til andre folkeslag, vurderingskriterier for godt/skidt og ikke mindst forestillinger om menneskets natur og meningen med livet.
Den amerikanske menneskerettighedsforsker Ann E. Mayer (1995)* har beskrevet, hvorledes muslimske kommentarer og korrektioner til menneskerettigheder altid går ud på at nedskære og formindske de rettigheder, FN har sat op. Det ser man bl.a. i muslimske organisationers regler om menneskeret, f.eks. Kairo-deklarationen.

Så jeg spørger: Er vi Allahs tjenere eller hvad?

* Mayer er her på hjemmesiden. Se også Fariba Parsa for islams menneskesyn