Thomas Hoffmann, professor i islamisk teologi, og Jakob v. H. Holtermann, lektor i retsfilosofi, begge Københavns universitet
skrev 9. maj 2023 en kronik i avisen Jyllands-Posten om 12 gode grunde til at undervise i Muhammed-krisen – inklusive tegningerne.
Vi bringer her fire af rådene
For det ottende: Den moderne folkeskole har altid undervist i emner, der har været menneskerettighedskrænkende, æstetisk grænseoverskridende og moralsk-religiøst kontroversielle. Såsom slavehandel, racisme og Holocaust. Hvorfor skulle Muhammed-krisen være undtaget?
For det niende: Dansk skolelov foreskriver, at skolen skal »udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder«. Muhammed-tegningerne var og er – hvad enten man er imod eller for dem – udtryk for ytringsfriheden. Og selvfølgelig også for retten til ikke at blive underkastet vilkårlige døds- eller lemlæstelsesdomme, blot fordi man har ytret sig kontroversielt inden for lovens rammer.
For det tiende: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet begrunder undervisning i kontroversielle emner således: »Det er i klasserummet, at de unge har mulighed for at udforske samtalen, uenigheden og tolerancen. Det er en central del af de unges dannelse til et demokratisk samfund at kunne håndtere kontroversielle emner.«
Netop fordi tegningerne er kontroversielle og kan vække stærke reaktioner hos de unge, er undervisning og diskussion i klasseværelset så meget desto mere ønskelig. Fremtidens generationer skal lære at kunne rumme ubehag – ved kulturprodukter og historiske kilder. Lige så vel som ubehaget ved hinanden, når man er dybt uenige. ”Lad os være enige om at være uenige”, bør være vores sameksistens’ maksime.
For det ellevte: I debatten om undervisning i krisen har en række islamiske autoritetsfigurer til skade for integrationen forsøgt at fastholde et særligt negativt narrativ om JP’s initiativ over for kommende generationer. Målet er tilsyneladende at bevare et fortolkningsmonopol over for deres muslimske hjemmepublikum. Helt almindelig undervisning i folkeskolens trygge læringsrum vil gøre det muligt at udfordre islams visuelle gatekeepers’ skrækfortælling om tegningerne, og om at danske muslimer er belejrede af nedadsparkende islamofober.
***
Muhammed-krisen
30. september 2005 trykte Jyllands-Posten 12 tegninger af muslimernes profet Muhammed som en kommentar til kunstneres selvcensur. Tegningerne udløste stor debat og en efterfølgende krise med voldsomme uroligheder i Mellemøsten.
I oktober samme år afviste daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) at mødes med 11 muslimske ambassadører for at drøfte tegningerne.*
I november samme år rejste en delegation af danske muslimer til Mellemøsten for at skaffe opbakning til en international fordømmelse.
I begyndelsen af 2006 opfordrede internationale muslimske organisationer muslimer til at undlade at købe danske varer. Danske ambassader i Iran, Libanon og Syrien blev sat i brand.
Kilde: Kristeligt Dagblad 10.05.23
* Det var Bo Lidegaard, der frarådede statsministeren at mødes med de 11 ambassadører. Afslaget anså de for en voldsom fornærmelse. Ud fra min erfaring med muslimer og min viden om islamisk dannelse og tankegang ( indsamlet i felten og hos forskere siden 1977 ) burde Anders Fogh Rasmussen i stedet være blevet rådet til at beværte ambassadørerne fyrsteligt, og med tolkebistand forklare dem – som i en undervisningssituation – om Danmarks regler for ytringsfrihed og statsministerens rolle som pressens minister i et folkestyre. Hver ambassadør skulle endvidere have det præsenterede med hjem som tekst i et smukt hæfte.
Jeg er overbevist om atambassadørernes oplevede fornærmelse var en kraftig instigator for krisen! Det er både ærgerligt og betænkeligt, at Anders Fogh Rasmussen ikke fik rådgivning af en islamkyndig person. Kirsten Damgaard, kulturpsykolog